Artiklen handler om det stigende pres, som unge føler for at drikke alkohol i forbindelse med at være en del af fællesskabet på uddannelsesinstitutioner. På trods af, at der har været fokus på at forbedre alkoholkulturen på disse institutioner, viser en undersøgelse fra TrygFonden, at 4 ud af 10 unge mellem 18 og 34 år oplever, at det er svært at være en del af fællesskabet uden at drikke alkohol.
Undersøgelsen fremhæver også, at der har været en generel stigning i opbakningen til regler og forbud, der skal begrænse adgangen til alkohol. Dette er på trods af en faldende tendens i det generelle alkoholindtag blandt unge, som også bekræftes af Den Nationale Sundhedsprofil 2023.
Ida Fabricius Bruun fra Alkohol & Samfund samt Esben Salmonsen fra Danske Studerendes Fællesråd diskuterer, hvordan alkoholkulturen er under forandring, men at der stadig er et stærkt socialt pres for at drikke alkohol som en del af fællesskabet. De understreger begge, at løsningen ligger i en kulturændring, som kræver indsats fra både ledelsen af uddannelsesstederne og de studerende selv.
Jeg er ikke sikker på, hvorfor det har ændret sig til at være et pres, men jeg har en anelse. Da jeg gik i gymnasiet (bevares, for ca. 25 år siden), var der ikke et pres for at drikke: der var ikke noget alternativ. Det var ikke en del af den politiske eller journalistiske diskurs, at der var folk, der ikke ønskede at drikke (frit efter hukommelsen). I dag er der ret meget fokus på alkoholvaner og folk, som ønsker at sige fra, hvilket leder til flere, som gerne vil men ikke kan. Det betyder ikke, at det ikke er et reelt problem, men snarere, at den ændring man sporer i en komparativ analyse i virkeligheden sammenligner forskellige kulturer.
Dermed ikke sagt, at der ikke skal gøres noget og jeg er helt enig i, at forældrene må være en del af løsningen. Jeg er ikke i tvivl om, at min egen generation og de ældre er en del af problemet. I stedet for at kigge på unges alkohol vaner burde man kigge mere på vores og vores forældres.