Ikke nok med at det vil kunne give en masse frihed, men alt efter erhverv sænker det ikke produktiviteten.
Hvad er det der gør at vi siden 1990 åbenbart har konstateret at 37 timers arbejdsuge er det mest optimale? Imellem 1960 og 1990 blev arbejdstiden sat ned 6 gange fra 45 timer til 37 timer. Koblet sammen med at unge får færre og færre børn, er det vist på tide at man kigger på balancen imellem privatliv og arbejdsliv igen.
Hvad er det der gør at vi siden 1990 åbenbart har konstateret at 37 timers arbejdsuge er det mest optimale?
Nogle løse tanker:
Folk er ikke lige så politisk aktive i dag end for 30 år siden. Det er nok en del af forklaringen.
En anden forklaring er at 37 timer ikke er det mest optimale, men det er punktet der perfekt balancerer trangen til færre timer og hvor meget frihed man allerede har. Altså, folk har det generelt “okay” med 37 timer og kan klare sig, selvom det er stressende. Men det er ikke stressende nok til at folk gider demonstrerer og sætte sit job på spil for det.
Fagbevægelsen er måske blevet svagere? Det hjælper fx ikke at regeringen bare ved lov har stoppet strejker for både lærerer og sygeplejersker. Det gør jo at systemet med strejke ikke virker og så er det igen svært at organisere folk for at kræve bedre vilkår.
Ikke nok med at det vil kunne give en masse frihed, men alt efter erhverv sænker det ikke produktiviteten.
Hvad er det der gør at vi siden 1990 åbenbart har konstateret at 37 timers arbejdsuge er det mest optimale? Imellem 1960 og 1990 blev arbejdstiden sat ned 6 gange fra 45 timer til 37 timer. Koblet sammen med at unge får færre og færre børn, er det vist på tide at man kigger på balancen imellem privatliv og arbejdsliv igen.
Nogle løse tanker:
Folk er ikke lige så politisk aktive i dag end for 30 år siden. Det er nok en del af forklaringen.
En anden forklaring er at 37 timer ikke er det mest optimale, men det er punktet der perfekt balancerer trangen til færre timer og hvor meget frihed man allerede har. Altså, folk har det generelt “okay” med 37 timer og kan klare sig, selvom det er stressende. Men det er ikke stressende nok til at folk gider demonstrerer og sætte sit job på spil for det.
Fagbevægelsen er måske blevet svagere? Det hjælper fx ikke at regeringen bare ved lov har stoppet strejker for både lærerer og sygeplejersker. Det gør jo at systemet med strejke ikke virker og så er det igen svært at organisere folk for at kræve bedre vilkår.