Jeg tror ramadanen måske forstærker nogle følelser en lille smule da jeg generelt har oplevet træthed og gnavenhed i løbet af måneden, men min tristhed handler om nogle andre ting.
Vil nødig sidde her og have alt for ondt af mig selv når nu andre mennesker har været igennem lang værre ting end mig, men jeg synes godt nok det sidste halvandet års tid har været barskt. Der skete bare rigtig mange dårlige ting sidste år i næsten alle hjørner af min tilværelse og faktisk fra uge til uge det meste af tiden. Karriere, venner og familie - alt og alle gennemgik bare nogle mega svære ting sidste år og jeg selv var så stresset og presset at der er flere måneder af 2024 jeg overhovedet ikke kan huske. Heldigvis var der ikke folk der døde og alt sådan noget, men stadig. Bare et helt år i modvind og så håbede jeg jo lidt at i år ville blive lidt nemmere på nogle områder og nu ser det så ud til at der er nogle ting vi blev sat i sigte som ikke kommer til at ske pga. toldkrigen.
Så jeg har nogle dage hvor jeg bare er mega ked af det over at det skal være så skide svært hele tiden og samtidig er jeg frustreret på mig selv over at jeg ikke er bedre til at håndtere det. Altså, jeg er ikke helt håbløs, for så sad jeg her jo nok ikke ligenu, men ville da ønske at jeg kunne banke hjernen i gang og tænke brugbare tanker i stedet for at forfalde til angst og dommedagssyn nogle gange.
Var ved lægen tidligere på ugen fordi jeg har døjet med nogle fysiske skavanker der er kommet som følge af den enorme stress jeg var under sidste år og de er langsomt ved at gå væk igen. Min læge sagde til mig at kroppen heldigvis er god til at reparere sig selv ovenpå svære tider så den visdom vil jeg bruge i forbindelse med psyken også. Har en masse planer og ideer til ting jeg vil gøre når ramadanen endelig er slut og jeg kan få tanket energien op igen og jeg håber virkelig at det kan være med til at gøre fremtiden lidt mindre træls end den føles ligenu. Kan jo kun lykkes med mit gakkede liv, hvis jeg har ja-hatten på, ikåh? Så ja. Jeg skal bare lige tude af og tage mig sammen igen og det tror jeg nogle feel good film og nogle flere gåture ville kunne hjælpe med!
Vil nødig sidde her og have alt for ondt af mig selv når nu andre mennesker har været igennem lang værre ting end mig
Sådan kan man ikke sammenligne følelser. Hvis man har det skidt, har man det skidt, uanset hvordan andre mennesker har det. Hvis man kun må være ked af det når man er den på Jorden der er mest ked af det, så ville vi aldrig kunne være kede af det.
Det er selvfølgelig rigtigt nok, men har altid haft svært ved at vurdere hvornår det er okay at føle noget :b hjælper heller ikke at jeg har en meget stor mistanke om at jeg har udiagnosticeret ADHD og et af mine stærkeste symptomer er voldsomme følelser. Lidt for ked af det når stemningen er trist. Lidt for glad når folk er glade. Alt for sur når noget er pis. Det er lidt som at være en meget lille hundelufter der skal tøjle fem store muskelhunde, der ikke er blevet trænet ordentligt. Så hænger man ellers i selen mens hundene tonser afsted i 117 forskellige retninger. Man lærer at styre én hund, men der er stadig fire andre, der er helt ustyrlige så du skal hele tiden styre den du har fået under kontrol mens du prøver at lære de andre at opføre sig ordentligt og BAM der kom lige et eller andet uventet forbi og distraherede hundene og så halser de afsted efter det mens du råber Nej fy! Dæk! DÆK SAGDE JEG!
Jeg diagnosticerer ikke mig selv. Jeg siger blot at jeg har en stærk mistanke.
Og det med at opsøge en professionel bliver noget jeg forsøger igen når jeg har overskuddet til det. Det ville være dejligt hvis det var så nemt som at slå op på krak og ringe til den første og den bedste psykiater i området, men det er en meget lang og meget ydmygende process så jeg venter lige til jeg magter at give mig i kast med det igen.
Edit: sorry hvis jeg lyder sur. Jeg er pisse hangry. Håber du har en fantastisk fredag! ❤️
Årh det er jeg glad for. Jeg var lidt usikker på om min hangryness skinnede igennem i min kommentar for det ville jeg sgu hade Dx havde gået hele eftermiddagen og aftenen og været sådan lidt “kan den skide sol ikke snart gå ned så jeg kan få noget ædelse 😡”
No worries 🤗 træthed og gnavenhed er nok mere et udtryk for at faste en hel måned. Har efterhånden regnet ud at mit niveau af træthed og irritation den ene dag kan spores tilbage til hvor meget jeg har fået til iftar den forrige. Hvis jeg gjorde det præcis som anbefalet i Islam så ville jeg fucking dø, mand xD især fordi ramadanen bare er på hardcore mode i Danmark sammenlignet med et muslimsk land.
