Jeg må sige at jeg er en anelse indigneret over fantasiløsheden og lyden af små violiner hos kandidaterne. Hvad gjorde man før facebook? Hviler hele fundamentet for det danske demokrati virkelig på en stor amerikansk virksomhed der lever af at sælge reklamer?
Jeg synes det er mega fedt at man ikke bare kan købe sig til vælgernes opmærksomhed på denne måde længere. Jeg har totalt ignoreret politisk indhold på SoMe meget længe pga den uudholdelige tone og talen til absolut laveste fællesnævner. Både i kommentarsporene og kandidaterne imellem. Det faktum at platformene er drevet af algoritmer der udelukkende drives af clicks og engagement, og filtreres voldsomt på måder ingen har kontrol over, diskvalificerer dem jo til at være et sted man kan debattere ordentligt og lødigt. Kun dem der råber højest og forarger mest, får mest opmærksomhed.
Det er skønt at Meta selv melder sig ud, nu hvor folkestyret ikke selv kan finde ud af det. Godt nok med surmuleri og korslagte arme, men ikke destomindre tror jeg at de endelig gør os alle sammen en tjenste.
Jeg er enig. Så må de jo ud på gader og stræder og møde vælgerne der hvor de er. Det er også meget bedre, tror jeg.
Som jeg pointere i mit skriv, ja netop, det er på tide at politikerne kommer ud — og det er jo ikke noget nyt, altså tværtimod. Men det er der åbenbart mange der har glemt på fire plus år
Hvad gjorde man før facebook?
Måske problemet ligger i at folk før sociale medier fulgte mere med i traditionelle medier, altså aviser og radio og den slags, og der havde de lokale politikere måske også mulighed for at reklamere? Men det er bare ikke helt det samme, tænker jeg (uden at vide det, det er lidt før min tid måske).
Jeg tror @SorteKanin@feddit.dk har ret, at før Facebook kunne man som kandidat sikkert (?) komme til orde i lokale medier (aviser, radio, lokal-TV), men som der nævnes i artiklen, så er det ikke noget folk bruger længere. Det er ikke der man når sine vælgere i dag. Det er, bl.a., på sociale medier.
Så må de gøre noget andet, som @SupersundSandkage@feddit.dk skriver, møde folk på gaden, i meatspace, det har vel ikke ændret sig.
Med Metas nye regel er det stadig muligt for politikerne at skrive om og debattere politik på deres sociale medier - bare ikke gennem annoncering. Er det ikke nok?
- Hvordan skal folk vide, at jeg poster der? Jeg er nødt til at nå ud på en anden måde til nogle, der ikke følger mig i forvejen, siger Kristine Ammitzbøll-Bille.
I en ideel verden havde vi sociale medier som viste dig ting som du følger, samtidig med at give dig muligheden for at se ting baseret på hvor mange andre folk likede/delte/kommenterede på det. Så hvis du skrev noget interessant og folk delte det, så ville flere og flere se det.
Det virker bare som en dårlig ide at se ting baseret på hvem der betaler mest (som man jo ser på Facebook), selvom jeg godt kan se det gør det svært som en ny lokalpolitiker uden den store følgeskare. Men sådan er gamet jo.
Ifølge den 26-årige Odense-politiker læser hans vælgere ikke lokalavisen, så det nytter ikke at annoncere dér. De ser heller ikke de lokale nyheder, mener Venstre-kandidaten.
- De gider heller ikke møde op i forsamlingshusene, og nu kan jeg de facto ikke kommunikerer med dem på sociale medier. Hvor skal vi have den demokratiske samtale, spørger Nicolai Busch Bæhrenz.
Det virker ikke rigtig som om problemet her er at Facebook lukker for politisk annoncering - kerneproblemet er nærmere at folk ikke gider at engagere sig i politik og lokale nyheder. Hvor kommer det problem fra? Tja, måske også fra de store sociale medier. Tonen kan være hård i de politiske debatter på sociale medier og man bliver hele tiden overdynget med dårlige globale nyheder. Lokale nyheder virker pludselig små og ligegyldige, og nyheder begynder måske at være noget man helt undgår, for sit eget mentale helbreds skyld.
Løsningen er nok ikke at afskaffe sociale medier, men at bruge nogle bedre nogen. En start kunne jo være ikke at bruge amerikanske techgigant-platformer. Men vælgerne er nødt til at gå først, før politikerne følger efter.
