Forskellen er, at hvis DR virkelig mente “apolitisk”, måtte det gælde alle – også Rusland. At sige “det ene er politisk, det andet komplekst” er bare at indrømme, at de vælger side, men kalder det noget andet. Neutralitet findes ikke, heller ikke i Eurovision – det handler om, hvilke konflikter man vælger at overse.
[…]
Kort sagt: “Apolitisk” er ikke et princip. Det er en politisk beslutning, der skifter alt efter, hvilken konflikt man synes er bedst at ignorere.
Jeg mener det er et helt grundlæggende problem at man skal vælge side i en konflikt, vi altså ikke er en del af. Jeg har absolut ikke valgt at overse Israel/Palæstina-konflikten, men jeg er ikke en del af den, og jeg forbeholder mig retten til ikke at udpege en “god” og en “ond” part.
Jeg forstår godt den grundlæggende præmis i at man ved ikke at tage stilling også tager stilling. Men “det er et komplekst og betændt spørgsmål, og jeg kan både forstå palæstinensernes modstand og israelernes behov for sikkerhed” er faktisk ikke at ignorere en konflikt. Det er fuldt ud muligt at mene at Israel går for vidt og at den humanitære katastrofe skal stoppes, uden at man entydigt udpeger Israel som “de onde”.
Det er derudover hverken det eneste eller det vigtigste spørgsmål for den danske venstrefløj at forholde sig til, men alligevel er det (som venstreorienteret) næsten ikke til at komme uden om.
Jeg håber jeg tager fejl, men jeg forudser at mange af de kandidater, jeg kommer til at være enig med i kandidattests til kommunalvalget, kommer til at henvise til Israel/Palæstina i deres beskrivelse.
Jeg forstår dig – og jeg er helt enig i, at man som enkeltperson ikke skal presses til at vælge én entydig “god” og “ond” part i en kompleks konflikt. Det er et fuldt legitimt udgangspunkt at kunne se flere sider og samtidig tage afstand fra overgreb, uanset hvem der begår dem.
Det, jeg prøver at pege på, handler måske mere om institutioner – som fx DR eller EBU (Eurovision) – og hvordan de forvalter begreber som “apolitisk”. Når man siger, at én konflikt er “kompleks” og dermed ikke egnet til symbolske protester, mens en anden (f.eks. Rusland/Ukraine) anses som entydig nok til, at man kan udelukke deltagere eller støtte en bestemt side, så bliver det en politisk beslutning i sig selv. Det er den dobbeltstandard, jeg kritiserer – ikke folks ret til at være nuancerede.
Så jeg er ikke ude på at afkræve et “valg af side” fra enkeltpersoner – men jeg mener, vi skal være ærlige om, at neutralitet sjældent er reelt neutralt. Det er ofte bare et valg om, hvilke konflikter man undlader at forholde sig til. Og det valg er politisk, også når det kaldes apolitisk.
Jeg forstår dog stadig ikke hvordan det kan betragtes som en dobbeltstandard. Jeg synes at forskellen på Rusland og Israel er soleklar: Ruslands retorik og handlinger over for Vesten og Danmark overlader intet til fantasien.
Luftrumskrænkelser, cyberangreb.
Truede en af deres ping’er ikke med at smide en atombombe på et dansk flådeskib for ikke så mange år siden?
Uanset hvad man mener om Israel er det ikke et land, der ønsker et fjendskab med Danmark eller Vesten.
Rusland fører hybridkrig mod Vesten (og dermed også os).
Er der ikke endda snak om at købe Israelsk droneforsvar til at beskytte os mod de droner, der ud fra Occam’s ragekniv må antages at være russiske? Så bliver forskellen da ikke meget tydeligere.
Jeg forstår godt dit synspunkt, og jeg sætter pris på, at du bringer disse vigtige nuancer på banen. :) Det er en god snak! Lad mig prøve at præcisere min pointe, for jeg tror, vi faktisk er tættere på at være enige, end det måske ser ud til.
Du har fuldstændig ret i, at forskellen på Ruslands og Israels adfærd over for Danmark og Vesten er markant. Rusland har gennem årene vist en aggressiv og konfrontatorisk adfærd, der direkte truer vores sikkerhed. Det er en politik, der aktivt destabiliserer og udfordrer vores suverænitet.
