• SorteKaninOPMA
    link
    fedilink
    arrow-up
    2
    ·
    2 days ago

    Er løsningen flere almene boliger?

    Jeg tror ikke der er nogen nemme løsninger. Problemet er større end bare “flere almene boliger”.

    Kernen i problemet er urbaniseringen, som har foregået i ~200 år nu. Flere og flere flytter til byerne og så er det klart at priserne for boliger i byerne stiger. Og når endnu flere flytter ind så stiger priserne endnu mere. Det vil fortsætte lige så længe flere og flere mennesker flytter til byerne, og det sker stadig i større og større grad. Vi er langt fra færdige med urbaniseringen.

    Der er bare simpelthen ikke nok areal i byerne til den mængde mennesker der har lyst til at bo i dem. Medmindre man da har tænkt sig at fylde København op med kæmpe-skyskrabere, men jeg tror ikke lige det ligger i kommuneplanen (og det er nok kun godt).

    Så spørgsmålet er nærmere, hvordan stopper eller i det mindste sænker vi urbanisering? For mig at se kræver det at arbejdspladser bliver fordelt mere ligeligt rundt i landet, så man ville bo hvor man arbejder og ikke pendle så meget ind til byen for at arbejde (og dermed ikke have lyst til at købe bolig derinde).

    Men det er jo lettere sagt end gjort - og med det mener jeg, det er jo i praksis umuligt. Det moderne videnssamfund er ikke rigtig kompatibelt med arbejdspladser spredt udover landet. Arbejdspladserne følger jo også arbejderne. Der er flere arbejdspladser i byerne, så arbejderne flytter til byerne. Men så er der jo flere arbejdere i byerne, så flere arbejdspladser flytter til byerne. Men så er der jo flere arbejdspladser… osv. Det virker ikke som en udvikling man kan undgå.

    • Tralle
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      1 day ago

      Et er urbanisering og øget befolkning. Et andet er at boliger bliver udnyttet som investeringer også.

      Skat på gevinst ved salg i stedet for løbende betaling som det er nu.

      Dem der har mange penge kan købe boliger i områder hvor priserne stiger hurtigt og tjene ret voldsomt på det. Ingen udgifter til etablering af lån osv. Stiger priserne hurtigt er det begrænset hvad de når at betale i skat.

      Kombineret med et vurderingssystem der ikke følger med kan det dælme være lukrativt.

      • SorteKaninOPMA
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        1 day ago

        Jo, det er rigtigt. Det er helt skudt i hovedet at der ikke er skat på gevinst ved boliger. Det er desværre bare politisk selvmord at indføre det. Det ville nok også skulle gøres meget gradvist for ikke at have en skævvridende effekt. Men altså, man kunne jo beslutte sig for hvordan man ville have at det skulle beskattes og så kunne man jo indføre skatten gradvist over 10-20 år eller noget. Det ville tage noget tid, men så er det også gjort.

    • KlorofylMA
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      2 days ago

      Tænker at du har ret alt du skriver. Selvfølgelig kan løsningen ikke reduceres til flere almene boliger. Men det kunne måske have taget toppen af problemet. Generelt udbygges der meget. På Amager er der boblet mange nye boliger op. At det ikke er almene boliger, som jeg må indrømme at jeg lidt gætter det ikke er?, er jo et udtryk for hvad der tilgodeses politisk.

      Du har også ret i at der er brug for deurbanisering (ruralisering?). Med verdens største offentlige sektor, med ca 1/3 af lønmodtagere værende offentligt ansatte, er vi måske et af de få samfund der har forudsætninger for at kunne gøre noget ved det.

      Gadhvide hvadan man angriber problematikken i andre lande, hvor forskellen mellem rig og fattig er endnu større, og hvor boligpriserne i byerne også er endnu højere.

      • SorteKaninOPMA
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        2 days ago

        Gadhvide hvadan man angriber problematikken i andre lande

        Tja, tror ikke problemet er mindre der i hvert fald 😅. Paris og London osv. er jo også vanvittig dyre. Men tror du har ret i at man måske kunne gøre meget ved at flytte offentlige arbejdspladser rundt i landet. Det eneste problem med det er at når du flytter de offentlige arbejdspladser, så frigør du bare kontorplads for de private arbejdspladser i KBH. Og de kan sagtens fylde det hul op, og det vil de gøre. Så jeg ved ikke rigtig hvor meget det egentlig hjælper mod urbaniseringen. Men måske at flytte offentlige arbejdspladser, og at bygge flere almene boliger og måske et dusin andre tiltag… alt sammen tilsammen kan måske bremse det lidt. Men stoppe det, det tror jeg ikke.