• bstix
    link
    fedilink
    English
    arrow-up
    6
    ·
    edit-2
    1 year ago

    Jeg kan genkende parkeringspladsen med forældre som sidder på skærmen inden de går ind.

    Min første indskydelse er “hvorfor sidder de og sender arbejdsmails når børnene venter, du har fri, prioriter nu dit barn” , men de kan jo ligeså vel sidde og aftale indkøb, forberede en playliste til hjemturen, checke adressen på lejeaftalen eller alt muligt andet som giver bedre mening i situationen.

    Man skal i hvert tilfælde være påpasselig med ikke at dømme på forhånd i den her debat, fordi telefonen jo unægteligt er blevet centrum for alle mulige ting.

    Det er nok mere et symptom på at vi har problemer med stress i samfundet snarere end et generelt problem med skærmafhængighed. Vi skal jo bruge skærmen til at kommunikere med institutionen/skolen og alle mulige andre ting. Som jeg ser det, så er problemet at vi skal alt for mange ting på for kort tid. Teknologien har gjort os mere effektive, men i stedet for at nyde den ekstra tid, så har vi bare fundet på endnu flere ting som vi skal nå, enten frivilligt eller fordi det forventes at man skal betjene sig selv online meget mere end før.

    • UnderbroenOP
      link
      fedilink
      arrow-up
      6
      ·
      1 year ago

      Jamen jeg er helt enig, det er en vigtig pointe ikke at dømme folk: de kan vitterligt lave alt muligt som er relevant i situationen. Og hvis de har brug for 5-10 minutter for dem selv inden de skal være 100% på med deres børn så fred være med det. Det gør dem muligvis til bedre forældre/mennesker i det lange løb.

      Hmm jeg tror godt det kan være begge dele, både stress og skærmafhængighed. Skærmene kan vi ikke undvære, at være tilgængelig 24-7 stresser os, og vi får dopaminudløsning eller tilsvarende når vi doomscroller, spiller eller chatter på telefonerne. Vi skal nå mange ting på kortere tid, men vælger også at bruge meget på “ingenting”.