Fra artiklen som jeg synes det er værd at bide mærke i:
Harald Carlsen har set nærmere på nogle af de studier, som de brasilianske forskere har inkluderet i deres metaanalyse. Blandt dem var et studie fra USA meget godt og grundigt ifølge professoren.
Men studier af ultraforarbejdede fødevarer er behæftet med problemer ifølge Harald Carlsen.
Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er for upræcist, mener han. Det gør det vanskeligt at forske i.
»Diskussionen på feltet er, om man skal se på alle disse forarbejdede produkter som en helhed,« siger Harald Carlsen.
»Mange af de fødevarer, der falder ind under gruppen, er egentlig ret sunde, for eksempel brød eller morgenmadsprodukter, der er rige på fibre og har gode ernæringsmæssige egenskaber. Men det taget NOVA-klassificeringen ikke højde for. Den ser kun på graden af forarbejdning.«
Disclaimer: Jeg har ikke læst artiklen, men lyttede til et podcast fra Politiken sidste år, om emnet (https://podverse.fm/episode/owZr-I0yV).
Her bed jeg mærke i, at en definition de lænede sig op af var, at forarbejdede fødevarer indeholdt ingredienser man ikke har i et køkken normalt. I den forbindelse har morgenmadsprodukter der, på trods af at være rige på fibre og gode ernæringsmæssige egenskaber, også indeholder ingredienser der ikke normalt er tilgængelige i et køkken.
Det synes jeg virkede som en rimelig definition.
Jeg må hellere læse artiklen.
Disclaimer: Jeg har heller ikke læst artiklen. ( Skal se film med hustruen )
Synes ikke definitionen giver så meget mening.
Fx har jeg ikke osteløbe, lactobacillus acidophilus og penicillium roqueforti i mit køkken. Bør jeg så holde mig fra blåskimmelost, ost og a38 ;) Der er også mange der ikke har en surdej i hjemmet.
Der findes rigtig mange ting industrien putter i mad som ingen har i deres køkken. Tror emnet er så komplekst at man desværre ikke bare kan opstille et eller få kriterier.
Hørte en podcast om emnet, tror der var denne, hvor eksperten forsøgte at komme med eksempler på ultraforarbejdede fødevarer. Pizza nævnes. Men selv så simpelt er det ikke. En pizza kan være ultraforårbejdet. Men den kan også være med hjemmelavet fuldkornsbund, hjemmedyrkede tomater, oliven, lidt god ost, løg og kartofler. Så er pizzaen god. Tror ikke vi kommer uden om at tygge os igennem emnets kompleksitet, hvis vi skal finde nogle definitioner og retningslinjer, der giver mening for mange. Ultraforårbejdet er en dårlig definition, fordi den er holdningsbaseret. Jeg har prøvet på arbejde i plenum at give eksempler på fødevare, og spurgt om folk mente at de hørte til i kategorien ultraforårbejdet eller ej. Folk svarer i øst og vest :)
Det handler i bund og grund om ingredienserne og sammensætningen af næringsstoffer, ikke om den ene eller anden proces er anvendt for at fremstille den endelige fødevare.
At dreje fokus mod processer i stedet for næringsstoffer er et vildspor.
Hvorfor er de fleste “ultraforarbejede” fødevarer såsom færdigretter og snacks usunde? Det er ikke pga. af processen som sådan, det er pga. for højt indhold af fedt, salt og sukker, og mangel på bl.a kostfibre.
Jeg er i bund og grund enig, men det er netop processen som Carlos Monteiro (opfinderen af NOVA-klassificeringen/ultraforarbejdet mad) mener, at vi bør have fokus på. Jeg tror måske, at sandheden ligger lidt i mellem. Jeg tror, at den industrielle forarbejdning af vores mad gør det så appetitligt, at vores abehjerner ikke kan finde ud af at holde igen
I sidste ende er det dog indholdet der er afgørende, uanset hvilken proces der er anvendt. Det er ikke afgørende om man har processeret meget eller lidt, 100g sukker er 100g sukker, vitaminer er vitaminer, mættet fedt er mættet fedt.
Ved at sætte så stort fokus på om processen er minimal eller avanceret, fjerner man fokus fra det der rent faktisk betyder noget, nemlig ernæringsprofilen.
Du kan sagtens lave mad fyldt med fedt, salt og sukker der går direkte i abehjernen og er voldsomt usundt, med minimale processer og århundreder gamle præ-industrielle metoder.
I virkeligheden tror jeg det handler om pseudovidenskabelig “return to tradition”-ideologi.
