At lave tilbud for begavede elever er en god ide. Direkte at basere det på IQ, som er en rimelig løs, hvis ikke meningsløs, måling af intelligens… Mindre god ide vil jeg sige.
Spørgsmålet er vel om vi har bedre måder at måle høj begavelse på? Og hvad pokker er begavelse egentlig? fx skal man vel, ud over den rigtige fysik, have en en type begavelse for at blive en super god fodboldspiller. Og en anden type for at blive en super god datalog.
Et barn kan sagtens være ret klogt men få dårlige karakterer fordi det keder sig, og hverken skole eller forældre formår at stimulere det.
Det kan også være et barn der er klogt, men lydfølsomt, som bliver totalt overstimuleret af larmen og alle indtrykkene i klassen, og derfor ikke kan lære.
Der kan også være et barn med god begavelse der har problemer i hjemmet, hvilket afspejler fokus og præstation i skolen.
Der er også børn med udviklingsforstyrrelser - ASF eller ADHD - som er ret begavede, hvor begavelse overhoved ikke afspejles i præstationen i skolen.
Men omvendt kan man jo også sige at et barn med en høj IQ sagtens kan være dårlig i skolen. Spørgsmålet er måske hvilken side der vægter mest (jeg ved det ikke).
Det er jo også en af grundene til at de kan have gavn af en særlig skole. Mange med høj IQ fungerer ikke godt i den normale undervisning og det normale sociale miljø, og kan udvikle adfærdsproblemer. Hvis du hele tiden føler at dine klassekammerater ikke forstår dig, kan det være enormt fremmedgørende. Hvis undervisningen er ulideligt kedelig, kan det få en til at lave ballade eller stå helt af. Og i det lange løb kan manglende faglig udfordring betyde, at man ikke lærer at lave lektier og forberede sig på samme måde som andre elever i folkeskolen og gymnasiet. Det kan så f.eks. blive et problem, hvis man går universitetsvejen og tingene pludselig ikke er så nemme.
IQ-scoren indikerer måske ikke direkte intelligens, men den måler vel et eller andet. Der er en mærkbar forskel mellem at sidde i et klasseværelse med »normale« elever modsat med en snes »begavede« elever, i hvert fald. Som Klorofyl påpeger, er der ikke noget rigtigt nemt alternativ for IQ-test, så man ville skulle finde på noget nyt for at bestemme optaget.
Den her video af Veratasium, synes jeg gav mig en bedre forståelse af hvad “IQ” tests faktisk er. Jeg havde også selv opfattelsen at man ikke rigtigt kan bruge den til noget, men der er mere til det end man lige går og tror
https://www.youtube.com/watch?v=FkKPsLxgpuY
WISC-testen måler på flere parametre. Det er jo ikke kun at løse mønstre (selvom det indgår). Nu ved jeg ikke hvilken test Mensa benytter for børn, men jeg tænker, at det nok kunne være den.
At lave tilbud for begavede elever er en god ide. Direkte at basere det på IQ, som er en rimelig løs, hvis ikke meningsløs, måling af intelligens… Mindre god ide vil jeg sige.
Spørgsmålet er vel om vi har bedre måder at måle høj begavelse på? Og hvad pokker er begavelse egentlig? fx skal man vel, ud over den rigtige fysik, have en en type begavelse for at blive en super god fodboldspiller. Og en anden type for at blive en super god datalog.
Jo, men måler vi ikke allerede via karakterer? Jeg tænker på hvorfor man ikke bare bruger dem.
Tror det er ret upræcist.
Et barn kan sagtens være ret klogt men få dårlige karakterer fordi det keder sig, og hverken skole eller forældre formår at stimulere det.
Det kan også være et barn der er klogt, men lydfølsomt, som bliver totalt overstimuleret af larmen og alle indtrykkene i klassen, og derfor ikke kan lære.
Der kan også være et barn med god begavelse der har problemer i hjemmet, hvilket afspejler fokus og præstation i skolen.
Der er også børn med udviklingsforstyrrelser - ASF eller ADHD - som er ret begavede, hvor begavelse overhoved ikke afspejles i præstationen i skolen.
Men omvendt kan man jo også sige at et barn med en høj IQ sagtens kan være dårlig i skolen. Spørgsmålet er måske hvilken side der vægter mest (jeg ved det ikke).
Det er jo også en af grundene til at de kan have gavn af en særlig skole. Mange med høj IQ fungerer ikke godt i den normale undervisning og det normale sociale miljø, og kan udvikle adfærdsproblemer. Hvis du hele tiden føler at dine klassekammerater ikke forstår dig, kan det være enormt fremmedgørende. Hvis undervisningen er ulideligt kedelig, kan det få en til at lave ballade eller stå helt af. Og i det lange løb kan manglende faglig udfordring betyde, at man ikke lærer at lave lektier og forberede sig på samme måde som andre elever i folkeskolen og gymnasiet. Det kan så f.eks. blive et problem, hvis man går universitetsvejen og tingene pludselig ikke er så nemme.
IQ-scoren indikerer måske ikke direkte intelligens, men den måler vel et eller andet. Der er en mærkbar forskel mellem at sidde i et klasseværelse med »normale« elever modsat med en snes »begavede« elever, i hvert fald. Som Klorofyl påpeger, er der ikke noget rigtigt nemt alternativ for IQ-test, så man ville skulle finde på noget nyt for at bestemme optaget.
Den måler jo netop kun én meget bestemt form for intelligens.
Den her video af Veratasium, synes jeg gav mig en bedre forståelse af hvad “IQ” tests faktisk er. Jeg havde også selv opfattelsen at man ikke rigtigt kan bruge den til noget, men der er mere til det end man lige går og tror https://www.youtube.com/watch?v=FkKPsLxgpuY
IQ måler på generel intelligens. Det er så fundamentalt, at man f.eks. også ser en stærk korrelation med reaktionstid.
IQ-tests varierer selvfølgelig i kvalitet, men er generelt relativt gode til formålet. Der findes desuden ikke noget alternativ.
WISC-testen måler på flere parametre. Det er jo ikke kun at løse mønstre (selvom det indgår). Nu ved jeg ikke hvilken test Mensa benytter for børn, men jeg tænker, at det nok kunne være den.