Artiklen fra Politiken beskriver en ny indsats fra Børns Vilkår, der har udviklet et samtaleværktøj til brug på forældremøder i 1. og 2. klasse. Værktøjet er skabt for at hjælpe forældre med at håndtere det pres, de ofte føler for at tillade deres børn adgang til digitale aktiviteter som gaming og sociale medier. På grund af gruppepres og frygten for, at deres børn ekskluderes, føler mange forældre sig nødsaget til at give efter. Eksempler på mulige fælles retningslinjer kan være, at børnene først må få profiler på sociale medier, når den yngste i klassen er fyldt en bestemt alder, eller at gaming skal foregå på lukkede servere.
Emnet er følsomt og kan føre til konflikter blandt forældre, hvorfor det er vigtigt at have klare aftaler, der styrker klassefællesskabet. Erfaringer fra Tagensbo Skole, hvor værktøjet allerede er blevet afprøvet, viser positive resultater, hvor forældrene har indgået fælles aftaler om børnenes digitale adfærd. Skolelederen understreger, at det er nødvendigt for skolen at engagere sig i børns digitale vaner, da det har stor indflydelse på deres trivsel og sociale relationer.
Det er et emne der har savnet opmærksom i en del år efterhånden, så dejligt at det diskuteres offentligt. På mine børns skole har vi taget emnet op i forældrerådet, og alle forældre er larmende enige: børnene skal ikke have telefoner og sociale medier. Måske er diskussionen slet ikke så svær - det svære er at starte en fornuftig debat omkring emnet.
Fedt at I har gang i en god dialog! Forhåbentlig har du ret i, at der er håb. Jeg har ikke skolebørn endnu, men frygter lidt for det. Når jeg ser på skærmbrug i nabolaget, er det så godt som ubegrænset helt ned til 4 år. Det føles som om at det er den store boble vi bor i: folk som ikke følger med i samfundsdebatten og derfor ikke ser skærme som noget potentielt problematisk.
Forhåbentlig har du ret i, at der er håb.
Tror den generelle holdning i samfundet om ti år ser helt anderledes ud. Lidt som man har ændret holdning til rygning de sidste 25 år.
Når jeg ser på skærmbrug i nabolaget, er det så godt som ubegrænset helt ned til 4 år.
Det er helt vildt. Der er børn omkring os der går i 0. til 3. Klasse der har ubegrænsede smartphones, egne youtube kanaler osv.
folk som ikke følger med i samfundsdebatten og derfor ikke ser skærme som noget potentielt problematisk.
Vi har prøvet både privatskole og folkeskole, og holdningen blandt forældrene på privatskolen er yderste velreflekteret og forankret i nyeste viden osv. I folkeskolen forholdte det sig omvendt - nærmest alle ungerne havde en ubegrænset mobil i hånden konstant. Det er grælt. Mine unger synes til tider de er kedelige at lege med fordi de sumper hen i deres mobiler.
Mine unger synes til tider de er kedelige at lege med fordi de sumper hen i deres mobiler.
Jamen præcis! Da den ældste var lidt yngre havde han en legeaftale med naboerne, hvor jeg var med. Den slags gruer jeg ofte for, fordi 1-3 timers smalltalk med folk man reelt ikke kender kan være… langt. Men jeg havde ikke behøvet at bekymre mig: begge forældre sad med deres telefoner og snakkede ikke rigtig med mig, mens begge unger sad med ipad og min dreng forvirret legede med børnenes legetøj. De er søde, rare mennesker, men vi har ikke lavet flere legeaftaler.
Shit det lyder akavet. Måske har de direkte prøvet et signalere at de heller ikke havde lyst til flere besøg. Var det aftalt at du skulle være til stede under legeaftalen?
Og ja du har i øvrigt ret i at det kan føles som lang tid hvis man skal være sammen med andre forældre man ikke kender. Jeg synes nu mere det er et problem hvis jeg er sociale drænet efter arbejde. Men hvordan skulle man ellers få nye venner efter man er blevet voksen :)
Ja, det var aftalt, at jeg skulle med, men det var en semi-spontan aftale lavet på en legeplads, så måske passede det dem dårligere energimæssigt end de gav udtryk for. Som sagt er de søde og rare mennesker.
Hehe jeg ved det heller ikke! Der er godt nok mange småakavede møder med andre forældre.