Ja, giver god mening. I artiklen snakkes dog også om tilsætningsstoffer, som jo nok også er en ting vi skal holde øje med, selvom de fleste i EU godkendte tilsætningsstoffer formentlig er ganske sikre.
Har læst lidt jeres kommentarer og skimmede artiklen, er enig i at det bliver lidt for sort/hvid desværre.
Som forbruger handler det om gennemsigtighed med varernes indhold, så vi selv kan tage et aktivt valg.
Det er alment kendt. Desværre er politikerne, her under kapitalismen, fuldstændig ligeglade med viden - det handler om penge, stemmer og at beskytte de rigeste…
Men det er netop ikke almen kendt og ultraforarbejdet som definition er så uklart, at det er svært at benytte på en konsekvent måde. Se blot kritikken fra de adspurgte forskere i artiklen
Nu er der stor forskel på at begrebet er alment kendt, og at definitionen så ikke er god nok. Jeg har læst artiklen, men jeg vil bede dig om at læse min kommentar - i kontekst - igen.
Det er alment kendt, at ultraforarbejdede fødevarer ikke er sunde. At der er et klassificeringssystem, der ikke er særligt godt, det ændre ikke på det. Lad mig give dig et eksempel der beviser at jeg har ret - i denne artikel står der klart og tydeligt, at vi begyndte at tale meget om ultraforarbejdede fødevarer i 80’erne. Jeg kender flere personer der er uddannet indenfor fødevarer, om det er caterer, tjener, kok eller div. ernæringsuddannelser, så har de nu alle talt om dette område i mange år - ja, årtier.
Ja, du har ret i, at det ser ud til at begrebet er blevet anvendt i lang tid, men står der ikke også i næste sætning, at termet “gained prominence” med den første udgivelse fra Carlos Augusto Monteiro? Uden at vide det, så manglede der måske en stringent definition inden da - så kan man diskutere om det så er tilfældet er nu og der vil jeg sige nej.
Når vi snakker om helbredseffekter og hvordan det påvirker vores sundhed, så synes jeg faktisk, at det ret vigtigt med en klar definition og ikke bare et alment kendt begreb. Ellers bliver statistikken mudret og forplumrer de reelle effekter indenfor et felt, hvor det i forvejen er ekstremt svært at etablere korrekte årsagssammenhænge. For eksempel, så kan rugbrød både være ultraforarbejdet eller ej: https://diabetes.dk/dit-liv/mad/ravarer/ultraforarbejdede-fodevarer
Jeg skal ikke kunne sige i hvilken grad kapitalismen er den underliggende årsag. Det kan sagtens være tilfældet dybt nede. Det synes jeg egentlig ikke er så interessant, så jeg vil hellere snakke mere om, hvad jeg synes artiklen direkte handler om
Jeg har intet imod at man gør begrebet mere tydeligt.
Jeg kan undre mig over, at det er mere interessant at snakke om at noget er usundt, uden at tale om hvorfor det er det. Det er nu nok fordi jeg er typen der hellere vil kigge på årsager, frem for at kigge på symptomerne alene.
Nej, der var jeg nok utydelig. Jeg synes bestemt også det er interessant at snakke om, hvad der ligger til grund for, hvad der er usundt, men jeg synes betegnelsen “ultraforarbejdet mad” er et for uklart grundlag til en sådan diskussion
Nu, hvor du nævner årsager: er der en grund til at du stopper ved kapitalismen? Hvorfor ikke tage følge den helt til dørs? For at være lidt kæk, så må det være universets begyndelse, der ligger til grund for kapitalisme?
For at være lidt kæk, så må det være universets begyndelse, der ligger til grund for kapitalisme?
Kan være vi skal spole frem til den menneskelige psykologi ;)
Så lad gå! Synes egentlig den vinkel er interessant for der kunne vel godt være en fælles grund til både kapitalisme, og trangen til og produktionen af ultraforarbejdet mad
deleted by creator
Ja, det var lidt kækt, men også dumt. Nu er det ikke sådan at universets begyndelse skabte kapitalismen. Det gjorde nogle få rige og magtfulde menneskers grådighed.
Nej, det synes jeg ikke. Jeg har og havde ingen intention om at komme med dumme udsagn. Min pointe, sat på spidsen, var, at man altid kan spørge “hvorfor?” og der vil altid være en underliggende årsag. Som der bliver nævnt i den anden kommentar, så må den menneskelige psyke ligge til grund for kapitalismen, så hvorfor stoppe ved kapitalisme?
Jeg synes ikke det er en fed måde at diskutere på at kalde mine udsagn for dumme (og måske du mener, at jeg er for flabet/ikke-forstående), så jeg tror ikke vi får noget fornuftig ud af denne samtale. Tak for snakken!
