Lidt for click-bait-y overskrift, men interessant problematik og forskning.

Artiklen beskriver den voksende interesse for MDMA-assisteret terapi i Danmark og globalt, især for behandling af PTSD og andre dybtliggende traumer. MDMA, kendt som et party-drug, anvendes her i kontrollerede terapeutiske sessioner for at hjælpe patienterne med at konfrontere og bearbejde deres traumer. Stoffet er ulovligt i Danmark, hvilket tvinger både patienter og behandlere til at operere i et undergrundsmiljø.

Forskning viser lovende resultater, især i USA og Australien, hvor stoffet er blevet lovliggjort til terapeutisk brug for PTSD-behandling. MDMA frigiver serotonin og oxytocin i hjernen, hvilket gør det lettere for patienter at nærme sig traumer uden angst og panikreaktioner. Dette kan potentielt revolutionere psykiatrien, som i øjeblikket finder almindelig samtaleterapi utilstrækkelig for de mest alvorlige PTSD-tilfælde.

Men i Danmark er Lægemiddelstyrelsen forsigtig, idet de påpeger behovet for mere forskning om stoffets virkninger og bivirkninger på lang sigt. Diskussionen om MDMA-assisteret terapi afspejler en bredere interesse i alternative behandlingsformer, hvor nogle oplever, at disse kan tilbyde en mere holistisk og spirituel tilgang sammenlignet med det etablerede sundhedssystem.

  • SorteKaninMA
    link
    fedilink
    arrow-up
    2
    ·
    5 months ago

    Hmmm… Synes den er lidt svær. Altså det er vel afhængighedsdannende? Er der en chance for at man fortsætter sin terapi længere fordi man vil have det næste fix? Er det muligt at stoffet bare får folk til at have længere forløb med hyppigere samtaler og det i virkeligheden bare er det der gør at det virker bedre end terapi uden stoffet?

    Tja, hvis det virker så virker det 🤷

    • dolle
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      5 months ago

      MDMA har en ret lav risiko for at skabe afhængighed sammenlignet med andre stoffer som f.eks. metamfetamin. Du binger det ikke i en længere periode som ellers er sådan man typisk opbygger en afhængighed af stimulanser, for det er ret vanskeligt at være funktionel imens. Du opbygger også hurtigt en tolerance så efterfølgende doser har en mindre effekt, og det tager relativt lang tid (måneder) før du er tilbage til baseline.

      Når det er sagt, så er der selvfølgelig også eksempler på at folk tager det alt for ofte, f.eks. hver weekend, og at de opbygger en psykisk afhængighed af det. Men fysisk afhængighed er der ret lille risiko for, og følger man et terapeutisk forløb med lange pauser imellem vil jeg også mene at risikoen for at opleve psykisk afhængighed er ret lille.

      • SorteKaninMA
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        5 months ago

        Interessant, tak for svar og din anden kommentar, den er meget informativ :)

    • UnderbroenOP
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      5 months ago

      Jeg er absolut ikke ekspert, men jeg mener ikke MDMA er afhængighedsskabende. Det Amerikanske Addiction Center skriver følgende:

      However, a number of other professional sources and research studies suggest that while tolerance for ecstasy does most likely develop, chronic use of the drug does not result in a significant withdrawal syndrome. Without a significant withdrawal syndrome that is formally recognized, it is questionable whether or not an individual can develop physical dependence on ecstasy.

      Der bør naturligvis forskes mere i effekterne og bivirkningerne, men det skader næppe at være mere åbensindede end de danske myndigheder er i skrivende stund (som @dolle, der ved mere om emnet, også advokerer for)