Søskende spiller en langt større rolle i vores liv og udvikling, end vi hidtil har troet.

Forskning viser, at de ikke blot præger vores personlighed, men også har stor indflydelse på, hvordan vi klarer os uddannelses- og karrieremæssigt.

Antropolog Ida Wentzel Jensen understreger, at søskenderelationer er nære, komplekse og i konstant udvikling – og at de ofte er længerevarende end relationen til forældre. De former os gennem hverdagsliv, konflikter og fællesskaber, og bør ikke reduceres til gamle myter om søskenderækkefølge.

Økonom Adam Altmejd har i et internationalt studie påvist, at yngre søskende ofte følger i de ældres fodspor, fx i valg af uddannelse. Den ældste søskendes succes kan smitte af – såkaldte spill-over-effekter. Det peger på, at søskende er stærke rollemodeller, og at deres indflydelse er undervurderet i forhold til forældres.

Artiklen følger bl.a. Dorianne Kristiansen, som voksede op i en søskendeflok på ni. Hendes erfaring viser, hvordan roller, loyalitet og livsvalg præges og forhandles i søskendefællesskabet, både i barndommen og voksenlivet.

Konklusionen: Søskendebånd er ikke bare sociale – de er også afgørende for livsbaner, identitet og muligheder.

  • Urt
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    edit-2
    24 hours ago

    Man behøver ikke at have en tæt relation for at påvirke hinanden markant. Distancerede forældre påvirker klart et barns udvikling, selvom relationen på sin vis ikke er tæt… tænker det samme kan gøre sig gældende for søskende - der behøver ikke være et tæt relation for at være en kraftig påvirkning.

    Alder og køn udelukker ikke tætte relationer heller… men selvfølgelig er tætte relationer lettere og danne vis man matcher aldersmæssigt og kønsmæssigt.

    Men der vil altid være grader og undtagelser selvfølgelig

    • Core
      link
      fedilink
      arrow-up
      1
      ·
      23 hours ago

      Og der er nøgleordet “på sin vis”, for det er jo en nær relation. Så kan vi tale semantik, men ens forældre er vigtige for et barn, uanset om det så er et stærkt bånd, en nær relation, en vigtig relation, eller hvad du, rent semantisk, vil kalde relationen. Forældre er bare vigtige - ens rødder er vigtige.

      Jeg skriver ingen steder at alder og køn udelukker en relation. Jeg skriver at der er naturlige grunde til at mange søskende ikke nødvendigvis er tætte.

      Der er altid undtagelser, deraf også min første kommentar, at det ikke er relateret til søskende alene, men til ens nære relationer - uanset familiære bånd osv.

      • Urt
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        edit-2
        22 hours ago

        Jeg skriver ingen steder at alder og køn udelukker en relation. Jeg skriver at der er naturlige grunde til at mange søskende ikke nødvendigvis er tætte.

        Du har ret. Jeg synes bare du gav en stærk indikation når du skriver at der ikke skal meget aldersforskel til før interesserne er for forskellige mm.

        Min argumentation var hovedsageligt at jeg ikke tænker man behøver være tæt for at påvirke hinanden dybt.

        Forældre er bare vigtige - ens rødder er vigtige.

        Absolut, men der mener jeg at det vil ens søskende også være i langt de fleste tilfælde, da de er et skud af de samme rødder. Også kulturelt betyder ikke kun ens ophav noget, men også ens kød og blod…

        at det ikke er relateret til søskende alene, men til ens nære relationer - uanset familiære bånd osv

        Bestemt - Alle relationer former en, i nogen grad.