Desuden påvirkes kvinder økonomisk negativt ved at få det første barn, med lavere løn, pension og færre karrieremuligheder. Endelig er der generel bekymring for fremtidige generationer i en verden med krig, klimaforandringer og økonomisk usikkerhed.
Det er meget det der, der gør mig og mine veninder eftertænksomme ift at få børn (af dem af os, som er ubesluttede omkring det). Her skal det siges at alle mine venner og veninder er i den alder, hvor man overvejer det med børn. Det er især det med den permanent lavere løn, værre pension, færre karrieremuligheder plus den økonomiske usikkerhed, der gør det.
Så er en del af os også single, og har bare ikke fundet en som vi har lyst til at tage det skridt med eller som vi er trygge med at tage det skridt med. Den ovennævnte situation med at være dårligere stillet økonomisk (hvis vi får børn) i en usikker økonomisk tid gør nemlig også, at en del af mine veninder (mig selv inkluderet) føler at vi ikke må lave et fejlvalg ift partner, hvilket gør os mere krævende, kræsne og utrygge når vi søger en mage.
Det første kan jeg virkelig godt forstå; det strukturelle må og skal vi finde en løsning på, så børn ikke bliver en yderligere straf.
Den anden - ifht fejlvalg - forstår jeg i mindre grad, men tænker at det skyldes (min) alder og køn. Det kræsne og krævende kan have sin berettigelse, men jeg håber at utrygheden forsvinder!
Det håber jeg også! Det kunne være fedt med familie og børn. Sådan noget kan jo være enormt givende.
Ang. fejlvalg, så mener jeg specifikt om man finder en partner som også vil være engageret og støttende ift. huslige pligter og børneopdragelsen, og som også er økonomisk fornuftig. Hvis fyren ikke er engageret (og det kan altid ikke liiiige vides inden børnene er der), nemlig, kan det godt gøre det hele langt sværere (mindre tid, energi, endnu færre penge, m.m.). Jeg og mine veninder ville heller ikke være så bekymret for det, hvis de nuværende strukturelle problemer ikke var der.
Det er meget det der, der gør mig og mine veninder eftertænksomme ift at få børn (af dem af os, som er ubesluttede omkring det). Her skal det siges at alle mine venner og veninder er i den alder, hvor man overvejer det med børn. Det er især det med den permanent lavere løn, værre pension, færre karrieremuligheder plus den økonomiske usikkerhed, der gør det.
Så er en del af os også single, og har bare ikke fundet en som vi har lyst til at tage det skridt med eller som vi er trygge med at tage det skridt med. Den ovennævnte situation med at være dårligere stillet økonomisk (hvis vi får børn) i en usikker økonomisk tid gør nemlig også, at en del af mine veninder (mig selv inkluderet) føler at vi ikke må lave et fejlvalg ift partner, hvilket gør os mere krævende, kræsne og utrygge når vi søger en mage.
Det første kan jeg virkelig godt forstå; det strukturelle må og skal vi finde en løsning på, så børn ikke bliver en yderligere straf.
Den anden - ifht fejlvalg - forstår jeg i mindre grad, men tænker at det skyldes (min) alder og køn. Det kræsne og krævende kan have sin berettigelse, men jeg håber at utrygheden forsvinder!
Det håber jeg også! Det kunne være fedt med familie og børn. Sådan noget kan jo være enormt givende.
Ang. fejlvalg, så mener jeg specifikt om man finder en partner som også vil være engageret og støttende ift. huslige pligter og børneopdragelsen, og som også er økonomisk fornuftig. Hvis fyren ikke er engageret (og det kan altid ikke liiiige vides inden børnene er der), nemlig, kan det godt gøre det hele langt sværere (mindre tid, energi, endnu færre penge, m.m.). Jeg og mine veninder ville heller ikke være så bekymret for det, hvis de nuværende strukturelle problemer ikke var der.