Beklager hvis indlægget allerede er på forummet og jeg har overset det. Hvis det er tilfældet, så slet bare det her.
Jeg lyttede til P1 hertil morgen og der var en lille opsang til danskerne om, at vi ikke prepper nok til at kunne klare os selv i 3 dage.
Hjemme hos os har vi gjort lidt for at imødekomme myndighederne ved at fylde op med vand og dåsemad i vores spisekammer, men jeg kunne godt se på listen at vi stadig er bagud.
Vi har fx ikke gjort os i powerbanks, batterier eller sørget for en batteri-dreven FM radio.
Der er en fin liste i artiklen til dem, der måske er i tvivl om hvad myndighederne anbefaler.
Hvordan har I hver især tacklet prepping-anbefalingerne? Føler I at I er klar til et par dage uden vand og el eller er I bagefter ligesom mig?
Og undskyld, hvis jeg bidrager til den dårlige stemning med alt det negative kaos der dukker op hver dag. Jeg vil egentlig bare dele det her så dem der måske ikke har preppet så meget endnu, ikke skal stå uforberedt, hvis det skulle komme dertil.
Jeg selv tror ikke på at vi ender med at stå uden vand og elektricitet i Danmark, men jeg synes stadig at det er værd at lytte til myndighedernes råd bare for en sikkerheds skyld og få gjort noget ved de hængepartier vi hver især måtte have.
Hvis folk har ekstra anbefalinger, så del gerne :D er lidt nysgerrig på hvad folk finder på for tror bestemt nogle af jer er langt mere velovervejede og tænker ud af boksen end jeg.
Forslag til vanddunke søges.
God påmindelse. Vi bor også på landet, har grill, gas, dåsemad og andet godt til flere dage. Dog er vi ikke kommet til at opbevare vand til familien. Jeg er med på at dunke skal være fødevare-godkendte, men er der nogen der kan anbefale helt konkrete dunke? Vi er 4 personer.
Bonus-point for at anbefale en løsning på at opbevare ca. 3-400 liter vand til vores dyr :)
På forhånd tak 🙏
Spejdersport har nogle ret fine, til en overkommelig pris. De er nemme at opbevare med deres form, modsat de bløde fra Harald nyborg, hvor kan ikke kan stille noget ovenpå. Der er også en tap tud og udeluftventil.
Lille ekstra tip, fra Sverige. Vi har også vand i dunke til at lægge i fryseren. Hvis strømmen skulle gå, kan vi flytte dem til køleskabet og forlænge dets køle evne!
Jeg må ikke besøge Spejdersport længere… jeg kommer til at købe ALT for mange ting 😀
Spøg til side, tak for tippet - også det med af fryse vand til at bruge til køl, genialt!
Har ikke selv prøvet dem, men synes dem fra Biltema virker ret stabile i forhold til pris
https://www.biltema.dk/fritid/friluftsliv-og-camping/vanddunke/vanddunk-10-liter-2000058583
Jeg har købt nogle sammenklappelige dunke i Harald Nyborg på 15 liter. Det er en god størrelse på den måde, at alle kan slæbe rundt på dem uden at komme til skade, og man kan fylde dem under en almindelig vandhane. Dog fylder de en del, for de kan ikke stables.
Hvad er egentlig pointen i at de er sammenklappelige, når de alligevel skal være fyldt nærmest hele tiden?
Jeg tænker de er lavet med henblik på at man kører et sted hen og så fylder man dem. Jeg valgte dem mest, fordi der ikke var andre, da jeg var dernede.