Israel, derimod, har ikke vist intentioner om at føre fjendtlig politik mod Danmark eller Vesten. Tværtimod samarbejder Israel med europæiske lande om sikkerhedsspørgsmål, herunder teknologisk udveksling. Netop de overvejelser, der er om at indkøbe israelsk droneforsvar for at beskytte os mod trusler, især pga. de antagede russisk droner. Dette understreger forskellen: Mens Rusland skaber usikkerhed, bidrager Israel til løsninger, der kan afhjælpe den. Det anfægter jeg ikke.!
Det, jeg prøver at pege på, handler dog ikke om at sidestille de to landes adfærd, men om at kritisere, hvordan institutioner som DR, EBU eller andre håndterer konflikter og agerer ”apolitisk”. Når man som institution vælger at udelukke Rusland fra Eurovision med begrundelsen, at landets handlinger er ”uforenelige med Eurovisions værdier”, men samtidig helt undlader at tage stilling til Israels deltagelse – selvom der er dokumenterede brud på menneskerettigheder og en langvarig, kompleks konflikt – så er det en politisk beslutning. Det er ikke neutralitet; det er et valg om, hvilke konflikter man synes er ”komplekse” nok til at overse. Mit punkt er altså ikke, at vi som enkeltpersoner skal vælge side i Israels/Palæstinas konflikt. Det er en kompleks sag, hvor mange – mig selv inklusive – kan både se nuancer og forstå begge sider, men samtidig forblindes af medier, socialt osv. Men institutioner som DR vælger at handle i den ene sag og ikke i den anden, så er det ikke neutralitet. Det er en politisk prioritering, imo.
Så ja, forskellen på Rusland og Israel er soleklar, når det kommer til deres forhold til Danmark og Vesten. Men det ændrer ikke ved, at institutioners ”apolitiske” linje ofte er en maske for politiske valg. Det er den dobbeltstandard, jeg kritiserer – ikke folks ret til at være nuancerede eller undlade at tage stilling.
Jeg har også selv stærke følelser i denne konflikt, ikke mindst fordi jeg kender mennesker fra begge sider, der har mødt stigende trusler fra omverdenen på grund af deres oprindelse. Det har gjort mig endnu mere bevidst om, hvor komplekst og smertefuldt dette emne er – og hvor vigtigt det er at undgå at reducere det til simple ”gode” og ”onde” parter. Men netop derfor synes jeg også, det er vigtigt at kræve ærlighed af institutioner, der påstår at være neutrale. Neutralitet er ikke det samme som at ignorere ubehagelige sandheder.
Jeg sætter stor pris på samtalen omkring det, og det gør mig mere bevidst om, hvordan jeg italesætter det selv og giver mig stærk stof til eftertanke - især når de stærkeste debatter jeg har om emnet er her på Feddit.
Jeg sætter pris på dine refleksioner, og tror også langt hen af vejen at jeg deler, i hvert fald delvist, dit synspunkt.
For mig handler det specifikke spørgsmål om at Rusland ser os som geopolitisk modstander - og handler derefter. Derfor skal vi ikke have dem med i sangkonkurrencer - de ønsker i sidste ende at erobre flere af de andre deltagere.
Derudover er og har der været stor opmærksomhed på at få institutioner og virksomheder til at forholde sig til Israel/Palæstina (i praksis har kravet været at fordømme Israel), og det har jeg det også anstrengt med. Det er i mine øjne underligt at der skal lægges så meget energi og fokus i at få taget afstand til Israel, der geopolitisk altså orienterer sig mod os, mens fx Kina helt åbenlyst lægger planer der har til formål at svække Vesten og styrke deres egen position - og samtidig også lader hånt om menneskerettigheder. Uighurer, anyone? Men det behøver man så vidt jeg ved ikke forholde sig til for at få lov at samarbejde med Copenhagen Pride.
Det er ikke fordi jeg mener vi skal ignorere Israels handlinger i Gaza. Men for mig at se er debatten helt ude af proportioner, og simplificeret til det absurde.
