Vores slikforbrug er fire gange for højt. Fødevarestyrelsens nye budskab er, at vi ikke må spise mere end fem håndfulde sødt, fedt og salt. For det er en målestok, vi har lige ved hånden.
Nej det er jeg heller ikke god til. Så det er typisk små mængder jeg bevidst køber, og tager små mængder i en lille skål når jeg tager. Sætter jeg mig med en plade chokolade ender jeg også med ar spise halvdelen (eller det hele…). Men det er jo ret nemt at forhindre når man ved at man ikke kan styre sig 😅
Vi har dog en skuffe som ungerne (næsten) frit kan tilgå, netop for at lære dem at styre sig og at man sagtens kan tage lidt ad gangen og så evt. bare tage flere gange hvis behovet er der. Det fungerer overraskende godt. Da jeg voksede op var der kun fredags slik, men tilgengæld var der ofte 1.5kg på én aften (grotesk stor mængde til 5 mennesker), og det har i hvert fald ikke virket ifht. at lære at kontrollere indtaget for mig 😅
Haha præcis! Det virker meget bekendt med fredag eller lørdagsslik. Som ikke har hjulpet på kontrollen.
Det er lidt pinligt, men også meget fedt, at ungerne hjemme hos os er bedre til at mærke efter hvor meget slik og søde ting, de har lyst til end jeg. Og de levner tit slik. Jeg skal helt generelt bekæmpe min nedarvede trang til, at bede dem om ikke at levne. Fadene behøver ikke være tomme.
Jeg skal helt generelt bekæmpe min nedarvede trang til, at bede dem om ikke at levne. Fadene behøver ikke være tomme.
Nej den med at man skulle spise op har totalt ødelagt mit forhold til mad og mæthedsfornemmelse. Jeg har selv svært ved at føle mæthed når der er mad tilbage på bordet. Men når det så er tomt, så mærker jeg det pludseligt og har som regel spist for meget. Det er en træls og konstant kamp at have. Så det går vi meget op i ikke at føre videre til vores børn.
Jeg er generelt fortaler for at man spiser hvad man har på sin tallerken (det kunne jo være nogle andre havde lyst til den mad man levner), men jeg synes det er helt i orden at levne på fade og i skåle. Det kan man jo oftest gemme til senere så made går ikke til spilde.
Børn tager jo ikke mere end de kan spise fordi de er grådige, de har bare svært ved at bedømme hvor meget de kan spise, hvilet er helt OK. Jeg syntes det er et underligt powertrip og jeg kan ikke se formålet i, at tvinge børn til at overspise. Det lærer de ikke at tage mindre portioner af, det lærer de kun at overspise af.
Der er selvfølgelig forskel på børn og voksne, og man skal altid være mere tålmodig med børn.
Jeg mener dog slet ikke det er et urimeligt krav at stille til modne menesker, at de ved hvor meget de ca. selv kan spise. Det er bare almindelig høflighed.
Men selv hvis man kommer til at tage for meget som voksen, hvorfor skulle man så overspise bare for ikke at levne lidt på tallerkenen? Det giver simpelthen ikke mening for mig, det er en underlig form for straf-mentalitet syntes jeg.
Nej det er jeg heller ikke god til. Så det er typisk små mængder jeg bevidst køber, og tager små mængder i en lille skål når jeg tager. Sætter jeg mig med en plade chokolade ender jeg også med ar spise halvdelen (eller det hele…). Men det er jo ret nemt at forhindre når man ved at man ikke kan styre sig 😅
Vi har dog en skuffe som ungerne (næsten) frit kan tilgå, netop for at lære dem at styre sig og at man sagtens kan tage lidt ad gangen og så evt. bare tage flere gange hvis behovet er der. Det fungerer overraskende godt. Da jeg voksede op var der kun fredags slik, men tilgengæld var der ofte 1.5kg på én aften (grotesk stor mængde til 5 mennesker), og det har i hvert fald ikke virket ifht. at lære at kontrollere indtaget for mig 😅
Haha præcis! Det virker meget bekendt med fredag eller lørdagsslik. Som ikke har hjulpet på kontrollen.
Det er lidt pinligt, men også meget fedt, at ungerne hjemme hos os er bedre til at mærke efter hvor meget slik og søde ting, de har lyst til end jeg. Og de levner tit slik. Jeg skal helt generelt bekæmpe min nedarvede trang til, at bede dem om ikke at levne. Fadene behøver ikke være tomme.
Nej den med at man skulle spise op har totalt ødelagt mit forhold til mad og mæthedsfornemmelse. Jeg har selv svært ved at føle mæthed når der er mad tilbage på bordet. Men når det så er tomt, så mærker jeg det pludseligt og har som regel spist for meget. Det er en træls og konstant kamp at have. Så det går vi meget op i ikke at føre videre til vores børn.
Jeg er generelt fortaler for at man spiser hvad man har på sin tallerken (det kunne jo være nogle andre havde lyst til den mad man levner), men jeg synes det er helt i orden at levne på fade og i skåle. Det kan man jo oftest gemme til senere så made går ikke til spilde.
Børn tager jo ikke mere end de kan spise fordi de er grådige, de har bare svært ved at bedømme hvor meget de kan spise, hvilet er helt OK. Jeg syntes det er et underligt powertrip og jeg kan ikke se formålet i, at tvinge børn til at overspise. Det lærer de ikke at tage mindre portioner af, det lærer de kun at overspise af.
Der er selvfølgelig forskel på børn og voksne, og man skal altid være mere tålmodig med børn.
Jeg mener dog slet ikke det er et urimeligt krav at stille til modne menesker, at de ved hvor meget de ca. selv kan spise. Det er bare almindelig høflighed.
Men børn er jo ikke modne mennesker…overhovedet.
Det har jeg heller ikke sagt.
Men selv hvis man kommer til at tage for meget som voksen, hvorfor skulle man så overspise bare for ikke at levne lidt på tallerkenen? Det giver simpelthen ikke mening for mig, det er en underlig form for straf-mentalitet syntes jeg.