Navnene på de tocifrede tal er helt ulogiske og følger ikke titalssystemets overskuelige opbygning. Præsenterer man børn for matematiske talord i stedet, er det lettere for dem at lære at regne.
Vi ændrede kun navnene på de tocifrede tal, så de blev logiske i forhold til positionssystemet. De ’nye’ tal kaldte vi for matematiske tal.
De tocifrede tal skulle nu læses fra venstre mod højre, så 11 kom til at hedde en-ti-en, 17 en-ti-syv, 25 totifem, 57 femtisyv på samme måde, som man tidligere skrev tallene på checks.
Det giver god mening at ændre det. Vores gamle talnavne er baseret på en gammel måde at tælle på.
Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder ‘gange’, og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.
Vi tæller slet ikke når vi bruger tal i talesproget. Ord er tegn - deres etymologi har ikke nogen indvirkning på hvordan de processeres i hjernen. Lidt ligesom at du ikke tænker over at præpositionen ‘hos’ kommer fra ‘hus’ - det er en historisk kuriositet, ikke andet.
Men det samme gør sig vel ikke gældende for et menneske, der endnu ikke robust har lært talsystemet - for eksempel, et barn? Selvfølgelig kan man lære et talsystem, der kun består af symboler uden nogen som helst forbindelse til hinanden, men det må da være lettere at lære et talsystem, hvor man kan ræsonnere sig frem til at en-ti-fem er større end en-ti-tre, fordi tre < fem?
Det baserer jeg udelukkende på mine egne fine fornemmelser, men jeg vil elske at læse om noget forskning på området!
men det må da være lettere at lære et talsystem, hvor man kan ræsonnere sig frem til at en-ti-fem er større end en-ti-tre, fordi tre < fem?
Jamen det er jo spørgsmålet, og jeg er ikke sikker på svaret er så klart. Når det kommer til dansk fonologi, for eksempel, er den temmeligt kompliceret og danske børn lærer at tale med lidt forsinkelse ift. børn der taler sprog med mindre kompliceret fonologi. Men det retter sig med tiden. Det kan jo sagtens være det samme er tilfældet her.
Men bevares, hvis man i pædagogisk øjemed har lyst til at sige en-ti-fem i steder for femten så skal man da bare gør det. Jeg gad bare godt se noget målbar empiri på, at det faktisk er et problem over tid. Det er jo for eksempel det samme på fransk og de gæliske sprog, der tæller man også med udgangspunkt i 20. Så måske man skulle undersøge om de har samme oplevelse som professoren her har?
Det er oplagt rent faktisk at lave et større empirisk studie af det, så det håber jeg da bliver sat i værk.
I øvrigt kunne man med samme logik argumentere for en omfattende stavereform, så vores skriftsprog kom til at være mere lydnært end det er nu. Ville det gøre danske børn bedre til at læse? Det tror jeg egentlig måske nok det ville, der er jo en grund til at man i danskundervisningen arbejder med ‘børnestavning’ som er lydnær stavning, og så først senere begynder at stave efter retskrivningsordbogen.
Edit: Nu har jeg fået overbevist mig selv om at det er en fin idé at gøre det :D Synes dog stadig det er et lidt lille studie at reformere den danske folkeskole på, så håber man får financiering til at lave et større studie af emnet.
Ja, sprogændringer er ikke noget, man skal indføre lemfældigt. Det gik eksempelvist ikke så godt med den (daværende) ny kommareform, som er skiftet tilbage til de gamle kommaregler. Så har vi en generation af tidl. elever, der har (mere end normalt) svært ved at sætte komma.
Ja, det ville være fedt, hvis der kunne blive lavet et større studie for jeg er enig i, at det nuværende studie er en kende for småt og kvalitativt.
Som du selv nævner, så er der nogle oplagte veje at gå, så jeg krydser fingre for, at der er nogle, der er villige til at kaste penge efter det!
Tak for kildehenvisningen. Det giver endelig en god forklaring på hvad en halv/hel “fems” er.
Edit: Ref.: “Uddybning om de mærkelige tal på halv-”. Gud, det betyder, at jeg kan bruge tommelfingerreglen for “halvanden” og “halvtredje” på samme måde som “half past one” om klokken på engelsk. Sprog er sjovt.
