Emojis er sgu noget mærkeligt noget. Men også meget sjovt. Jeg forstår egentlig ikke rigtig hvorfor de først for alvor er blevet en ting her i den moderne teknologiske verden. Måske fordi man skriver så korte bemærkninger at man ikke har plads til at indikere tonen eller følelser med ord?
Der er helt sikkert nogle lingvister som forsker i netop det her. Mon ikke også man har brugt emoji-lignende ting med papir og blyant. Hvor man har tegnet hjerter eller skrevet et vredt budskab med lidt anderledes håndskrift end hvis det var flirtende. Jeg tror emojis først rigtigt er taget til nu fordi det er blevet en fast del af tegnsættet vi kan bruge nu hvor vi ikke længere har håndskriftena frihed. så måtte vi til at starte med tage til takke med :-) og venner. Og nu takket være Unicode og japanerne så har vi små billeder vi kan sende i stedet
Der er nu stadig noget charmerende over emoticons :) men det er nok mest nostalgi :P
Der er en fin lille video her som undersøger hvad emojis rent faktisk er, sprogligt set.
Jeg var lige et par dage om at få den set, men den var faktisk meget interessant! Tak for linket
Du har da vidst set nogle Tom Scott videoer :)
Haha guilty as charged :D
Det finder jeg lidt problematisk da emojis ofte er meget tvetydige. For mig at se burde det ikke være muligt at kunne indgå en kontrakt uden at være bevidst om det, som ellers er tilfældet i denne sag.
Retten har vist også lagt vægt på at parterne tidligere har indgået kontrakter meget løst, fx bare med et “ja” eller “ok”. Og så er en tommel op vel ikke så anderledes.
Ja jeg tror det her er en vigtig detalje. Hvis de ikke før havde indgået aftaler på lignende vis ville jeg også mene det var farligt og landmandens undskyldning om at det bare var en kvittering for modtagelse er god nok. Men fordi han tidligere har “underskrevet” ved at svare “ok” eller reageret positivt på anden måde så lægger den evt misforståelse på hans skuldre.
For mig at se mangler der noget kontekst før det kan slås fast. Var formuleringerne fra køberen “Her er kontrakten, ser den fin ud?” eller “Her er kontrakten, er den godkendt?”
Sidstnævnte vil jeg sige er indenfor rammerne, men alt der ikke har et eksplicit spørgsmål kan jeg ikke se man skulle hænge for da det er køberen der så har fejlet i at konkretisere deres forespørgsel. Det synes jeg stadig bør gør sig gældende ved løs snak ifm. kontrakter, da løs snak har en stor risiko for at man har to forskellige opfattelser af hvad accepten gives til.
