Hospitalspræst Lotte Mørk er bekymret for regeringens udmeldinger om dødshjælp i Danmark. Før Det Etiske Råds stillingtagen i dag mødte vi hende til en samtale om lidelse, død – og kærlighed.
Jeg er klart for. Ikke mindst fordi det beroliger mig at vide at nogle vil hjælpe mig herfra såfremt mit liv bliver ubærligt pga sygdom.
Det interessante i debatten er for mig ikke om vi bør yde denne service eller ej. Det bør vi. Det interessante er hvor grænserne skal gå. Vi fødes i teorien alle som terminale patienter, så hvor længe før en sygdom tager det sidste pust fra os, skal staten hjælpe til med dødens indtræden? Hvad skal aldersgrænsen være? Skal der være en aldersgrænse? Hvornår har et barn tilstrækkelig autonomi til at kunne kunne træffe denne beslutning? Hvad med folk med demens? Hvad med sclerose? Nogle med sclerose er friske i hovedet. Andre med sclerose har nedsat kognition. Hvordan med handicappede? Folk med en depression kan ønske at dø. Men depressioner kan kureres. Så det er nok en dårlig ide at yde AD på dem. Hvad hvis en depressiv har kræft og er døende. Vil han have hjælp til døden fordi han er depressiv, eller fordi han har kræft? Hvad med folk der har lidt konstant af angst og skizofreni i 30 år, og formentlig ikke har udsigter til et sygdomsfrit liv.
“Vi fødes i teorien alle som terminale patienter” Haha tak for den peptalk!
Det er præcis de problematikker, som får mig til at tøve. Jeg er også umiddelbart for, men de mange gråzoner gør det svært at gennemskue.
Jeg er klart for. Ikke mindst fordi det beroliger mig at vide at nogle vil hjælpe mig herfra såfremt mit liv bliver ubærligt pga sygdom.
Det interessante i debatten er for mig ikke om vi bør yde denne service eller ej. Det bør vi. Det interessante er hvor grænserne skal gå. Vi fødes i teorien alle som terminale patienter, så hvor længe før en sygdom tager det sidste pust fra os, skal staten hjælpe til med dødens indtræden? Hvad skal aldersgrænsen være? Skal der være en aldersgrænse? Hvornår har et barn tilstrækkelig autonomi til at kunne kunne træffe denne beslutning? Hvad med folk med demens? Hvad med sclerose? Nogle med sclerose er friske i hovedet. Andre med sclerose har nedsat kognition. Hvordan med handicappede? Folk med en depression kan ønske at dø. Men depressioner kan kureres. Så det er nok en dårlig ide at yde AD på dem. Hvad hvis en depressiv har kræft og er døende. Vil han have hjælp til døden fordi han er depressiv, eller fordi han har kræft? Hvad med folk der har lidt konstant af angst og skizofreni i 30 år, og formentlig ikke har udsigter til et sygdomsfrit liv.
“Vi fødes i teorien alle som terminale patienter” Haha tak for den peptalk! Det er præcis de problematikker, som får mig til at tøve. Jeg er også umiddelbart for, men de mange gråzoner gør det svært at gennemskue.