Efter at have oplevet min mormors sygdomsforløb med demens, så er jeg godt nok blevet for at vi har aktiv dødshjælp. Det var nogle virkeligt dårlige år for hende, med helt enorm mistrivsel.
Jeg tror også det er en naturlig konsekvens af at vi bliver ældre og ældre. Desværre bliver vi ikke ældre med samme kvalitet - i stedet bliver vi ældre men lider generelt også mere og mere jo ældre vi bliver. Så jeg tror også det er nødvendigt at gøre noget. Trods at det er lidt bekvemt at det kommer op lige nu hvor ældrebyrden bliver større og større - men det hænger jo også bare sammen med at vi bliver ældre.
Jeg har stor respekt for at det hverken er rart at opleve på egen krop eller som pårørende, men jeg er virkelig bekymret for at aktiv dødshjælp bliver en glidebane, hvor der ikke vil gå lang tid før vi har canadiske tilstande. Jeg har hørt flere historier om psykisk syge og fattige, som nærmest blev presset til at tage imod aktiv dødshjælp. Det scenarie synes jeg for alt i verden at vi skal undgå.
Man kunne evt. gøre det til en service som patienten selv udtrykkeligt skal efterspørge, og som ville være strafbart for ansatte på hospital/kommune at bringe uopfordret op.
Jeg tror stadig der ville ske fejl i ny og næ, men forhåbentlig ikke Canada-lignende scenarier.
Vi behøver heller ikke være perfekte. Lige nu er der nogle der taber stort på det absolutte forbud, så hvis et væsentligt antal mennesker kan få hjælp til en værdig død vil jeg mene det opvejer et vist antal ulykkelige scenarier i den anden grøft. Der er jo allerede mennesker der tager deres liv fordi mobbere/træls familie presser dem til det, så det vil der nok også blive ved med at være
Har også oplevet et dødsfald der var helt ubærligt at være vidne til. Håber aldrig jeg selv skal gennemgå lignende.
