For det første tror jeg man skal huske at vi er blevet rigere. Vi har det generelt bedre sådan rent økonomisk set end for 50 år siden hvor mange flere familier havde en hjemmegående forældre. Så på den måde tror jeg ikke pengene er helt forsvundet. Men der er flere ting der gør det mere komplekst tror jeg.
Ældrebyrden er nok en del af forklaringen. Vi har bare en helt anden demografi i dag end vi havde for 50 år siden, og den demografi er desværre vægtet mod de højere aldre hvor folk går på pension og bliver en udgift frem for en indtægt for samfundet.
Der er måske også en slags udbud/efterspørgsel effekt? Ved ikke hvordan jeg skal forklare det men hvis alle tjener 1 krone den ene dag og så alle tjener 2 kroner den næste dag, er folk så blevet rigere? Altså har det gjort den enkelte familie rigere, sådan relativt set, da kvinderne kom ind på arbejdsmarkedet, eller er det bare det samme fordi alle andre også blev rigere? Samfundet (og kvinder) har nok nydt godt af det som helhed, men er den enkelte familier rigere end før?
Der er nok også noget med boligmarkedet. Urbanisering forårsager en skævvridning af samfundet på geografisk plan. Personligt kan jeg slet ikke finde arbejde udenfor København (det findes måske nok, men jeg finder det ikke og det betaler sikkert ikke lige så godt) og det betyder at jeg jo er nødt til at bo ret tæt på byen. Og det samme gælder alle andre. Så boligmarkedet er bare gået amok og ingen forældre der skal til at købe noget større for at få børn har jo råd til det. Man skal jo altså have fysisk plads til en baby, ellers går det jo ikke.
Det er blevet dyrere at arbejde. Der er mange som er afhængige af at eje 1-2 biler fordi arbejdet ikke længere findes lokalt.
Levestandarden er steget og det koster selvfølgelig, men det er også vanskeligt at fravælge noget. Flere ting er blevet forbrugsvarer, fordi kvaliteten er faldet på f.eks. møbler, husholdningsting og tøj. Køb og smid væk er dyrt.
Det virker lidt som at være fanget i et forbrugshelvede bare for at eksistere. Samfundet er primært drevet af at skabe profit, og den kan kun komme et sted fra.
For det første tror jeg man skal huske at vi er blevet rigere. Vi har det generelt bedre sådan rent økonomisk set end for 50 år siden hvor mange flere familier havde en hjemmegående forældre. Så på den måde tror jeg ikke pengene er helt forsvundet. Men der er flere ting der gør det mere komplekst tror jeg.
Ældrebyrden er nok en del af forklaringen. Vi har bare en helt anden demografi i dag end vi havde for 50 år siden, og den demografi er desværre vægtet mod de højere aldre hvor folk går på pension og bliver en udgift frem for en indtægt for samfundet.
Der er måske også en slags udbud/efterspørgsel effekt? Ved ikke hvordan jeg skal forklare det men hvis alle tjener 1 krone den ene dag og så alle tjener 2 kroner den næste dag, er folk så blevet rigere? Altså har det gjort den enkelte familie rigere, sådan relativt set, da kvinderne kom ind på arbejdsmarkedet, eller er det bare det samme fordi alle andre også blev rigere? Samfundet (og kvinder) har nok nydt godt af det som helhed, men er den enkelte familier rigere end før?
Der er nok også noget med boligmarkedet. Urbanisering forårsager en skævvridning af samfundet på geografisk plan. Personligt kan jeg slet ikke finde arbejde udenfor København (det findes måske nok, men jeg finder det ikke og det betaler sikkert ikke lige så godt) og det betyder at jeg jo er nødt til at bo ret tæt på byen. Og det samme gælder alle andre. Så boligmarkedet er bare gået amok og ingen forældre der skal til at købe noget større for at få børn har jo råd til det. Man skal jo altså have fysisk plads til en baby, ellers går det jo ikke.
Jeg tror der er mange forklaringer.
Det er blevet dyrere at arbejde. Der er mange som er afhængige af at eje 1-2 biler fordi arbejdet ikke længere findes lokalt.
Levestandarden er steget og det koster selvfølgelig, men det er også vanskeligt at fravælge noget. Flere ting er blevet forbrugsvarer, fordi kvaliteten er faldet på f.eks. møbler, husholdningsting og tøj. Køb og smid væk er dyrt.
Det virker lidt som at være fanget i et forbrugshelvede bare for at eksistere. Samfundet er primært drevet af at skabe profit, og den kan kun komme et sted fra.