Femtisyv er både lettere at forstå og mere intuitiv tale. Det er jeg tooghalvfems procent sikker på.
Det giver god mening at ændre det. Vores gamle talnavne er baseret på en gammel måde at tælle på.
Sproget.dk
Vi tæller ikke på den slags mere, så der er ingen grund til at tallene har de navne.
Vi tæller slet ikke når vi bruger tal i talesproget. Ord er tegn - deres etymologi har ikke nogen indvirkning på hvordan de processeres i hjernen. Lidt ligesom at du ikke tænker over at præpositionen ‘hos’ kommer fra ‘hus’ - det er en historisk kuriositet, ikke andet.
Men det samme gør sig vel ikke gældende for et menneske, der endnu ikke robust har lært talsystemet - for eksempel, et barn? Selvfølgelig kan man lære et talsystem, der kun består af symboler uden nogen som helst forbindelse til hinanden, men det må da være lettere at lære et talsystem, hvor man kan ræsonnere sig frem til at en-ti-fem er større end en-ti-tre, fordi tre < fem?
Det baserer jeg udelukkende på mine egne fine fornemmelser, men jeg vil elske at læse om noget forskning på området!
Jamen det er jo spørgsmålet, og jeg er ikke sikker på svaret er så klart. Når det kommer til dansk fonologi, for eksempel, er den temmeligt kompliceret og danske børn lærer at tale med lidt forsinkelse ift. børn der taler sprog med mindre kompliceret fonologi. Men det retter sig med tiden. Det kan jo sagtens være det samme er tilfældet her.
Men bevares, hvis man i pædagogisk øjemed har lyst til at sige en-ti-fem i steder for femten så skal man da bare gør det. Jeg gad bare godt se noget målbar empiri på, at det faktisk er et problem over tid. Det er jo for eksempel det samme på fransk og de gæliske sprog, der tæller man også med udgangspunkt i 20. Så måske man skulle undersøge om de har samme oplevelse som professoren her har?
Det er oplagt rent faktisk at lave et større empirisk studie af det, så det håber jeg da bliver sat i værk.
I øvrigt kunne man med samme logik argumentere for en omfattende stavereform, så vores skriftsprog kom til at være mere lydnært end det er nu. Ville det gøre danske børn bedre til at læse? Det tror jeg egentlig måske nok det ville, der er jo en grund til at man i danskundervisningen arbejder med ‘børnestavning’ som er lydnær stavning, og så først senere begynder at stave efter retskrivningsordbogen.
Edit: Nu har jeg fået overbevist mig selv om at det er en fin idé at gøre det :D Synes dog stadig det er et lidt lille studie at reformere den danske folkeskole på, så håber man får financiering til at lave et større studie af emnet.
➡️ 🇳🇴 Norsk 🇳🇴 ⬅️
Udfordringen med en stavereform vil jo til gengæld være, at det gør ældre tekster og litteratur utilgængeligt for alle der lærer den nye retstavning.
Ja, sprogændringer er ikke noget, man skal indføre lemfældigt. Det gik eksempelvist ikke så godt med den (daværende) ny kommareform, som er skiftet tilbage til de gamle kommaregler. Så har vi en generation af tidl. elever, der har (mere end normalt) svært ved at sætte komma.
Min søns stavning er fucking sindsyg, han går i 2. klasse så de bruger det stadig, men det er nær umuligt for mig at læse og forstå hvad han skriver 😅
Ja, det ville være fedt, hvis der kunne blive lavet et større studie for jeg er enig i, at det nuværende studie er en kende for småt og kvalitativt. Som du selv nævner, så er der nogle oplagte veje at gå, så jeg krydser fingre for, at der er nogle, der er villige til at kaste penge efter det!
Tak for kildehenvisningen. Det giver endelig en god forklaring på hvad en halv/hel “fems” er.
Edit: Ref.: “Uddybning om de mærkelige tal på halv-”. Gud, det betyder, at jeg kan bruge tommelfingerreglen for “halvanden” og “halvtredje” på samme måde som “half past one” om klokken på engelsk. Sprog er sjovt.