Søndag aften er et godt tidspunkt til at reflektere over ugen, der er gået, og dele sine tanker og reflektioner. Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 19.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Hektisk arbejdsuge. Så hektisk at jeg næsten intet kunne huske da vi nåede fredag.
Weekenden blev brugt på at lege med børn til børnefødselsdag og nu ligger jeg lysvågen og kan ikke falde i søvn. Er meget træt, men endnu mere rastløs, så det bliver nok en af de der søvnløse nætter, hvor jeg ligger og stirrer indtil fuglene begynder at synge udenfor. Hvilket de begyndte på for en halv times tid siden.
Jeg har både fået trukket et internetkabel over loftet og installeret en induktionskogeplade i løbet af weekenden, så der er seriøs optur i forhold til arbejde i huset! Det letter også noget på den mentale side inde i hovedet vil jeg sige. Der er færre og færre opgaver tilbage og det er rart.
Jeg kan så prale med, at jeg har både fået installeret ovn OG en induktionskogeplade. Desuden har jeg også lige fået sat lamper op, fået tømt hele den gamle lejlighed, og jeg har fået tømt omkring halvdelen af flyttekasserne!
Desuden har jeg så også fået internettet til at køre igen, så jeg slipper for at lave posts herinde manuelt. Det krævede så lige at jeg fik synkroniseret tiden på min raspberry pi. Det gjorde den åbenbart ikke ved reboot, og det forhindrede at den kunne snakke med Lemmys API.
Ovn havde vi heldigvis allerede, så der skulle ikke gøres noget. Men hvis det skal være en konkurrence kan jeg da fortælle at jeg også har færdigsamlet et TV-bord i dag! 😤
Så må jeg jo fortsætte, og sige at jeg har bestilt gardin til hoveddøren (som er med glas) og trådkurve til mine køkkenskabe.
Og jeg havde også tid til at sætte en brøddej over!
og jeg har fået tømt omkring halvdelen af flyttekasserne!
Havde du 2 eller 200 flyttekasser :)
Jeg havde omkring 20 styk.
Jeg har haft svært med at sove den seneste tid fordi jeg ligger og grubler. PC’en kan ikke opdateres til win11, eller i hvert fald ikke med den viden og evner jeg har, og ved ikke hvordan jeg lige skal skrabe sammen til en ny. Den gamle har gjort det godt, med 8 år på bagen, men det kom alligevel lidt bag på mig at det skulle være i år den bliver outdated, i og med den ikke føles outdated.
Du burde give Linux et forsøg, i hvert fald inden du bruger penge på noget andet.
Kubuntu minder meget om Windows i udseende og er rimelig brugervenlig. Version 24.04.2 LTS har support indtil april 2027. LTS står for Long Term Support. Men man kan selvfølgelig altid bare opgradere til næste version til den tid, i modsætning til Windows 11.
Men har du egentlig brug for win 11? Nogle gange er nyt ikke nødvendigvis bedre. Ellers kan du jo også prøve linux fra en usb pind.
Win10 mister support fra Microsoft snart pga. noget med sikkerheden i moderne hardware.
Man kan ende i problemer ved at køre et OS der ikke bliver vedligeholdt. Hvis der bliver fundet nye exploits ligger man pivåben.
Allerhelst vil jeg være det foruden, men før eller siden bliver sikkerheden vel et problem.
Jeg er ved at søge nyt job igen. Der var en kæmpe reorganisering i afdelingen for et par måneder siden, midt i min tidligere jobsøgningsperiode, så jeg satte det på hold, da mange af mine problemer på papir blev løst. Men det var så kun på papir. Det gamle team som jeg var operations for på 10 mand lavede arbejde for hvad der nok mere hørte til 20, så vi havde ekstremt travlt i ops med at rydde op efter dem. Det var så meningen med reorg’en at mange af de systemer skulle flyttes til en anden lokation med 40 udviklere og så kunne der fyres 4 fra det gamle DK team.
Resultatet: Du kan ikke bare lige flytte C# systemer til en lokation der kun koder i Java. Det betød at der nu var 6 mand til at håndtere 20 mands arbejde. I ops var vi nu også “forfremmet” til at være ops med site reliability engineering ansvar for hele afdelingen af de 50+ udviklere, så vi har ikke tid til at rydde mere op efter det gamle DK team. 2 fra det gamle team er gået ned med stress og lead’en har sagt op, så inden længe er de 3 til 20 mands arbejde.
Så vores afdeling er i øjeblikket lige så solid som et klodsmajor tårn under et jordskælv. Mit mål: Find et nyt job inden kort huset vælter. Eller få 20k ekstra i løn og en ny officiel titel, så jeg rent faktisk bliver anerkendt og betalt for det jeg laver, men det er nok lige meget hvis det hele omkring mig vælter…
Hold da op, det lyder godt nok som et værre cirkus. Kan godt forstå du leder efter grønnere græs.