Og hvis man så giver sig til at overveje fx hvilke stater der kunne have interesse i at splitte venstrefløjen i Vesten, og puste til en i forvejen polariseret debat i en grad, der skaber et giftigt og uforsonligt debatklima, så er det for mig svært ikke at finde sølvpapirshatten frem og spekulere på om debatten er blevet pustet kunstigt op.
Jeg forstår frustrationen. Synes også der er alt for meget fokus på den her konflikt især i venstrefløjen. Det er en udenlandsk konflikt der ikke er så tæt på os igen og den har eksisteret i en livstid. Der er masser af andre konflikter og humanitære kriser i andre dele af verden som ikke får en proportionel mængde opmærksomhed i forhold til.
Synes også det er helt fair ikke at tage stilling. Men nu er der jo en direkte afstemning i Eurovision omkring det, så DR kan jo ikke undgå at tage stilling nu.
Jeg mener det er et helt grundlæggende problem at man skal vælge side i en konflikt, vi altså ikke er en del af. Jeg har absolut ikke valgt at overse Israel/Palæstina-konflikten, men jeg er ikke en del af den, og jeg forbeholder mig retten til ikke at udpege en “god” og en “ond” part.
Jeg forstår godt den grundlæggende præmis i at man ved ikke at tage stilling også tager stilling. Men “det er et komplekst og betændt spørgsmål, og jeg kan både forstå palæstinensernes modstand og israelernes behov for sikkerhed” er faktisk ikke at ignorere en konflikt. Det er fuldt ud muligt at mene at Israel går for vidt og at den humanitære katastrofe skal stoppes, uden at man entydigt udpeger Israel som “de onde”.
Det er derudover hverken det eneste eller det vigtigste spørgsmål for den danske venstrefløj at forholde sig til, men alligevel er det (som venstreorienteret) næsten ikke til at komme uden om.
Jeg håber jeg tager fejl, men jeg forudser at mange af de kandidater, jeg kommer til at være enig med i kandidattests til kommunalvalget, kommer til at henvise til Israel/Palæstina i deres beskrivelse.
Jeg forstår dig – og jeg er helt enig i, at man som enkeltperson ikke skal presses til at vælge én entydig “god” og “ond” part i en kompleks konflikt. Det er et fuldt legitimt udgangspunkt at kunne se flere sider og samtidig tage afstand fra overgreb, uanset hvem der begår dem.
Det, jeg prøver at pege på, handler måske mere om institutioner – som fx DR eller EBU (Eurovision) – og hvordan de forvalter begreber som “apolitisk”. Når man siger, at én konflikt er “kompleks” og dermed ikke egnet til symbolske protester, mens en anden (f.eks. Rusland/Ukraine) anses som entydig nok til, at man kan udelukke deltagere eller støtte en bestemt side, så bliver det en politisk beslutning i sig selv. Det er den dobbeltstandard, jeg kritiserer – ikke folks ret til at være nuancerede.
Så jeg er ikke ude på at afkræve et “valg af side” fra enkeltpersoner – men jeg mener, vi skal være ærlige om, at neutralitet sjældent er reelt neutralt. Det er ofte bare et valg om, hvilke konflikter man undlader at forholde sig til. Og det valg er politisk, også når det kaldes apolitisk.
Tak - det giver mere mening :-)
Jeg forstår dog stadig ikke hvordan det kan betragtes som en dobbeltstandard. Jeg synes at forskellen på Rusland og Israel er soleklar: Ruslands retorik og handlinger over for Vesten og Danmark overlader intet til fantasien.
Luftrumskrænkelser, cyberangreb. Truede en af deres ping’er ikke med at smide en atombombe på et dansk flådeskib for ikke så mange år siden?
Uanset hvad man mener om Israel er det ikke et land, der ønsker et fjendskab med Danmark eller Vesten.
Rusland fører hybridkrig mod Vesten (og dermed også os).
Er der ikke endda snak om at købe Israelsk droneforsvar til at beskytte os mod de droner, der ud fra Occam’s ragekniv må antages at være russiske? Så bliver forskellen da ikke meget tydeligere.
