Som en der efter gymnasiet tog en håndværksfaglig uddannelse, og har lagt en 10-15 år af mit liv på det, og nu skal til at skifte branche inden diverse skavanker bliver permanente.
Så har mig og fruen flere gange snakket om at alle burde komme ud og arbejde i velfærdsfagene, håndværksbranchen eller industrien… generelt i hvad der får hjulene til at dreje rundt, og så man satte ind på uddannelsesstøtten til folk i deres 30’ere til at videreuddanne sig, når de har faldet til ro i tilværelsen, fået ungdommens dumhed ud af kroppen, og fundet ud af hvad de vil. Istedet for den nuværende situation, hvor man klmper gennem folkeskolen, efterskole, gymnasiet, og så pludselig kastes ud på det dybe vand, og så må håbe at du finder den rette redningsflåde at kravle op på
Både som udligning mellem sociale klasser, så man kan få indblik i alle de forskellige måder man kan leve på, hvordan man opfører sig på en voksen arbejdsplads, som integration, og bare generelt lidt forståelse og respekt for sine medmennesker og medborgere.
Både det, men det giver også nogle basis færdigheder som alle burde have.
Jeg har arbejdet som murer i 9 snart 10 år, men derfor har jeg stadig en forståelse for hvad tømrere, malere, gartnere og entreprenører laver.
Ikke at jeg kan erstatte dem på en byggeplads, men jeg har nok forståelse til at jeg kan udføre mindre opgaver hjemme hos mig selv.
Jeg havde engang en nabo som havde boet i huset ved siden af os i over et år, før hun ringede til elektrikeren for at få sat loftslamper op i huset.
Alle burde kunne installere en loftslampe, hænge et billede op, eller en hylde - men faktisk overraskende mange der ikke kan
Den danska ekonomin som livnär sig på kunskapsbaserat arbete och inte lantbruk eller tillverkning skulle gå i bitar om alla blir färdigt utbildade i 30-års ålder… Jag tycker att vårt nuvarande system med 16 års total utbildning (inklusive högskola/universitet) för att komma ut på arbetsmarknaden redan går för långt, att fördröja det ytterligare låter som en mardröm.
Som en der efter gymnasiet tog en håndværksfaglig uddannelse, og har lagt en 10-15 år af mit liv på det, og nu skal til at skifte branche inden diverse skavanker bliver permanente.
Så har mig og fruen flere gange snakket om at alle burde komme ud og arbejde i velfærdsfagene, håndværksbranchen eller industrien… generelt i hvad der får hjulene til at dreje rundt, og så man satte ind på uddannelsesstøtten til folk i deres 30’ere til at videreuddanne sig, når de har faldet til ro i tilværelsen, fået ungdommens dumhed ud af kroppen, og fundet ud af hvad de vil. Istedet for den nuværende situation, hvor man klmper gennem folkeskolen, efterskole, gymnasiet, og så pludselig kastes ud på det dybe vand, og så må håbe at du finder den rette redningsflåde at kravle op på
Sådan en slags samfundspligt ligesom værnepligten?
Det var faktisk præcis som alternativ til værnepligten.
Det synes jeg faktisk er en rigtig god ide.
Både som udligning mellem sociale klasser, så man kan få indblik i alle de forskellige måder man kan leve på, hvordan man opfører sig på en voksen arbejdsplads, som integration, og bare generelt lidt forståelse og respekt for sine medmennesker og medborgere.
Både det, men det giver også nogle basis færdigheder som alle burde have.
Jeg har arbejdet som murer i 9 snart 10 år, men derfor har jeg stadig en forståelse for hvad tømrere, malere, gartnere og entreprenører laver.
Ikke at jeg kan erstatte dem på en byggeplads, men jeg har nok forståelse til at jeg kan udføre mindre opgaver hjemme hos mig selv.
Jeg havde engang en nabo som havde boet i huset ved siden af os i over et år, før hun ringede til elektrikeren for at få sat loftslamper op i huset. Alle burde kunne installere en loftslampe, hænge et billede op, eller en hylde - men faktisk overraskende mange der ikke kan
Den danska ekonomin som livnär sig på kunskapsbaserat arbete och inte lantbruk eller tillverkning skulle gå i bitar om alla blir färdigt utbildade i 30-års ålder… Jag tycker att vårt nuvarande system med 16 års total utbildning (inklusive högskola/universitet) för att komma ut på arbetsmarknaden redan går för långt, att fördröja det ytterligare låter som en mardröm.