Jeg har guflet rigtig meget ris og kartofler, grøntsager osv som lægger en god bund, der tager lang tid at fordøje. Har også, til min overraskelse, lært at suppe er fucking no go. Jeg havde ellers hørt om hvordan suppe er længe om at blive fordøjet i kroppen og prøvede derfor at spise gode supper i starten, men der var simpelthen ikke nok næring og gods i det og jeg måtte døje med ekstrem træthed dagene efter suppe. Så ris og kartofler, grønt og et eller andet kød. Hver dag, hvis muligt. Vi hsr en lokal thai restaurant i mit område som vi har bestilt fra et par gange i løbet af måneden og det har virkelig kunnet noget. Hold da kæft. Springer rundt som en lille duracelkanin dagen efter.
På den måde er det faktisk ret sjovt at prøve det. Måske ikke imens at det står på, men bagefter kan man se hvordan mad påvirker kroppen forskelligt og hvad det gør ved en af faste i en måned. Har også startet nogle spændende samtaler med folk. Både samtaler om ramadanen rent praktisk, hvordan virkeligheden er i muslimske lande under ramadanen, hvilke emotionelle faste alle gennemgår i løbet af måneden og sågar kritik af ramadanen som koncept og de hykleriske aspekter af den. For mig er det bare en spændende måde både st lære mig selv bedre at kende på, men også at lære mere om en kultur jeg egentlig ikke er en del af, men gerne vil forstå bedre og afmystificere. Synes generelt livet er lidt sjovere hvis nogle af de der vægge vi bygger op mellem os bliver pillet en anelse ned.
Men jo! D3 vitamin er mega vigtigt også og jeg skal i det hele taget ud og gå en masse dejlige og lange ture når ramadanen er slut og jeg er tilbage på fuld styrke. 😀
Jeg tror ramadanen måske forstærker nogle følelser en lille smule da jeg generelt har oplevet træthed og gnavenhed i løbet af måneden, men min tristhed handler om nogle andre ting.
Vil nødig sidde her og have alt for ondt af mig selv når nu andre mennesker har været igennem lang værre ting end mig, men jeg synes godt nok det sidste halvandet års tid har været barskt. Der skete bare rigtig mange dårlige ting sidste år i næsten alle hjørner af min tilværelse og faktisk fra uge til uge det meste af tiden. Karriere, venner og familie - alt og alle gennemgik bare nogle mega svære ting sidste år og jeg selv var så stresset og presset at der er flere måneder af 2024 jeg overhovedet ikke kan huske. Heldigvis var der ikke folk der døde og alt sådan noget, men stadig. Bare et helt år i modvind og så håbede jeg jo lidt at i år ville blive lidt nemmere på nogle områder og nu ser det så ud til at der er nogle ting vi blev sat i sigte som ikke kommer til at ske pga. toldkrigen.
Så jeg har nogle dage hvor jeg bare er mega ked af det over at det skal være så skide svært hele tiden og samtidig er jeg frustreret på mig selv over at jeg ikke er bedre til at håndtere det. Altså, jeg er ikke helt håbløs, for så sad jeg her jo nok ikke ligenu, men ville da ønske at jeg kunne banke hjernen i gang og tænke brugbare tanker i stedet for at forfalde til angst og dommedagssyn nogle gange.
Var ved lægen tidligere på ugen fordi jeg har døjet med nogle fysiske skavanker der er kommet som følge af den enorme stress jeg var under sidste år og de er langsomt ved at gå væk igen. Min læge sagde til mig at kroppen heldigvis er god til at reparere sig selv ovenpå svære tider så den visdom vil jeg bruge i forbindelse med psyken også. Har en masse planer og ideer til ting jeg vil gøre når ramadanen endelig er slut og jeg kan få tanket energien op igen og jeg håber virkelig at det kan være med til at gøre fremtiden lidt mindre træls end den føles ligenu. Kan jo kun lykkes med mit gakkede liv, hvis jeg har ja-hatten på, ikåh? Så ja. Jeg skal bare lige tude af og tage mig sammen igen og det tror jeg nogle feel good film og nogle flere gåture ville kunne hjælpe med!
