En anden vigtig pointe, der kommer frem i det nye studie, er, at det ikke er selve skærmen, der betyder noget: Det er, hvordan børn bruger den, og hvilket indhold de ser.
For eksempel finder forskerne, at TV er forbundet med dårligere akademiske præstationer. Men hvis det er pædagogisk TV, eller hvis barnet ser det med en forælder, er TV faktisk en fordel.
Det burde jo ikke være en overraskelse. Altså selvfølgelig er det ikke skærmen der er problemet, det er indholdet. Skærmen kan jo vise hvad som helst.
Det ville måske være mere nyttigt hvis sundhedsstyrelsen gav anbefalinger for hvornår og hvor længe børn bør være på sociale medier eller hvornår de bør have lov at se fjernsyn/YouTube uden voksent opsyn. Men det tilføjer en nuancering i anbefalingen der måske gør det sværere at følge fordi det kræver at forælderen vurderer mere konkret hvilket skærm-indhold der er godt og hvilket der er skidt. Så er det nemmere bare at fraråde al skærmforbrug.
Men det tilføjer en nuancering i anbefalingen der måske gør det sværere at følge fordi det kræver at forælderen vurderer mere konkret hvilket skærm-indhold der er godt og hvilket der er skidt.
Man sætter godt nok også barren lavt, når man ikke forventer at forældre tager ansvar for hvad deres (små) børn laver med deres skærmforbrug.
Det burde jo ikke være en overraskelse. Altså selvfølgelig er det ikke skærmen der er problemet, det er indholdet. Skærmen kan jo vise hvad som helst.
Det ville måske være mere nyttigt hvis sundhedsstyrelsen gav anbefalinger for hvornår og hvor længe børn bør være på sociale medier eller hvornår de bør have lov at se fjernsyn/YouTube uden voksent opsyn. Men det tilføjer en nuancering i anbefalingen der måske gør det sværere at følge fordi det kræver at forælderen vurderer mere konkret hvilket skærm-indhold der er godt og hvilket der er skidt. Så er det nemmere bare at fraråde al skærmforbrug.
Man sætter godt nok også barren lavt, når man ikke forventer at forældre tager ansvar for hvad deres (små) børn laver med deres skærmforbrug.