Vi kaldte det et cirkus i december, nu er det nok mere bare en dårlig joke :p
Jeg tror dog det værste ved det hele er at det er bedre end min tid ved Netcompany… Men det er også lidt svært at give afkald på muligheden for at få en SRE titel (bare lige et års tid) da lønmulighederne hurtigt kan ryge over en million om året. Det er ikke alle der får den mulighed med kun en håndfuld års erfaring som udvikler.
lønmulighederne hurtigt kan ryge over en million om året.
Jeg kan godt se, at jeg rent lønmæssigt har taget et forkert karrierevalg.
Jeg tror dog det værste ved det hele er at det er bedre end min tid ved Netcompany…
Jeg kan godt se, at jeg rent stressmæssigt har taget det rigtige karrierevalg :)
Men bliver da lidt nysgerrig på hvor slemt det stod på hos Netcompany.
Der burde være en slags Trustpilot hvor ansatte kunne rate arbejdspladser.
Jeg må give dig helt ret at det har sine fordele og ulemper i min verden xD Det er dog desværre ikke min nuværende arbejdsplads hvor pengene er, det er mere titlen som kan låse døre op hvis jeg giver det lidt tid til at komme på CV’et. Men det vil ikke være uden stress, SRE har oftest 24/7 vagtordninger (som jeg også er i nu) og incident handling. Til gengæld kan du råbe ad udviklerne når de laver dårlig kode :p
Netcompany var en helt igennem lorte arbejdsplads for mig. Det er en kæft, trit og retning, og hvis du ikke makker ret, så er det ud. Det skaber et dårligt miljø til at diskutere bedre strategier til at opnå det samme, udvikle sig, og sprede sund fornuft. Ved mit nuværende arbejde har jeg ikke tal på hvor mange gange jeg har sagt “det er kraftedme en dum måde at gøre det på!” uden at blive fyret. Nogle gange med en ratio af bandeord der oversteg 50%
Så kan du lide at være en kodeabe, der uden selvstændighed siger “Javel” og koder præcis det lead’en siger, uden at løfte den mindste undren eller påpege at der er en sårbarhed, så er det nok nemmere at arbejde ved Netcompany.
har oftest 24/7 vagtordninger
Det er jo ok hvis det passer ind i privatlivet og lønnen følger med. Kender et par stykker - forældre til mine ungers venner - der arbejder sådan, og det virker meget stressende. Det virker ikke til at de får set deres børn særlig meget. Det er heller aldrig dem der henter i SFO eller er med til arrangementer i skolen eller følger til børnefødselsdage. De er generelt mellemledere i novo ;)
uden selvstændighed siger “Javel” og koder præcis det lead’en siger
Kan ikke forestille mig noget værre. Har heldigvis den omvendte situation i mit arbejde, men man skal heller ikke underkende, at stor frihed og stort ansvar også medfører stress. Dog langt hellere det end robot-arbejde.
Ved lov kaldes det “rådighedstjeneste” og der er der givet nogle rammer der skal overholdes, ligesom man i et alm. erhverv har krav på 11 timers hvile mellem arbejde og 1 hviledøgn hver uge. Det giver lidt mere frihed. Fx så hvis der forventes <10min responstid, så anses det for arbejdstid og ikke rådighedstjeneste. Ved os hedder det <15min til at svare og <1 time til at påbegynde arbejdet. Der er flere gange hvor jeg har fået et par øl i byen mens jeg havde vagten, men det var nok også muligt fordi jeg kun havde <10min gåtur hjem. Det er ikke alle der kan prale med det. Indtil nu har der også været meget fleksibilitet i vagtordningen, så hvis du havde et skolearrangement du skulle til, så kunne du godt komme af med vagten i de timer.
Jeg er helt enig, jeg tog ikke en kandidat for at udføre robotarbejde. Jeg synes også det er spild af en kandidatløn fra arbejdsgiverens side.
Der burde være en slags Trustpilot hvor ansatte kunne rate arbejdspladser.
Det er sådan set ideen bag Glassdoor, men jeg synes ikke det er så godt som det plejer at være. Men man kan da finde anmeldelser af firmaer derinde.
Det er sådan set ideen bag Glassdoor
Da jeg postede beskeden havde jeg godt en mistanke om at der ville gå under fem minutter før en eller anden ville vende tilbage med en eksisterende version af Trustpilot til arbejdspladser ;) Tak skal du have.
Fik malet en seng til min datter i går. Sammen med hende - og fire andre små børn. Det er helt utroligt hvor meget maling børn kan bruge på at male meget lidt. De dypper hele penslen og drypper hele vejen over til sengen, og alligevel rækker det ikke særlig langt. Men det var da super hyggeligt. Og hun er blevet mega glad for sengen.
Har fået opstartet en større oprydning i laden. Det er mega svært fordi jeg har vildt mange ting der ikke har en plads, så jeg skal ikke bare rydde op, skal også indrette og tænke mig om.
Har desværre været lidt syg i dag. Har en mistanke om at jeg nok har givet den lidt for meget gas på det sidste. Pga ferie har jeg også udført to mands arbejde på jobbet de sidste 14 dage.