Har gået og lyttet til Shamen’s All In the Circle-album i dag. Jeg er ikke den største fan af rap, men jeg kan virkelig godt lide Shamen fordi hans musik er så dystert og mystisk og jeg synes hans lyrikker smager godt. Et af mine yndlingsnumre, Dirt har fx denne lyrik:

See a tree grow, tree grows in size See a body rot, I’m reminded of my time Stories I ain’t told still hidden in my mind Watch it unfold like treasure that I find See a tree grow, tree grows in size See a body rot, I’m reminded of my time

Og kan egentlig også ret godt lide denne bid fra samme sang:

Used to be dirt, grew into a plant, once was an animal, now I’m just a man Dreams still intangible, heart up in my hands, this will be the life for the darkness in my head

Ville ønske at der var flere der eksperimenterede med rap på denne måde i stedet for at det næsten altid er det der irriterede penge penge, kællinger, bang bang, du død-rap.

Jeg er ikke ingeniør nok til at få dopamin af Factorio, men jeg spiller Cyberpunk 2077 for tiden og det er godt :)

Fik set et par film med Bruce Willis for nyligt:

• The Fifth Element, som er en grineren nok sci-fi film, som man nok ikke skal tage for seriøs. Underholdende nok dog.
• The Sixth Sense, som er noget mere seriøs og til tider skræmmende, og slutningen er virkelig god.

Min kone, som er lidt af en k-pop fan, fik mig også overtalt til at se KPop Demon Hunters, en musical animationsfilm om en kvindelig k-popgruppe som lever et dobbeltliv som demonjægere. Den var faktisk ret god, selvom den var rimelig forudsigelig. Animationen har et lidt claymation-agtigt udtryk og er egentlig meget pæn.

Der var dog en scene i filmen jeg synes var lidt sådan “kulturelt interessant”. Præmissen er at de kvindelige kpop-stjerner møder en rivaliserende mandlig kpop-gruppe. De falder straks pladask for især en af mændene som er meget muskuløs og har en trøje på som viser hans meget fremtrædende mavemuskler. Knapperne i trøjen strammer og giver (selvfølgelig) til sidst op og afslører hele six-packen. Scenen er lang da den er i slow-motion og imens kigger kvinderne med hjerteøjne og spænding og metaforiske popcorn der flyver ud af øjnene og så videre. Link til scenen her.

Jeg ser tit anime og kender sagtens til fan service, men det her er en overdådig version af slagsen, og så i en PG (10 år og op) animationsfilm. Jeg tænker bare på at hvis kønnene var modsat, så ville det ikke have været lige så “uskyldigt”. En kvinde med en stramtsiddende trøje, med en knap der rives af som afslører en kavalergang, samtidig med at hun stirres på af et par mænd med hjerteøjne - altså det lyder bare som et helt andet niveau af erotisk og jeg tror ikke man ville kunne se det i en PG-rated film i 2025 (eller måske tager jeg fejl?).

Jeg synes bare det er interessant at der er den her forskel (eller dobbeltmoral?) i hvordan sådan en scene betragtes. Jeg har en fornemmelse af at en ækvivalent scene med køn byttet om ville betragtes som langt mere skandaløs og ville ses som at man “objectifier” den kvindelige karakter. Den mandlige karakter i scenen er nærmest udelukkende defineret af hans mavemuskler i hele filmen - det samme tror jeg bare ikke ville gå med en kvindelig karakter og hendes kavalergang i 2025 for en 10+-år film.

Det er også muligt at karakteren faktisk er en parodi på den slags objectification af idoler osv. og hele pointen er at publikum skal tænke over det og indse hykleriet i den måde den karakter bliver fremført… i det tilfælde må det jo siges at have lykkedes, i hvert fald for mig 😅

Har det sidste års tid været på en litterær ‘cozy myrder’ bender, og var lidt bange for at jeg var ved at løbe tør for gode serier.

Fandt for nyligt Louise Pennys Chief Inspector Gamache, er nu i gang med 3. bog, og elsker serien (og der er 20 bøger! 😍).

Andre anbefalelsesværdige serier i genren:

• Alan Bradley — Flavia de Luce series
• Richard Osman — Thursday Murder Club series
• Anthony Horowitz — Susan Ryeland series
• Anthony Horowitz — Hawthorne & Horowitz series
• Robert Thorogood — Marlow Murder Club series
• Robert Thorogood — Death In Paradise series
• Emylia Hall — Shell House Detectives series
• Stort set alt Agatha Christie …

Hvis der er nogen af jer der godt kan lide at holde styr på hvad I har læst, men stadig sidder fast hos Goodreads, kan jeg for resten varmt anbefale at skifte til The Story Graph (klik på hvilket som helst link ovenfor) — ikke open source, men gratis version fungerer upåklageligt, og har meget mere detaljeret info om stemning, pace, osv. på bøgerne. Har forsøgt mig med et par af de Lemmy-baserede platforme, men de er slet ikke klar til seriøst brug endnu (hvis de da nogensinde bliver det).

Jeg er for første gang i over 1k timer i Factorio begyndt at få små UPS dips.
Jeg stræber efter 3600 SPM / 60 SPS

Jeg læser lidt forskelligt i øjeblik.Efter utallige anbefalinger, bl.a. herinde, har jeg kaster mig over Dungeon Crawler Carl serien og er lige blevet færdig med toeren. Jeg er egentlig godt underholdt, men samtidig føles det lidt som fanfiction for flere af de store gaming franchises tilført en smule Douglas Adams (dog mere amerikansk end britisk humor; knap så finurligt). Det er ikke dårligt, men der er ikke meget, som engagerer mig i karaktererne eller det store mystiske komplot som udfolder sig i sneglefart. Jeg kommer nok alligevel til at læse flere af dem.

Ved siden af læser jeg The Reformatory - en gyser/thriller sat i 1950ernes Jim Crow USA. Den er virkelig barsk læsning, men også utrolig velskrevet og fængende. Jeg plejer ikke at være til gys og spøgelser, men den kan virkelig noget.

Endelig læser jeg Ulrik Langens biografi af Christian 7., Den Afmægtige, som er virkelig grundig og - generelt - velskrevet. Trods det til tider tørre materiale, formår Langen at gøre det levende og spændende. Et yndlingscitat pt. fra bogen: “Onanien var et indirekte attentat på det fyrstelige legeme, den enevældige kongemagt og dermed på nationens velbefindende.” Bum! sådan slutter man et afsnit.