Gorm Greisen, børnelæge og tidligere formand for Etisk Råd er fortaler for at beholde den nuværende abortgrænse på 12 uge.
- Jeg mener ikke, der er sket noget, der gør, at vi skal ændre grænsen. Den fungerer fint som i dag.
Måske endda tværtimod er udviklingen gået en vej, der gør, at grænsen skal fastholdes, siger Gorm Greisen, der understreger, at han ser de ufødte børn som sine patienter og taler deres sag.
- Grænsen for, hvornår man kan holde et barn i live, bliver hele tiden sænket, og desuden behandler vi tidligere. På den måde handler det mere om et barn og mindre om et foster.
(Min fremhævning)
For en sjælden gangs skyld er jeg enig med Etisk Råd. Jeg synes grundlæggende at abortgrænsen skal fastsættes med en god margin til hvornår fosteret er levedygtigt. Jeg er grundlæggende for abort, men jeg synes ikke at det er etisk forsvarligt at abortere på et tidspunkt hvor man med den nuværende teknologi ville have en chance for at redde barnet hvis det blev født med det samme.
Bare lige som tankeeksperiment for det princip: Forestil dig en hypotetisk fremtid hvor man har udviklet en kunstig livmoder. Man kan tage en ægcelle og sædcelle og komme ind i den kunstige livmoder og det vil vokse sig til et barn. Man kan også tage et foster (helt fra umiddelbart efter undfangelse) fra en gravid kvinde og sætte ind i den kunstige livmoder i stedet. Dermed er tidspunktet hvor man med teknologi kan redde barnet altså dybest set 0 uger.
Er abort så slet ikke en ting i den hypotetiske verden (fordi man altid i stedet kan bruge en kunstig livmoder)? Er forældrene så tvunget til at blive forældre selvom de egentlig ikke har lyst eller ressourcerne til det? Ville man så kun kunne bortadoptere hvis man laver en “upser”? Jeg siger ikke at princippet nødvendigvis er dårligt, jeg er bare interesseret i hvor langt det strækker.
Det er skam en interessant tanke. Man kunne måske også overveje om en eventuel kunstig livmoder ville være etisk forsvarligt at bruge - jeg er ikke sikker på det.
Grundlæggende set går jeg ind for abort, så jeg må da også indrømme at hvis det blev tilfældet ville jeg nok genoverveje hvor jeg selv ville sætte grænsen.
Man kunne måske også overveje om en eventuel kunstig livmoder ville være etisk forsvarligt at bruge
Det kommer nok an på hvordan den virker - men hvis man antager at der ikke er nogen der lider pga. dens eksistens og at barnet ellers bliver født uden problemer eller skavanker i forhold til en “naturlig” baby så kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle bruge den.
hvis det blev tilfældet ville jeg nok genoverveje hvor jeg selv ville sætte grænsen
Det hentyder lidt at det i virkeligheden ikke er teknologien der bestemmer hvornår abort er i orden. Men konsistens er også ret svært at opnå i mange værdi-systemer så det bebrejder jeg dig ikke. Nu var det også bare et tankeeksperiment.
Personligt synes jeg ikke tidspunktet hvor man kan redde barnet som sådan er det vigtige. “Potentiel for menneskeliv” synes jeg ikke er den rigtige målestok for menneskelig værdi. Jeg så egentlig nok helst at forældre selv vælger når de gerne vil have børn og hvis de fleste alligevel får lov til abort efter uge 12 kan jeg ikke se hvorfor vi ikke bare kan skrive det ind i lov.
(Min fremhævning)
For en sjælden gangs skyld er jeg enig med Etisk Råd. Jeg synes grundlæggende at abortgrænsen skal fastsættes med en god margin til hvornår fosteret er levedygtigt. Jeg er grundlæggende for abort, men jeg synes ikke at det er etisk forsvarligt at abortere på et tidspunkt hvor man med den nuværende teknologi ville have en chance for at redde barnet hvis det blev født med det samme.
Bare lige som tankeeksperiment for det princip: Forestil dig en hypotetisk fremtid hvor man har udviklet en kunstig livmoder. Man kan tage en ægcelle og sædcelle og komme ind i den kunstige livmoder og det vil vokse sig til et barn. Man kan også tage et foster (helt fra umiddelbart efter undfangelse) fra en gravid kvinde og sætte ind i den kunstige livmoder i stedet. Dermed er tidspunktet hvor man med teknologi kan redde barnet altså dybest set 0 uger.
Er abort så slet ikke en ting i den hypotetiske verden (fordi man altid i stedet kan bruge en kunstig livmoder)? Er forældrene så tvunget til at blive forældre selvom de egentlig ikke har lyst eller ressourcerne til det? Ville man så kun kunne bortadoptere hvis man laver en “upser”? Jeg siger ikke at princippet nødvendigvis er dårligt, jeg er bare interesseret i hvor langt det strækker.
Det er skam en interessant tanke. Man kunne måske også overveje om en eventuel kunstig livmoder ville være etisk forsvarligt at bruge - jeg er ikke sikker på det.
Grundlæggende set går jeg ind for abort, så jeg må da også indrømme at hvis det blev tilfældet ville jeg nok genoverveje hvor jeg selv ville sætte grænsen.
Det kommer nok an på hvordan den virker - men hvis man antager at der ikke er nogen der lider pga. dens eksistens og at barnet ellers bliver født uden problemer eller skavanker i forhold til en “naturlig” baby så kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle bruge den.
Det hentyder lidt at det i virkeligheden ikke er teknologien der bestemmer hvornår abort er i orden. Men konsistens er også ret svært at opnå i mange værdi-systemer så det bebrejder jeg dig ikke. Nu var det også bare et tankeeksperiment.
Personligt synes jeg ikke tidspunktet hvor man kan redde barnet som sådan er det vigtige. “Potentiel for menneskeliv” synes jeg ikke er den rigtige målestok for menneskelig værdi. Jeg så egentlig nok helst at forældre selv vælger når de gerne vil have børn og hvis de fleste alligevel får lov til abort efter uge 12 kan jeg ikke se hvorfor vi ikke bare kan skrive det ind i lov.