Referat via ChatGPT: Artiklen handler om brugen af kunstig intelligens (AI) i kunst- og kulturlivet og de tilhørende udfordringer. AI-teknologier effektiviserer arbejdsprocesser og skaber nye kunstneriske muligheder, men rejser også spørgsmål om ophavsret og varedeklarering.
Pernille Bruun Andersen, chefjurist ved Visda, udtaler, at kunstnernes værker ofte bruges af AI-tjenester uden kompensation, hvilket resulterer i økonomiske tab. Hun anbefaler kunstnere at beskytte deres værker mod tekst- og datamining. Lektor Lotte Philipsen støtter denne opfordring og påpeger behovet for juridiske beslutninger om brugen af materiale i AI-kunst.
Kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm understreger, at AI ikke skaber kunst autonomt; der er altid menneskelig involvering. Hun mener, at AI-skabt kunst ikke nødvendigvis skal varedeklareres, medmindre teknologien simulerer menneskelighed i en sådan grad, at klar oplysning er nødvendig.
Diskussionen om AI og kunst rejser bredere spørgsmål om teknologiens indflydelse på kunstens autenticitet og troværdighed, samt behovet for en kritisk billedforståelse i samfundet.
Det er en interessant problematik. Jeg tror egentlig det handler om at definere “kreativitet”, snarere end at definere hvad en AI kan eller må.
En synthesizer kan godt have algoritmer som danner lyde som er så komplekse at det kan diskuteres om kunstneren selv har styr på alle variabler eller bare får det foræret. Det kunne man også sige om fysiske instrumenter. Men, anyway, det er fortsat kunstnerens brug af algoritmen og valg som giver resultatet. Den finder ikke selv på noget. Jo måske med en random generator, men det er fortsat “tankeløst” fra maskinens side. Kunstneren træffer et valg.
Johann Sebastian Bach skrev musik på papir, men han brugte også algoritmer, så det er ikke noget nyt. Størstedelen af hans arbejde gik egentlig ud på at opstille reglerne for musikteori og så udforske hvordan resultaterne blev med forskellige udgangspunkter. Han smed et input ind i et regelsæt og fik et output. Det kan også sammenlignes med dogme filmene, hvor de opstillede skarpe regler og så pressede historien igennem filteret.
AI er måske lidt mere sammenligneligt med en anden anekdote: David Bowie udtalte engang, at når han ikke kunne finde på en tekst, så tog han dagens avis og klippede ord ud af den med en saks. Så satte han dem sammen på forskellige måder indtil han havde noget at arbejde med. Det er lidt ligesom sampling er i elektronisk musik. Man klipper i eksisterende materiale som er dannet og ejet af andre, men i en sådan grad at der kan laves en collage som intet har med originalen at gøre.
En AI kan gøre begge dele meget godt. Spørgsmålet er om den har evnen til at skille skidt fra kanel. Kan man være sikker på at det den skaber overhovedet er nyt eller om resultatet bidrager til nogen væsentlig udvikling?
AI er helt sikkert i stand til at producere en “epigon”, som er en slags kopi der ikke er plagiat men alligevel trækker så meget på tidligere værker at den ikke tillægges nogen væsentlig nyskabende værdi. Kan en AI skabe noget helt nyt? Det tror jeg godt, men det vil fortsat kræve at et menneske forholder sig til om det har en værdi. Som nævnt så kan en random generator også skabe nye værker - som er værdiløse.
God kreativitet handler mere om at grave værdier frem end om bare at kreere tankeløst. Men det er nok vanskeligt at definere med henblik på copyright osv., hvor alle kreationer tillægges samme værdi.
Lige en sidste sammenligning: en statue findes allerede inde i marmor blokken… Kunsten er at fjerne alt det som ikke er statue. Det kan en AI ikke, men det er et godt værktøj til det.