For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans (lidt forsinket denne måned da jeg simpelthen har haft travlt 😅).
I april måned modtog Feddit.dk 984 kroner i donationer fra @tonur@feddit.dk, en håndfuld anonyme donorer, @farsinuce@feddit.dk og @EvilCartyen@feddit.dk. Tak for det 🙂.
De 984 kroner dækker de månedlige udgifter på 426 kroner. Derved er kassebeholdningen steget til 9003 kroner hvilket giver en “runway” på over 21 måneder.
Bemærk at der næste måned nok vil være en ekstra udgift på ~400 kr grundet udskiftningen af en af serverens lagerenheder.
Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere, da vi ikke kører nogen reklamer - den eneste måde andre kan opdage siden er gennem jer!
Feddit.dk er nu over 2 år gammel!
Det blev markeret i dette indlæg, som faktisk er gået hen og blevet det mest opduttede indlæg på Feddit.dk siden vi startede.
Vi kan også sige velkommen til @VonReposti@feddit.dk som den fjerde administrator på Feddit.dk. Udover administrator-rollen på websiden har @VonReposti også fået adgang til selve serveren og databasen, så det ikke kun er mig der sidder med alt det tekniske. Tak til VonReposti! 👏
Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.
Kan man ikke bare donere via mobilepay? Altså jeg vil egentlig gerne støtte, men tabte lidt pusten i formularer.
MobilePay er ikke en mulighed, desværre - det ville nok ikke være anonymt. Hvor tabte du pusten i formularen? Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe dig med den :)
Det behøver ikke være anonymt for min skyld.
Jeg tabte pusten, da jeg valgte et mindre beløb og næste skærm siger at det var umuligt (for lavt). Men de forudindstillede var billigere.
Jeg tænkte mere anonymt for mig ;)
næste skærm siger at det var umuligt (for lavt)
Det er nok fordi du har valgt at give et lavt beløb per uge, frem for et lidt større beløb per måned eller år. Der er gebyrer for hver transaktion, så det er meget ineffektivt at give fx 1 krone om ugen. Så er det bedre at give 52 kroner per år, så der kun betales gebyrer 1 gang i stedet for 52 gange. Så hvis du får at vide at beløbet er for lavt (fx hvis du har sat 2 kroner per uge) så prøv i stedet et højere beløb men lavere hyppighed (fx 100 kroner per år).
Nååh ja, for pokker det tænkte jeg ikke på. Det skyldes mest min mangel på onde bevæggrunde :)
Ok, tak for forklaringen, der giver mening.
Godt det hjalp! Det kunne også være Liberapay skulle være bedre til at give den forklaring jeg lige gav her, så du ikke blev forvirret.
Har støttet med en lille skilling. Det er som en tak for at jeg slap ud af kløerne på reddit.
Vi er glade for at have dig ; )
Mange tak!