Mange voksne har forgæves forsøgt at begrænse den tid, de bruger på telefonen. Der kan være store sociale tab forbundet ved egentlig digital afhængighed, siger eksperter.
I en meningsmåling, Megafon har lavet for Politiken og TV 2, siger 43 procent af befolkningen over 18 år, at de gerne ville bruge mindre eller meget mindre af deres fritid på deres telefon eller tablet. Kun 1 procent ville ønske, de brugte mere eller meget mere tid.
Samtidig svarer en ud af fem, at de inden for de seneste to år har forsøgt at begrænse deres skærmforbrug, men ikke er lykkedes med det. Og mere end hver fjerde, 27 procent, oplever det som et problem for dem, at de bruger for meget tid på deres skærm.
»Det er tankevækkende tal. Og det er ikke kun den yngste gruppe af voksne, der særligt ønsker at begrænse deres mobilforbrug, men også dem, der var unge for 20 år siden«, siger Jakob Linnet, psykolog og leder af Klinik for Ludomani ved Odense Universitetshospital.
Foruden de 18-29-årige er det både de 30-39-årige og de 40-49-årige, der i højest grad ville bruge mindre af deres fritid på skærmen.
Jakob Linnet peger på, at det at have forsøgt at begrænse sit forbrug uden at lykkes med det er et af de diagnostiske symptomer på afhængighed.
»Der kan være omfattende sociale tab involveret ved afhængigheden – problemer med at indgå nye relationer, pleje de eksisterende og generelt være nærværende over for de mennesker, man holder af«, siger han.
Ekspertgruppen om techgiganter kom i midten af juni med en række anbefalinger om at gribe ind over for de sociale medieplatformes afhængighedsskabende adfærdsdesign, som regeringen købte ind på. I første omgang er anbefalingerne møntet på børn og unge, men det er lige så relevant at hjælpe de voksne, siger formand Mikkel Flyverbom, professor i digitale transformationer ved CBS:
»Vi sigter på at få gjort op med de urimelige forretningsmodeller, hvor platformene har indbygget design, der gør, at vores frie vilje og evne til at træffe informerede valg om vores adfærd bliver sat ud af kraft. Håbet er, at vi vil begynde at opsætte de samme grænser på det digitale område som i resten af samfundet, hvor nogle ting er fine for voksne, men dårlige for børn, mens andet er dårligt for alle. Problemet har længe været en grænseløshed, hvor der ingen beskyttelse har været af nogen«.
I en meningsmåling, Megafon har lavet for Politiken og TV 2, siger 43 procent af befolkningen over 18 år, at de gerne ville bruge mindre eller meget mindre af deres fritid på deres telefon eller tablet. Kun 1 procent ville ønske, de brugte mere eller meget mere tid. Samtidig svarer en ud af fem, at de inden for de seneste to år har forsøgt at begrænse deres skærmforbrug, men ikke er lykkedes med det. Og mere end hver fjerde, 27 procent, oplever det som et problem for dem, at de bruger for meget tid på deres skærm.
»Det er tankevækkende tal. Og det er ikke kun den yngste gruppe af voksne, der særligt ønsker at begrænse deres mobilforbrug, men også dem, der var unge for 20 år siden«, siger Jakob Linnet, psykolog og leder af Klinik for Ludomani ved Odense Universitetshospital.
Foruden de 18-29-årige er det både de 30-39-årige og de 40-49-årige, der i højest grad ville bruge mindre af deres fritid på skærmen.
Jakob Linnet peger på, at det at have forsøgt at begrænse sit forbrug uden at lykkes med det er et af de diagnostiske symptomer på afhængighed.
»Der kan være omfattende sociale tab involveret ved afhængigheden – problemer med at indgå nye relationer, pleje de eksisterende og generelt være nærværende over for de mennesker, man holder af«, siger han. Ekspertgruppen om techgiganter kom i midten af juni med en række anbefalinger om at gribe ind over for de sociale medieplatformes afhængighedsskabende adfærdsdesign, som regeringen købte ind på. I første omgang er anbefalingerne møntet på børn og unge, men det er lige så relevant at hjælpe de voksne, siger formand Mikkel Flyverbom, professor i digitale transformationer ved CBS:
»Vi sigter på at få gjort op med de urimelige forretningsmodeller, hvor platformene har indbygget design, der gør, at vores frie vilje og evne til at træffe informerede valg om vores adfærd bliver sat ud af kraft. Håbet er, at vi vil begynde at opsætte de samme grænser på det digitale område som i resten af samfundet, hvor nogle ting er fine for voksne, men dårlige for børn, mens andet er dårligt for alle. Problemet har længe været en grænseløshed, hvor der ingen beskyttelse har været af nogen«.