To simple spørgsmål:
- Har du brug for hjælp?
- Eller kan du hjælpe andre?
I min arbejdsdag, som ikke har noget med sygdom at gøre, ville jeg have lyst til at svare, nej og nej. Så det eller irritere mig lidt
Jeg synes at det var en interessant nyhed. Min første tanke var at det er lige som SCRUM, som bruges meget ved udvikling af software. Her er spørgsmålene:
- Hvad har du lavet siden i går?
- Hvad skal du lave i dag?
- Har du nogen udfordringer?
Så tænkte jeg at det faktisk er ret basale spørgsmål, som man kunne tror var meget naturligt at have i løbet af dagen. Så som “Chef, jeg har travlt, kan du flytte nogle opgaver væk fra mig?” eller “Hej Rikke, jeg har ekstra tid, skal jeg tage denne opgave?”. Men vi gør det (ofte) ikke - om det er miljøet man arbejder, som sætter en stopper for det, eller er vi som samfund blevet mere bange for at kommunikere / ikke vil forstyrre andre? Eller noget helt andet eller alle de nævnte ting?
Når man er presset er det svært at finde overskud til at spørge om hjælp, også fordi vi har en kultur hvor man gerne skal kunne magte det hele ellers er det ens egen skyld.
også fordi vi har en kultur hvor man gerne skal kunne magte det hele ellers er det ens egen skyld
Jeg synes at det er noget vi skal prøve at vænne os af med. Synes ikke at det er vores kultur, men mere at vi tror at det er vores kultur. Jeg øver mig selv i at melde ud når tingene er ved at vælte på jobbet, netop fordi jeg synes at det er noget jeg bør have styr på. Men det er min leders ansvar at sørge for at medarbejderne ikke vælter og de skal have besked, helst inden at det sker. Der findes selvfølgelig ledere som er ubrugelige i den situation, men det er en anden snak.
