Vi har overvejet at lade vores børn begynde til spejder, men har selv haft nogle overvejelser i forhold til det religiøse aspekt. Jeg tror, det varierer meget, hvor stor en rolle det spiller. Jeg har aldrig selv gået til spejder, men det har min mand. Han har fortalt, at han først som voksen blev opmærksom på, at der overhovedet var et religiøst element…
Har også nogle fætre og kusiner der alle dage har været glade for spejder, også i deres voksen liv, og de er alle ateister.
Altså DDS og De Gule Spejdere, er ikke tilknyttet en religiøs bevægelse. Det kan dog være svært at finde spejdere tæt på en selv, som fx ikke er KFUM eller KFUK.
Man kan også selv starte en spejderbevægelse, og prioritere steder der ikke knytter det til noget religiøst.
Jeg tror du har helt ret i det med at det varriere.
Min opfattelses er også, at det relegiøse niveau i de fleste grupper, svarer meget godt til hvordan folk alligevel kommer i kirke, en gang i mellem i løbet af livet. Ikke fordi man selv er religiøs, men fordi en eller anden oldemor skal begraves, eller en granfætter skal døbes. Eller et vennepar bliver gift.
Så har man en solid ide om hvad folkekirken er i Danmark, uden at man selv behøver at være kultist.
De fleste spejdergrupper som jeg kender, har selvfølgelig respekt for kristendommen (som man nok har for de fleste andre religioner), men de bruger på ingen måde tiden på at omvende børnene mod kristus. Det gider børn jo heller ikke.
Til en fællessamling på en større lejr kan der godt blive afholdt en andagt, men oftest vil der her blive snakket om, at livet nogle gange kan være svært, men at børnene ikke er forkerte på den fordi de har ondt. Og at det er vigtigt at være der for sine venner og familie, når de har det svært. Og hvis man er meget alene kan man, helt frivilligt, kun hvis man har lyst, (osv.) altid bede en bøn. Det kan for nogle også være en trøst, hvis man tror.
Hvis gruppen ligger direkte i bibelbæltet (vestjylland), så snak lige med lederen. Ellers kan i roligt sende børnene afsted. Der sker så mange sjove og lærerige ting, når man rykker rammerne udenfor.
Jeg var selv KFUM’er lidt nord for Esbjerg, og der var ikke nogen religion indblandet i det. Det var ting som knob, bål, bygning af tårne af rafter, og kanosejlads.
Vi har overvejet at lade vores børn begynde til spejder, men har selv haft nogle overvejelser i forhold til det religiøse aspekt. Jeg tror, det varierer meget, hvor stor en rolle det spiller. Jeg har aldrig selv gået til spejder, men det har min mand. Han har fortalt, at han først som voksen blev opmærksom på, at der overhovedet var et religiøst element…
Har også nogle fætre og kusiner der alle dage har været glade for spejder, også i deres voksen liv, og de er alle ateister.
Altså DDS og De Gule Spejdere, er ikke tilknyttet en religiøs bevægelse. Det kan dog være svært at finde spejdere tæt på en selv, som fx ikke er KFUM eller KFUK.
Man kan også selv starte en spejderbevægelse, og prioritere steder der ikke knytter det til noget religiøst.
Jeg tror du har helt ret i det med at det varriere.
Min opfattelses er også, at det relegiøse niveau i de fleste grupper, svarer meget godt til hvordan folk alligevel kommer i kirke, en gang i mellem i løbet af livet. Ikke fordi man selv er religiøs, men fordi en eller anden oldemor skal begraves, eller en granfætter skal døbes. Eller et vennepar bliver gift.
Så har man en solid ide om hvad folkekirken er i Danmark, uden at man selv behøver at være kultist.
De fleste spejdergrupper som jeg kender, har selvfølgelig respekt for kristendommen (som man nok har for de fleste andre religioner), men de bruger på ingen måde tiden på at omvende børnene mod kristus. Det gider børn jo heller ikke.
Til en fællessamling på en større lejr kan der godt blive afholdt en andagt, men oftest vil der her blive snakket om, at livet nogle gange kan være svært, men at børnene ikke er forkerte på den fordi de har ondt. Og at det er vigtigt at være der for sine venner og familie, når de har det svært. Og hvis man er meget alene kan man, helt frivilligt, kun hvis man har lyst, (osv.) altid bede en bøn. Det kan for nogle også være en trøst, hvis man tror.
Hvis gruppen ligger direkte i bibelbæltet (vestjylland), så snak lige med lederen. Ellers kan i roligt sende børnene afsted. Der sker så mange sjove og lærerige ting, når man rykker rammerne udenfor.
Jeg var selv KFUM’er lidt nord for Esbjerg, og der var ikke nogen religion indblandet i det. Det var ting som knob, bål, bygning af tårne af rafter, og kanosejlads.