Søskende spiller en langt større rolle i vores liv og udvikling, end vi hidtil har troet.
Forskning viser, at de ikke blot præger vores personlighed, men også har stor indflydelse på, hvordan vi klarer os uddannelses- og karrieremæssigt.
Antropolog Ida Wentzel Jensen understreger, at søskenderelationer er nære, komplekse og i konstant udvikling – og at de ofte er længerevarende end relationen til forældre. De former os gennem hverdagsliv, konflikter og fællesskaber, og bør ikke reduceres til gamle myter om søskenderækkefølge.
Økonom Adam Altmejd har i et internationalt studie påvist, at yngre søskende ofte følger i de ældres fodspor, fx i valg af uddannelse. Den ældste søskendes succes kan smitte af – såkaldte spill-over-effekter. Det peger på, at søskende er stærke rollemodeller, og at deres indflydelse er undervurderet i forhold til forældres.
Artiklen følger bl.a. Dorianne Kristiansen, som voksede op i en søskendeflok på ni. Hendes erfaring viser, hvordan roller, loyalitet og livsvalg præges og forhandles i søskendefællesskabet, både i barndommen og voksenlivet.
Konklusionen: Søskendebånd er ikke bare sociale – de er også afgørende for livsbaner, identitet og muligheder.
Du har ret. Jeg synes bare du gav en stærk indikation når du skriver at der ikke skal meget aldersforskel til før interesserne er for forskellige mm.
Min argumentation var hovedsageligt at jeg ikke tænker man behøver være tæt for at påvirke hinanden dybt.
Absolut, men der mener jeg at det vil ens søskende også være i langt de fleste tilfælde, da de er et skud af de samme rødder. Også kulturelt betyder ikke kun ens ophav noget, men også ens kød og blod…
Bestemt - Alle relationer former en, i nogen grad.