Søndag aften er et godt tidspunkt til at reflektere over ugen, der er gået, og dele sine tanker og reflektioner. Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 19.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Sidste uge var, for mit vedkommende, en rutsjebanetur på følelserne. Alt fra nedtrykt, til neutral, til håbefuld og til sidst lettelse.
Ligenu ser det hele ud til at lysne lidt og det har lettet nogle af de tungeste åg fra mine skuldre. Det har givet ekstra energi som jeg prøver at bruge på at arbejde så hurtigt og effektivt som muligt og i privaten prøver jeg at være en bedre ven og familiemedlem ved at være lidt mere til stede.
Desuden oplever jeg flere og flere af dem jeg holder af, hoppe over på Signal så vi kan tale sammen. De er trætte af SMS og savner friheden som vi havde på messenger. Så det er jo fedt :D
2 måneders barsel er slut, og jeg er tilbage på pinden. Det er min hustru også, efter hendes barselsorlov. Så nu er alt et vidunderligt kaos af madlavning, søvnunderskud, børneaflevering og opsamling, og arbejde. Det kan godt blive svært at få klemt mere end det ind i løbet af hverdagen.
For at tilføje lidt ekstra kolorit, så har bygningen vi bor i haft lidt problemer med vandforsyningen i løbet af den sidste måneds tid, og lukker for vandet torsdag, for at fikse det. Men som en lille uvarslet overraskelse har vi ikke haft noget vand siden midt på eftermiddagen i dag. Det er så ikke så sjovt, kan jeg tilføje.
Men det bliver sikkert bedre snart. Vand får vi måske i morgen.
Tillykke! For udenforstående kan det være svært at se det vidunderlige i kaosset, er det noget du kan sætte flere ord på, eller er det bare “if you know, you know”?
Tak! Ja, normalt ville jeg ikke trives så godt i kaos, jeg kan godt lide stabilitet og forudsigelighed. Det er noget der er kommet med alderen :) Jeg var ikke altid så kedelig.
Men i det her kaos er det vidunderlige uforudsigelige element ens børn. For mennesker der ikke har børn, og ikke har nogen interesse i at få børn, er det ret kedeligt at høre om andre folks børn, men det er lidt nødvendigt her, for at sætte flere ord på det.
Det børn gør, i hvert fald hvad de har gjort for mig, er, at de er en spejling af ens egen opførsel. Jeg kan se nogle ting i mine børn, som jeg ikke kan lide de gør, men hvor jeg samtidig kan se, at de kun kan have lært den opførsel, af mig. Ups. Så har jeg noget at arbejde med, dels med at forbedre min opførsel, og samtidig lære dem, at de lige på det punkt, ikke skal gøre ligesom far. Jeg bander for eksempel meget, jeg kan godt lide at bande, og nogle gange er det så forløsende lige at kunne hæfte nogle ukvemsord på en sætning, så den får en farve der stemmer overens med hvad man synes om en sag. Det kan være harmløst, men sådan en lille unge på 3-4 år, de samler det lynhurtigt op. Og så står man nede i børnehaven og hører barnet sige “fuckssake” når de opdager tussen er tørret ud, eller der ikke er mere lim i bøtten. Charmerende, synes jeg, men jeg kan godt se det ikke er så hensigtsmæssigt :)
Så er der naturligvis alle flosklerne om, at børn er nogle kærlige små individer der tror man er en superhelt, og gør de sødeste ting, helt uopfordret. Det er også vidunderligt.
Alt det der er kaos er, at man udover at skulle holde de små væsener i live, også skal arbejde og lave mad og vaske tøj, og gøre rent, og være social, og være en god partner og en god ven og en god kollega. Det er noget der kræver en indsats, men det er nødvendigt, tror jeg, hvis man gerne vil se ens børn vokse op til at blive et ordentligt menneske.
Der kom lidt flere ord på end jeg havde regnet med.
Var til sakura festival i weekenden.
Synes der var alt for mange mennesker til at det var helt let at have det hyggeligt. For at give ungerne lidt ro og udfoldelsesmuligheder gik vi op på græsområdet omkring Kastellet. Men efter 10 minutters løben rundt, blev vi af to bevæbnede militærfolk beordret til venligst at undlade at betræde græsset. Ungerne forstod slet ikke konceptet med græs der ikke må betrædes.
