For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans.

I januar måned modtog Feddit.dk 865 kroner i donationer, fra @President_Pyrus@feddit.dk, @farsinuce@feddit.dk, @gloriousspearfish@feddit.dk, @countstex@feddit.dk og et par anonyme donorer. Tak for det 🙂.

De 865 kroner overstiger de månedlige udgifter på 413 kroner. Derved er kassebeholdningen steget til 4570 kroner hvilket giver en “runway” på lige over 11 måneder.

Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere.

Billedlagring og opdatering til Lemmy 0.19.3

Billedlageret blev flyttet den anden dag til Backblaze B2 og det gik heldigvis fint. Det har heller ikke ændret betydeligt på udgifterne, da den relativt lille mængde af billeder der lagres lige nu nærmest ikke koster noget (det er kun omkring 50 GB, men støt stigende). Næste punkt på dagsordenen vil være at opgradere til Lemmy 0.19.3, hvilket vil bringe nogle nye features. Jeg håber at få det gjort her i weekenden.

Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarne eller i privatbesked.

  • @SorteKaninOPMA
    link
    45 months ago

    Tror ikke det er muligt lige nu - men jeg kunne nok godt sætte grænsen for billeder op nu hvor det bruger object storage. Tror du 5MB ville være nok?

    • @TDCN
      link
      65 months ago

      5 MB er rigeligt vil jeg mene. Det er også nemmere at komprimere ned til uden at det hele bliver til minecraft. Men under 1000kB som det vidst er nu er mere vanskeligt.

      • @SorteKaninOPMA
        link
        65 months ago

        Okay jeg har sat grænsen op til 5MB :)

        • @KlorofylM
          link
          25 months ago

          5 mb lyder mega nice. De fleste billeder fra mobil burde være under dette.

    • @Grippler
      link
      5
      edit-2
      5 months ago

      Jeg tænker umiddelbart at 5mb er fint, mine billeder (fra telefonen) er i hvert fald under 5mb allesammen.