Interessant artikel, selvom jeg hverken har kat eller interesse i vegansk dyrefoder.
Jeg synes dog at en spørgerunde som kun indeholder et par hundrede ejere af veganer katte er lidt i underkanten som grundlag til at drage en konklusion. Dels fordi de kan have en tilbøjelighed til at rapportere mere positivt og dels fordi katte ofte finder føde andre steder end derhjemme, uden at ejeren er klar over det. Resultaterne ligger også så tæt at overskriften nærmest er vildledende.
Fra studiet:
Funding: This research and its publication open access was funded by food awareness organisation ProVeg International (https://proveg.com). AK received this award ID: Oct2019- 0000000286. However, this funder played no role in study conceptualisation, design, data collection and analysis, preparation of the resultant manuscript nor decisions relating to publication. We are grateful for their financial support.
Fra provegs hjemmeside:
OUR MISSION Replacing 50% of animal products globally with plant-based and cultivated foods by 2040.
Jeg kan godt lide forskning - men den er nemmere at tage seriøst, hvis den er uafhængig. Det her synes jeg ikke man kan bruge til særligt meget. Jeg har på fornemmelsen, at de har fundet det, som de satte sig for at finde.
Ah okay, fedt, at du fandt det! Er helt enig, at det kaster et lidt kedeligt lys over studiet. Mange tak for gravearbejdet
Fra artiklen: De [forskerne] stillede 1.369 katteejere en række spørgsmål:
Hvad har din kat spist i det seneste år?
Har katten sygdomme – og i givet fald hvilke? Hvilken medicin får den?
Hvor ofte har den været til dyrlægen i det seneste år? Hvordan vurderer dyrlægen kattens helbred?
123 af kattene i studiet fik en vegansk kost, mens resten spiste kød. Resultaterne viser, at de veganske katte havde brug for mindre medicin og havde færre besøg hos dyrlægen.
Siger vel egentlig mest noget om hvordan ejerne opfatter kattenes sundhed, end kattenes egentlige sundhed.
Der er vel også stor forskel på kvaliteten af kattemad, hvor noget er mærkbart bedre end andet (vegansk eller ej). Jeg forestiller mig, at folk der køber vegansk kattemad, vælger noget af høj kvalitet hvor mange der køber “normal” kattemad måske køber et produkt der er billigere og måske dårligere kvalitet fordi de ikke går lige så meget op i dyrets kost.
Hvis der ikke er taget højde for kvaliteten af foderet i undersøgelsen, så kan det lige så vel være bevis for, at foder af høj næringsmæssig kvalitet er bedre end foder af lav næringsmæssig kvalitet, hvilket jo ikke ligefrem er overraskende.