Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har afsluttet en landsdækkende afstemning om, hvilke fænomener danskerne anser som vigtig levende kulturarv. Over 59.000 stemte, og de fem mest populære bud skal nu nomineres til UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

De fem udvalgte er:

  1. Højskoler – 7.176 stemmer
  2. Pølsevogne – 6.952 stemmer
  3. Håndbold – 5.762 stemmer
  4. Foreningsliv – 5.613 stemmer
  5. Tillidssamfundet – 4.345 stemmer

Disse kandidater bliver nu optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kulturarv, som er første skridt i processen mod international anerkendelse via UNESCO.

Ministerens håb er, at Danmark – ligesom Cuba med rumbaen, Frankrig med baguetten og Japan med sakebrygning – kan få danske kulturudtryk som f.eks. pølsevognen med på den globale liste. Ifølge ham er kulturarven en “livsvigtig eliksir”, der skaber samhørighed.

  • SorteKaninMA
    link
    fedilink
    arrow-up
    5
    ·
    24 hours ago

    Tillidssamfundet og foreningslivet virker som det vigtigste blandt de 5, hvis du spørger mig.

    • UnderbroenOP
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      22 hours ago

      Tjoh men de to er også mere universelle end de andre. De er snarere nordiske eller i den dur. Jeg er også virkelig usikker på hvorfor man fra FN er med til at nationalisere kulturarv. Har vi brug for mere fokus på forskelligheder lande imellem?

      • SorteKaninMA
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        edit-2
        22 hours ago

        De holder en liste af immateriel kulturarv som er “truet”, i et forsøg på at bevare dem. For at lave den liste og vedligeholde den over tid er man vel nødt til først at vide hvad kulturarv der overhoved findes og hvad kulturarv der er vigtig. Ikke ulig biologer der leder efter arter, for at finde dem inden de uddør.

        • UnderbroenOP
          link
          fedilink
          arrow-up
          2
          ·
          21 hours ago

          Jow, det er jeg med på, at de gør, men det ændrer ikke på, at man tager noget kulturarv, som ofte er universelt eller meget tæt på at være det og gør det nationalt.