Vi blev enige om at fortsætte dagen ved street food området på Reffen. Det passede ungerne lidt bed. Lidt Ungarnsk mad og en stor friskpresset juice løftede humøret lidt.
Da vi kom hjem, nåede jeg end ikke at køre bilen i garage, før ungerne havde åbnet dørene og hoppede ud af bilen, for at løbe direkte ud på græsset, ligesom køerne om foråret.
Tror mine unger vil rate København 1/10 stjerner. Måske 2. Det var virkelig ikke deres kop te.
Ellers fyldes mandagen af den sædvanlige melankoli forbundet med den kommende fem dages arbejdsmur. Men vejret er helt fantastisk. Og nogle kollegaer der fylder rigtig meget i hverdagen har ferie. Det er nice.
Tror mine unger vil rate København 1/10 stjerner. Måske 2. Det var virkelig ikke deres kop te.
Dine unger har en visdom større end deres aldre.
Var til sakura festival sidste år og havde helt samme oplevelse. Alt for mange mennesker og ingen plads til at komme rundt på. Konceptet er fint, der er simpelthen bare ikke infrastruktur til at håndtere så mange mennesker og det kan nok ikke rigtig løses på nogen måde andet end at man måske tager en beskeden entre pris da man ikke rigtig kan flytte Festival grundet sakura træerne jo netop er der. Ellers skal man spræde det ud over flere dage, men det hjælper nok ikke meget.
Gad vide om de har Vikinge-festivaller i Japan…
For første gang i lang tid er mit mentale helbred for opadgående. min arbejdsulykke for snart fire uger siden, hvor jeg var usandsynligt tæt på at blive aflivet eller det der er værre, har virkelig sat tingene i perspektiv og det kombineret med at jeg efterhånden kan ting selv igen har resulteret i at jeg konstant nynner eller synger, noget jeg normalt ellers kun sjældent gør.
Hvad skete der dog? Det lyder voldsomt.
Kæden knækkede på en talje der hang 400kg jern i, det ramte mig i toppen af ryggen få centimeter fra rygsøjlen for derefter at lande på mit ene ben. Det resulterede i en kollapset lunge, nogle brækkede ribben samt et knust skinneben 😅 havde jeg stået oprejst i stedet for foroverbøjet havde jeg fået det i hovedet og havde sandsynligvis mistet livet 😅
Hvor højt oppe fra faldt jernet?
Det lyder som noget der her gjort virkelig ondt. Kunne du selv befordre dig fra ulykkesstedet, eller lå du bare og rallede ?
Brækkede min fod med en 180 kg brændeovn for to år siden. Det var heller ikke sjovt, men nok vand i forhold til det du gennemgår. Jeg nød faktisk at få “ekstra ferie”. Og jeg fik da også 750 kr for gammelt jern ;)
Det faldt fra et par meters højde og blev liggende på mit knuste ben, derudover klagede jeg mig over smerter i ryggen så blev transporteret på spineboard. Jeg var ved fuld bevidsthed indtil jeg skulle flyttes hvor de gav mig så meget ketamin og fentanyl at jeg så lyde og hørte farver 🙃 det var egentlig ikke synderligt smertefuldt, ryggen var faktisk det værste i starten, det ændrede sig dog da jeg skulle have lagt lungedræn inde på sygehuset, det vil jeg end ikke ønske for selv min værste fjende.
Fuck. Held i uheld må man bare sige.
Ja der var ingen grund til at købe en lottokupon, heldet er opbrugt for de næste mange år tror jeg 😅
Lidt stresset over alle de ting vi skal have gjort i mit hus jeg købte for nyligt, samtidig med at denne uge har været optaget af andre aftaler så jeg simpelthen ikke har haft tid til at gøre noget på nogle af de ting. Weekenden er bare forsvundet lidt.
Drømmer stadig om en 4-dags uge, men det virker langt væk.
Husk at fokusere på de små ting du faktisk lykkedes med, snarre end dem du ikke når. Det er noget jeg tit fortæller mig selv. Det kan godt være at jeg ikke nåede at lave alle 117 ting på min liste, som nok reelt ville tage en måned at nå igennem alligevel, men hvis jeg fik lavet mad, set en god film, spillet computer og slappet af, taget et bad etc så kan det også sagtens være et succeskriterie så jeg er bedre rustet til at tage nogle opgaver eller projekter dagen efter ☺️
Som forberedelse til min flytning har jeg taget alle lamper, hylder og gardiner ned, som var sat fast til væggen, så jeg kunne få spartlet op. Det betyder at det eneste lys, jeg får i lejligheden lige nu, er nogle dunkle fritstående lamper, nogle spotlys i køkkenet og en arbejdslampe. Med andre ord er det knap så fedt lige nu. Til gengæld har jeg fornøjelsen af at vågne klokken halv seks om morgenen af solen der brager ind ad mit østvendte vindue, hvor jeg ellers gerne lige ville have haft i hvert fald tre timer mere.