Sådan kan man ikke sammenligne følelser. Hvis man har det skidt, har man det skidt, uanset hvordan andre mennesker har det. Hvis man kun må være ked af det når man er den på Jorden der er mest ked af det, så ville vi aldrig kunne være kede af det.
Det er selvfølgelig rigtigt nok, men har altid haft svært ved at vurdere hvornår det er okay at føle noget :b hjælper heller ikke at jeg har en meget stor mistanke om at jeg har udiagnosticeret ADHD og et af mine stærkeste symptomer er voldsomme følelser. Lidt for ked af det når stemningen er trist. Lidt for glad når folk er glade. Alt for sur når noget er pis. Det er lidt som at være en meget lille hundelufter der skal tøjle fem store muskelhunde, der ikke er blevet trænet ordentligt. Så hænger man ellers i selen mens hundene tonser afsted i 117 forskellige retninger. Man lærer at styre én hund, men der er stadig fire andre, der er helt ustyrlige så du skal hele tiden styre den du har fået under kontrol mens du prøver at lære de andre at opføre sig ordentligt og BAM der kom lige et eller andet uventet forbi og distraherede hundene og så halser de afsted efter det mens du råber Nej fy! Dæk! DÆK SAGDE JEG!
Det er herligt :'D
Kunne det give mening for dig at opsøge en professionel? Det er svært at give sig selv diagnoser :=)
Jeg diagnosticerer ikke mig selv. Jeg siger blot at jeg har en stærk mistanke.
Og det med at opsøge en professionel bliver noget jeg forsøger igen når jeg har overskuddet til det. Det ville være dejligt hvis det var så nemt som at slå op på krak og ringe til den første og den bedste psykiater i området, men det er en meget lang og meget ydmygende process så jeg venter lige til jeg magter at give mig i kast med det igen.
Edit: sorry hvis jeg lyder sur. Jeg er pisse hangry. Håber du har en fantastisk fredag! ❤️
Tjek. Fair nok ;) Jeg kan godt forestille mig at det er overvældende at starte processen.
Synes ikke du lyser sur (:
Årh det er jeg glad for. Jeg var lidt usikker på om min hangryness skinnede igennem i min kommentar for det ville jeg sgu hade Dx havde gået hele eftermiddagen og aftenen og været sådan lidt “kan den skide sol ikke snart gå ned så jeg kan få noget ædelse 😡”
Husk at få vitamine D3
No worries 🤗 træthed og gnavenhed er nok mere et udtryk for at faste en hel måned. Har efterhånden regnet ud at mit niveau af træthed og irritation den ene dag kan spores tilbage til hvor meget jeg har fået til iftar den forrige. Hvis jeg gjorde det præcis som anbefalet i Islam så ville jeg fucking dø, mand xD især fordi ramadanen bare er på hardcore mode i Danmark sammenlignet med et muslimsk land. Jeg har guflet rigtig meget ris og kartofler, grøntsager osv som lægger en god bund, der tager lang tid at fordøje. Har også, til min overraskelse, lært at suppe er fucking no go. Jeg havde ellers hørt om hvordan suppe er længe om at blive fordøjet i kroppen og prøvede derfor at spise gode supper i starten, men der var simpelthen ikke nok næring og gods i det og jeg måtte døje med ekstrem træthed dagene efter suppe. Så ris og kartofler, grønt og et eller andet kød. Hver dag, hvis muligt. Vi hsr en lokal thai restaurant i mit område som vi har bestilt fra et par gange i løbet af måneden og det har virkelig kunnet noget. Hold da kæft. Springer rundt som en lille duracelkanin dagen efter.
På den måde er det faktisk ret sjovt at prøve det. Måske ikke imens at det står på, men bagefter kan man se hvordan mad påvirker kroppen forskelligt og hvad det gør ved en af faste i en måned. Har også startet nogle spændende samtaler med folk. Både samtaler om ramadanen rent praktisk, hvordan virkeligheden er i muslimske lande under ramadanen, hvilke emotionelle faste alle gennemgår i løbet af måneden og sågar kritik af ramadanen som koncept og de hykleriske aspekter af den. For mig er det bare en spændende måde både st lære mig selv bedre at kende på, men også at lære mere om en kultur jeg egentlig ikke er en del af, men gerne vil forstå bedre og afmystificere. Synes generelt livet er lidt sjovere hvis nogle af de der vægge vi bygger op mellem os bliver pillet en anelse ned.
Men jo! D3 vitamin er mega vigtigt også og jeg skal i det hele taget ud og gå en masse dejlige og lange ture når ramadanen er slut og jeg er tilbage på fuld styrke. 😀