Referat via ChatGPT: Artiklen handler om brugen af kunstig intelligens (AI) i kunst- og kulturlivet og de tilhørende udfordringer. AI-teknologier effektiviserer arbejdsprocesser og skaber nye kunstneriske muligheder, men rejser også spørgsmål om ophavsret og varedeklarering.
Pernille Bruun Andersen, chefjurist ved Visda, udtaler, at kunstnernes værker ofte bruges af AI-tjenester uden kompensation, hvilket resulterer i økonomiske tab. Hun anbefaler kunstnere at beskytte deres værker mod tekst- og datamining. Lektor Lotte Philipsen støtter denne opfordring og påpeger behovet for juridiske beslutninger om brugen af materiale i AI-kunst.
Kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm understreger, at AI ikke skaber kunst autonomt; der er altid menneskelig involvering. Hun mener, at AI-skabt kunst ikke nødvendigvis skal varedeklareres, medmindre teknologien simulerer menneskelighed i en sådan grad, at klar oplysning er nødvendig.
Diskussionen om AI og kunst rejser bredere spørgsmål om teknologiens indflydelse på kunstens autenticitet og troværdighed, samt behovet for en kritisk billedforståelse i samfundet.
Fuldstændig. Det kommer meget nemt til at fremstå superkonservativt; som pladebranchen med MP3er…