Fra artiklen:
Der er blevet delt anonyme løbesedler ud til børnenes forældre med krav om, at de basketnet og fodboldmål, der står på den lukkede vej, skal fjernes. Det mest besynderlige ved konflikten er, at kommunen støtter de klagende beboere og har sendt skriftlige påbud til børnefamilierne om at fjerne alle opstillede boldnet og andre private genstande fra vejarealet.
Måske en lidt underlig artikel. Og hvad handler den egentlig om? Behov for rekreative områder og veltilrettelagt byplanlægning, ensomhed og sundhed, at en bydel bliver renoveret af snobber med dyre biler, kommunal indblanding eller børns rettigheder til at lege?
Jeg håber da ikke at det er en generel ting at børn ikke må lege på villavejene længere? Hvor skal de så gå hen? De må jo heller ikke gå længere end ca 400 meter fra bopælen for deres forældre. Håber der er tale om en anekdote, som journalisten lige fangede for artiklens skyld.
Der mangler helt generelt tredje steder for børn, især steder hvor de ikke overvåges af deres forældre. Jeg snakkede med en lidt ældre ven den anden dag og han fortalte hvordan ham og hans venner som børn løb rundt på vejene og i parkerne, uden at nogen voksne var med dem. Min opfattelse er at det gør man slet ikke på samme måde i dag. Det er lidt synd. Jeg tror det er godt for børn at opleve lidt selvstændighed og at udforske verden uden at holdes i hånden hele tiden.
Forresten, det er et debat-indlæg så det burde nok markeres som [Debat].
helt enig, der er en tendens til at forældre beskytter deres unger alt for meget. Man skal huske, at et barn der slår sig, ud over at slå sig, også lærer at man kan komme til skade, og stadig være helt ok.
Tror i øvrigt at spejder er et meget godt sted som et tredje sted for børn. Det er et godt bud på et fællesskab udenfor skolen og klassens dramaer.
Jeg hører bestemt til et af de børn der bare rendt ud og legede. Tror det bidrager til individets selvstændighed. Og igen, at man lærer at verden ikke er farlig. Synes gang på gang der skrives om i medierne at angst og psykiske problemer er stigende hos ungdommen. Traditionen er jo at give sociale medier og eksamenspres skylden. Men har vi måske også lært de unge at verden er farlig ved ikke at lade dem træde ud i den og udforske den selvstændigt som børn?
burde nok markeres som [Debat].
God pointe.
Jeg tror, det er meget forskelligt fra sted til sted… selvom der helt klart er en tendens til pylrethed. Vores børn render rundt i skoven og går selv frem og tilbage mellem naboerne for at lege. Vi er selvfølgelig også nogle bonderøve med højt til loftet.
Havde en oplevelse hvor pigerne var med i kbh og efter at havde gået pænt længe fandt vi et sted med græs… Der kom 2 vagter og fortalte (noget stramt) at græsset ikke måtte betrædes. Derefter har min ældste pige konkluderet at det fanemer er synd for de børn der bor i byen og ikke engang må lege på græsset! Hendes udtryk af ren forargelse var uvurderligt
Jeg er en af dem der løb rundt på vejene og i parkerne uden opsyn fra forældre, i starten af 80erne. Havde ældre søskende, og nabobørn med, som også var ældre. Men de var da også alle under 10 år gamle.
I Japan er det normalt, at små børn løber ærinder, og tager offentlig transport, alene. Det anses som et led i deres opvækst og styrker deres selvtillid og selvstændighed. Det fungerer fordi voksne ved, at når man ser et barn alene i bybilledet, så er det ikke nødvendigvis fordi de er faret vild eller er stukket af hjemmefra, men fordi de er på en mission som led i deres opvækst.