Altså, det er heller ikke rigtigt, det han siger:
[…] og nu kan jeg de facto ikke kommunikerer med dem på sociale medier
Jo du kan, men du må jo engagere dig andret steder end kun din egen profil så.
Jeg kan godt se det er problematisk for kandidater der er ikke er kendt i brede dele af befolkningen, men det er vel ikke noget nyt.
Men vælgerne er nødt til at gå først, før politikerne følger efter.
Kan det ikke gå den anden vej også, tror du? Hvis nu politikerne tilvalgte en platform, ville folk ikke følge med dem? Måske ikke fra den ene dag til den anden, men over tid?
Ja det er lidt sjovt at han siger han ikke kan kommunikere med dem, når det han egentlig bare ikke kan er at vise dem reklamer.
Hvis nu politikerne tilvalgte en platform, ville folk ikke følge med dem? Måske ikke fra den ene dag til den anden, men over tid?
Det kommer ikke til at ske, for enhver politiker der bliver på den gamle platform med flere brugere har en fordel. Så de kommer ikke til at tilvælge en anden platform.
Selv hvis de gjorde tror jeg ikke folk ville følge med. Folk er generelt ikke på sociale medier for at følge politikere. Som han også siger, folk følger ikke med i lokalavisen eller kommer til forsamlingshuset. Folk er ikke engageret nok i politik til at gide at følge med til en ny platform bare fordi politikerne er der.
Amen! Det er verdens mindste violin der spiller for ham… Kom nu ud af starthullender og mød vælgerne hvor de er, end brok
problemet er at facebook nedrangere ens opslag på ens politiske side hvis man ikke betaler dem for at oprangere dem, så det her vil bare foresage at opslag begraves, også selvom man følger en politkker.
source: kører selv flere facebook pages inklusiv min kandidat profil. Jeg er dybt frustreret med facebooks lortesystem, men er tvunget til at bruge dem da det er er der debatterne foregår og vælgerne bruger deres tid.
tvunget til at bruge dem da det er er der debatterne foregår og vælgerne bruger deres tid.
Men er det faktisk det, eller føles det bare sådan? Jeg synes de fleste i min omgangskreds siger at de ikke bruger facebook og hvis de gør så er det sidste de bruger det til da politiske debatter og den slags. Folk undgår det som helvede. Kan det være at dem på Facebook bare er en minoritet, som ser stor ud fordi der er så mange mennesker på Facebook? Altså det jeg mener er, når man går på Facebook så fravælger man vel også mange vælgere, altså alle dem der ikke bruger Facebook (eller i hvert fald ikke bruger det til at følge med i politik).
Ifølge rapporter fra både tv2, dr, og den politiske bestyrelse jeg får informationer fra så er det facebook og instagram folk får “nyheder” og information fra. For folk under 18 er det Tik Tok.
Det er godt nok deprimerende at høre…
Hvor mange “folk” er vel afgørende her.
Nogle gør ja, men vi er bestemt også rigtigt mange der som Sortekanin siger “undgår det som helvede”.
Det gør mig så harm at høre hvordan Facebook har taget den offentlige demokratiske samtale som gidsel, under mildest talt ikke særlig demokratiske forhold. Det kan ikke passe, at man som politiker, uanset omdømme, rækkevidde, eller parti, skal betale en udenlandsk kapitalistisk virksomhed for at komme til orde.
Som tidligere opstillet landsbypolitiker (for Ø i en af danmarks største kommuner og byer), må jeg bare sige: det her lyder altså mest af alt som en omgang forkælet brok.
Jeg var ikke på Facebook eller Insta og kunne ikke drømme om at betale amerikanerne for 5 sekunders reklame. Jeg stillede op første gang, var helt ukendt, havde kun to valgplakater (fordi: ressourcer!), men til gengæld et par gode sko og en klar idé om, hvad jeg ville med valgperioden.
Jeg gik, jeg bankede på døre, jeg lavede flyers (genbrugte og oversatte dem til områder med mange ikke-dansktalende), skrev i avisen, stod på gaden, kom til møder og snakkede med folk. Tror endda vi købte et spot i en bus. Overvejede biografen (men økonomi)
Og guess what? Jeg fik næstflest stemmer i partiet og manglede to stemmer for at komme i byrådet.
Så jo – man kan nå langt uden Meta. Det kræver bare noget andet end en annoncekonto: det kræver benarbejde, nærvær og noget på hjerte.
