Et barn kan sagtens være ret klogt men få dårlige karakterer fordi det keder sig, og hverken skole eller forældre formår at stimulere det.
Det kan også være et barn der er klogt, men lydfølsomt, som bliver totalt overstimuleret af larmen og alle indtrykkene i klassen, og derfor ikke kan lære.
Der kan også være et barn med god begavelse der har problemer i hjemmet, hvilket afspejler fokus og præstation i skolen.
Der er også børn med udviklingsforstyrrelser - ASF eller ADHD - som er ret begavede, hvor begavelse overhoved ikke afspejles i præstationen i skolen.
Men omvendt kan man jo også sige at et barn med en høj IQ sagtens kan være dårlig i skolen. Spørgsmålet er måske hvilken side der vægter mest (jeg ved det ikke).
Det er jo også en af grundene til at de kan have gavn af en særlig skole. Mange med høj IQ fungerer ikke godt i den normale undervisning og det normale sociale miljø, og kan udvikle adfærdsproblemer. Hvis du hele tiden føler at dine klassekammerater ikke forstår dig, kan det være enormt fremmedgørende. Hvis undervisningen er ulideligt kedelig, kan det få en til at lave ballade eller stå helt af. Og i det lange løb kan manglende faglig udfordring betyde, at man ikke lærer at lave lektier og forberede sig på samme måde som andre elever i folkeskolen og gymnasiet. Det kan så f.eks. blive et problem, hvis man går universitetsvejen og tingene pludselig ikke er så nemme.
Jo, men måler vi ikke allerede via karakterer? Jeg tænker på hvorfor man ikke bare bruger dem.
Tror det er ret upræcist.
Et barn kan sagtens være ret klogt men få dårlige karakterer fordi det keder sig, og hverken skole eller forældre formår at stimulere det.
Det kan også være et barn der er klogt, men lydfølsomt, som bliver totalt overstimuleret af larmen og alle indtrykkene i klassen, og derfor ikke kan lære.
Der kan også være et barn med god begavelse der har problemer i hjemmet, hvilket afspejler fokus og præstation i skolen.
Der er også børn med udviklingsforstyrrelser - ASF eller ADHD - som er ret begavede, hvor begavelse overhoved ikke afspejles i præstationen i skolen.
Men omvendt kan man jo også sige at et barn med en høj IQ sagtens kan være dårlig i skolen. Spørgsmålet er måske hvilken side der vægter mest (jeg ved det ikke).
Det er jo også en af grundene til at de kan have gavn af en særlig skole. Mange med høj IQ fungerer ikke godt i den normale undervisning og det normale sociale miljø, og kan udvikle adfærdsproblemer. Hvis du hele tiden føler at dine klassekammerater ikke forstår dig, kan det være enormt fremmedgørende. Hvis undervisningen er ulideligt kedelig, kan det få en til at lave ballade eller stå helt af. Og i det lange løb kan manglende faglig udfordring betyde, at man ikke lærer at lave lektier og forberede sig på samme måde som andre elever i folkeskolen og gymnasiet. Det kan så f.eks. blive et problem, hvis man går universitetsvejen og tingene pludselig ikke er så nemme.