For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans.

I juni måned modtog Feddit.dk 526 kroner i donationer, fra @farsinuce@feddit.dk, @gloriousspearfish@feddit.dk, @meldrik@lemmy.wtf, @Flodsvin@feddit.dk, @Pilon23@feddit.dk, @Assensvej@feddit.dk og en anonym donor. Tak for det 🙂.

De 526 kroner overstiger de månedlige udgifter på 413 kroner. Derved er kassebeholdningen steget til 4887 kroner hvilket giver en “runway” på lige under et år.

Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere, da vi ikke kører nogen reklamer - den eneste måde andre kan opdage siden er gennem jer!

Opgradering til Lemmy 0.19.5

Jeg har ventet et par dage med opgraderingen til 0.19.4 og det viste sig at være en god idé da der hurtigt efter kom 0.19.5 for at fikse et par fejl. Det sagt, så regner jeg med at opdateringen kommer til Feddit.dk i løbet af denne uge eller i weekenden (hvis da ikke der kommer en 0.19.6 😛). Jeg fik også flyttet billeddatabasen den anden dag så der er intet udestående i forhold til serveren nu.

Brugerundersøgelsen 2024

Som også nævnt sidste måned, så kommer årets brugerundersøgelse om et par uger. Hvis man har nogle forslag omkring brugerundersøgelsen i år så må man meget gerne skrive nedenfor eller i privatbesked til mig. Det kan være alt fra forslag til spørgsmål, valgmuligheder, sjov og gøgl eller hvad ellers.


Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.

  • @KlorofylM
    link
    172 days ago

    Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.

    Vil da benytte lejligheden til at takke dig for det store arbejde du lægger i at opretholde vores mega seje lille, danske hyggeforum ;) godt arbejde, Sortekanin.

    • @SorteKaninOPMA
      link
      3
      edit-2
      8 hours ago

      Tak i lige måde, fordi I er med 🙂. Det ville sgu være lidt kedeligt hvis jeg bare sad her alene 😅.