Nå, det bliver nu meget rart at få min nye lejlighed den første, og så kunne komme ud af mit flytterod, som jeg lever i lige nu :)
Jeg er ret bekymret for et nært alkoholisk familiemedlem som jeg tror er ved at falde af vandvognen, men jeg føler ikke at jeg kan gøre noget ved det.
Tilgengæld har jeg fået arbejdet på et par hobbier i løbet af weekenden, som har været forsømt i et par måneder, så det er jo meget godt.
Føler med dig, dude/dudeinde.
Hvad får dig til at mistænke at personen drikker igen?
Hvilke hobbyer nørder du?
At han ringede mens han var fuld… han begyndte for et års tid siden, at sige at han fik det bedre af at “nulstille” med alkohol og måtte drikke sig fuld ca. En gang hvert halve år… Men det bliver oftere og oftere… og nu flytter han ud for sig selv efter at have boet hjemme nogle år… så jeg tror at han begynder at drikke dagligt igen, nu der ikke er nogen der holder øje med ham…
Læsning og broderi lige for tiden.
Alkohol er virkelig noget destruktivt og lumsk lort for mange mennesker.
Er vokset op med en far der har drukket for meget, og de sidste 20-15 år har det været stukket helt af.
Tror den bedste kur er kærlighed, støtte og urimelig stor tålmodighed.
Ja, det er det virkelig!
Det er jeg ked af at høre, jeg håber du har det ok nu, og du forhåbentlig har været voksen det meste af den tid hvor det har været virkelig slemt.
Min strategi er at sige, jeg gider dig ikke når du er fuld, men jeg er her for dig når du er klar til at være ædru, eller du har brug for hjælp.
Tak fordi du spørger.
Og ja, mens jeg var barn var hverdagsdrikkeriet mest en flaske vin. Ret meget til fester osv. Det var først da jeg var teenager og frem at det tog alvorligt til. Der var en periode på 10 år hvor vores telefonsamtaler kun handlede om de 3-4 samme snøvlede emner. Når han dukkede op til familiearrangementer rystede og svedte han af abstinenser og lugtede ret dårligt.
Jeg tænker at din strategi er god. Man skal selv kunne være i det, og i sidste ende er man selv den vigtigste. Man kan nemt lægge alle ens ressourcer hos en misbruger, og det er meget trættende, når det ingen forskel gør. Dog er jeg stadig overbevist om, at det er kærlighed og gode relationer, der kan trække folk ud af afhængighed. Så GJ, at du tilbyder dit familiemedlem hjælp. Du skriver også at vedkommende er flyttet hjemmefra, hvilket fortæller mig, at det nok er et ret ungt menneske, der er tale om. Håber inderligt at vedkommende kommer på rette kurs.
På arbejdfronten har det været hårdt, at skulle forsøge, at nå hvad der svarer til 7 dages arbejde på en 4-dages arbejdsuge. På hjemmefronten var det skønt, at have yngsteyngel hjemme på besøg, om end kun i sammenlagt får timer i de vågne timer, da hun har andre forpligtelser i sin weekend. Derudover ser haven snart sommerklar ud. Det er altid rart, at kunne sysle rundt og stresse af mens blomster og insekter er hel tæt på. Mangler bare at tage mig sammen og genoptage at spille på mit instrument. Men det kommer nok en dag.
genoptage at spille på mit instrument
Hvad spiller du? 🎸🎷🪇
Jeg spiller bas. Eller gjorde indtil nytår hvorefter jeg simpelthen ikke har haft overskud til det mere. Lysere tider giver mere energi, så må det med spilleriet også komme.
Har haft en dejlig weekend med besøg af min søster + 3 børn mellem 3-5 år så der har været fuld tryk på, men super hyggeligt at få snakket med søster. Foråret kommer og jeg har det faktisk godt for tiden. Håber det varer ved 😅