• bstix
    link
    fedilink
    English
    arrow-up
    4
    ·
    1 year ago

    Det burde være en del af en selskabsregistrering at vælge hvilke overenskomster man har tænkt sig at følge, uanset om virksomheden er med i arbejdsgiverorganisationen og uanset antal ansatte.

    Jeg kan slet ikke se fornuften i at nogle arbejdsgivere skal have lov til at skøjte rundt og være uprofessionelle når det drejer sig om ansættelser.

    Alternativt burde forhandlingsretten, pension, 6.ferieuge og betalt barns sygedag osv. ophøjes til lov, så vi kan få bugt med de useriøse små og mellemstore virksomheder som bekriger både hinanden og deres egne ansatte alene for at kunne underbyde i pris og kvalitet.

    Der bliver rift om arbejdskraften og markedet i både Danmark og udlandet i fremtiden, og så er det direkte samfundsskadeligt at konkurrere internt om laveste fællesnævner. Selvom flertallet af danske virksomheder er små, så er de simpelthen nødt til at agere professionelt hvis de vil overleve.

    Det er ikke bare for at være flink over danske lønmodtagere, det er lige så meget for at få sat en standard som er jævnbyrdig for alle arbejdsgivere for at sikre at udenlandske virksomheder ikke kan komme ind og underbyde de danske, for det både vil og kan de udenlandske virksomheder meget nemt gøre.

    Danmark kan udelukkende konkurrere på kvalitet, og man laver ikke kvalitet uden kvalificeret arbejdskraft.