Hvilke tv serier ser I lige nu og er der nogle af dem som I vil anbefale?
Jeg ser selv Slow Horses lige nu.
Sopranos, er lige blevet færdig med sæson 1. Jeg er kommet lidt sent til festen, men for pokker det er godt og hyggeligt
Jeg er begyndt at se Mr. Robot. Ved godt jeg er mega sent ude, men det er indtil videre en udmærket serie. Det er meget sjovt at kunne “genkende” en masse ting fra serien og så er det er svensker der spiller stjernepsykopat, som så er godt med en dansker haha
Er også lige startet på serien “When life gives you tangerines”, som er en koreansk serie.
Konen anbefaler Prison Break. Det tvang hun mig til at skrive.
mr robot minder mig om den også helt udmærkede serie halt and catch fire
btw er din kone da endnu senere ude rent seriemæssigt end du er. Når hun er færdig med Prison Brean kan hun evt se Lost eller x-files :)
( Må godt drille, jeg er i gang med twin peaks )
Så Lost i sin tid da den kom på flow tv. Prøvede at starte med første episode igen for nyligt, men den fangede ikke.
Var rigtig begejstret for 3 body problem, men tænker at den præcis som Lost bliver en serie de ikke kan slutte på en god måde.
Elsker Mr. Robot, den er fantastisk! Nyd den :)
Ser næsten udelukkende TV med min partner :) Lige nu ser vi:
- For All Mankind
- Severance
For nyligt så vi en irsk serie der hedder Bad Sisters - det er en slags dramady som handler en nogle søstre der prøver at slå deres svoger (Claes Bang) ihjel, og jeg tror den har ødelagt Claes Bang for mig. Han er så utroligt ubehagelig i den at jeg ikke kan se ud over det mere…
For all Mankind er virkelig god. Jeg er pjattet med retrofuturisme som skildrer en alternativ historie på den måde.
REDIGERET: Nå ja, kom i tanke om en anden serie der minder lidt om For all Mankind, men er mere fiktiv drama eller hvad man skal kalde det: Halt and Catch Fire. Handler om udviklingen af computere og tjenester startende fra 80’erne, men der er selvfølgelig ikke brugt “ægte” navne, så det er mere en dramatiseret kopi af det der skete i virkeligheden.
Slow Horses er fantastisk synes jeg, især pga Gary Oldman.
Jeg har lige set Zero day, og den var, på trods af De Niro, bare ikke særlig god synes jeg. Forudsigelig og kedelig.
Jeg bevæger mig meget langsomt igennem Severance, er vist kun nået til afsnit 3, men synes den bliver bygget godt op.
Til gengæld tror jeg, at jeg bliver nødt til at klemme Adolescence ind på listen foran de andre. Den får megen god omtale.
Jeg er ved at flytte og vil bare sige at man altså får set betydeligt færre film og serier når man ikke har nogen sofa 😅
Vi ser The Mentalist :)
Det er en ældre serie, men god og nem at se.Det er ikke helt en serie, men ser Hobbitten extended med min datter. Vi har færdiggjort lotr. Oversætter det hele for hende.
Ellers ser jeg Twin Peaks fra 1990 ;) den er dejlig rolig og lige til.
Synes det for tiden er svært ved at finde gode serier, så denne tråd falder på et tørt sted.
Jeg er lige blevet færdig med Severance og har endelig besluttet mig for at se Deep Space Nine, altså hele showet og ikke bare halvvejs igennem sæson 1.
Jeg overvejede Wheel of Time sæson 3, men fandt så ud af at jeg ikke engang har set sæson 2 endnu, så det må vente. Jeg har altid været en scifi > fantasy fætter.Jeg har ikke nogen lige nu, men så for nyligt “The Pirate Bay” på DR, og den kan jeg godt anbefale. Det er en dramaserie om de tre hovedmænd bag The Pirate Bay.
Jeg ser White Lotus, den er så enormt fascinerende, skide sjov men har også virkelig en dybde. Hver sæson er bare guld indtil videre.
Hvis man ikke er den store serie-kigger, så prøv bare at give den første sæson et skud. De kan sagtens ses en sæson af gangen.
Sidste serie jeg så før jeg skred fra streamingtjenesterne var Vinland Saga. Den er faktisk ret god også selv det kun er de to første sæsoner der er ude.
Den takler nogle meget brutale emner på en rimelig smagfuld måde, synes jeg og handler rigtig meget om at fastholde empati og medmenneskelighed i trods mod en verden af brutal ondskab. Hvilket egentlig er meget relevant for vores nutid. Jeg følte mig i hvertfald håbefuld for fremtiden efter at have set den. Den ja. Hav lige et par kleenex klar i sæson 2.
Jeg har for nylig færdiggjort “Dark” på Netflix. Den er virkelig spændende og mystisk (til tider uforståelig; man skal følge med!). Den kan godt være lidt langsom og dvælende, og så er den på tysk.
Venner — mod min vilje. Det besluttedes for nogle uger siden af min familie, at serien for tredje gang skal ses under aftensmadsspisningen.
I øvrigt: @SorteKanin@feddit.dk, Feddit lader mig ikke sende kommentarer, der er markeret som danske (eller et hvilket som helst andet sprog).
Det er (desværre) sådan at hvert fællesskab har sine egne sprog-indstillinger oven i dem som Feddit.dk har samlet og dem man har som bruger. Jeg foreslår at du vælger alle sprog i fællesskabets indstillinger (eller i hvert fald tilføjer dansk og måske engelsk).
Aha. Jeg havde valgt alle sprog i de to andre fælleskaber, men slendrian var åbenbart med i spillet, da jeg oprettede dette.