Helt kogt ned argumenterede Jane Mylenberg oprindeligt, at lønmodtagere er nogle forkælede curlingbørn med urealistiske forestillinger om deres arbejdsliv. Susanne Ekman går i rette med hende og argumenterer - kogt ned - at der generelt mangler forventningsafstemning mellem arbejdsgivere og lønmodtager, hvor specielt førstnævnte ofte overser den institutionelle problematik med daginstitutioner og skoler, som påvirker lønmodtagere. Det her citat, omkring arbejdspladserne, synes jeg forklarer det meget godt:

I min omfattende forskning blandt ledere og medarbejdere er det tilbagevendende tema, at der stilles urealistiske og diffuse krav. Denne grænseløshed opløser muligheden for realistisk ansvarlighed, fordi de i princippet aldrig kan lykkes med den opgave, de stilles over for. I stedet for at udøve ansvarlig myndighed glider både ledere og medarbejdere over i en problematisk pendulering mellem at ville magte det umulige og så at melde sig ud, når overansvarligheden bliver for tung at bære.

Så problemet ligger ikke kun hos den ene part eller den anden, problemet er i samspillet og i en uheldig kultur, der bør gøres op med.