Jeg forstår godt dit synspunkt, og jeg sætter pris på, at du bringer disse vigtige nuancer på banen. :) Det er en god snak! Lad mig prøve at præcisere min pointe, for jeg tror, vi faktisk er tættere på at være enige, end det måske ser ud til.
Du har fuldstændig ret i, at forskellen på Ruslands og Israels adfærd over for Danmark og Vesten er markant. Rusland har gennem årene vist en aggressiv og konfrontatorisk adfærd, der direkte truer vores sikkerhed. Det er en politik, der aktivt destabiliserer og udfordrer vores suverænitet.
Israel, derimod, har ikke vist intentioner om at føre fjendtlig politik mod Danmark eller Vesten. Tværtimod samarbejder Israel med europæiske lande om sikkerhedsspørgsmål, herunder teknologisk udveksling. Netop de overvejelser, der er om at indkøbe israelsk droneforsvar for at beskytte os mod trusler, især pga. de antagede russisk droner. Dette understreger forskellen: Mens Rusland skaber usikkerhed, bidrager Israel til løsninger, der kan afhjælpe den. Det anfægter jeg ikke.!
Det, jeg prøver at pege på, handler dog ikke om at sidestille de to landes adfærd, men om at kritisere, hvordan institutioner som DR, EBU eller andre håndterer konflikter og agerer ”apolitisk”. Når man som institution vælger at udelukke Rusland fra Eurovision med begrundelsen, at landets handlinger er ”uforenelige med Eurovisions værdier”, men samtidig helt undlader at tage stilling til Israels deltagelse – selvom der er dokumenterede brud på menneskerettigheder og en langvarig, kompleks konflikt – så er det en politisk beslutning. Det er ikke neutralitet; det er et valg om, hvilke konflikter man synes er ”komplekse” nok til at overse. Mit punkt er altså ikke, at vi som enkeltpersoner skal vælge side i Israels/Palæstinas konflikt. Det er en kompleks sag, hvor mange – mig selv inklusive – kan både se nuancer og forstå begge sider, men samtidig forblindes af medier, socialt osv. Men institutioner som DR vælger at handle i den ene sag og ikke i den anden, så er det ikke neutralitet. Det er en politisk prioritering, imo.
Så ja, forskellen på Rusland og Israel er soleklar, når det kommer til deres forhold til Danmark og Vesten. Men det ændrer ikke ved, at institutioners ”apolitiske” linje ofte er en maske for politiske valg. Det er den dobbeltstandard, jeg kritiserer – ikke folks ret til at være nuancerede eller undlade at tage stilling.
Jeg har også selv stærke følelser i denne konflikt, ikke mindst fordi jeg kender mennesker fra begge sider, der har mødt stigende trusler fra omverdenen på grund af deres oprindelse. Det har gjort mig endnu mere bevidst om, hvor komplekst og smertefuldt dette emne er – og hvor vigtigt det er at undgå at reducere det til simple ”gode” og ”onde” parter. Men netop derfor synes jeg også, det er vigtigt at kræve ærlighed af institutioner, der påstår at være neutrale. Neutralitet er ikke det samme som at ignorere ubehagelige sandheder.
Jeg sætter stor pris på samtalen omkring det, og det gør mig mere bevidst om, hvordan jeg italesætter det selv og giver mig stærk stof til eftertanke - især når de stærkeste debatter jeg har om emnet er her på Feddit.
Jeg sætter pris på dine refleksioner, og tror også langt hen af vejen at jeg deler, i hvert fald delvist, dit synspunkt.
For mig handler det specifikke spørgsmål om at Rusland ser os som geopolitisk modstander - og handler derefter. Derfor skal vi ikke have dem med i sangkonkurrencer - de ønsker i sidste ende at erobre flere af de andre deltagere.
Derudover er og har der været stor opmærksomhed på at få institutioner og virksomheder til at forholde sig til Israel/Palæstina (i praksis har kravet været at fordømme Israel), og det har jeg det også anstrengt med. Det er i mine øjne underligt at der skal lægges så meget energi og fokus i at få taget afstand til Israel, der geopolitisk altså orienterer sig mod os, mens fx Kina helt åbenlyst lægger planer der har til formål at svække Vesten og styrke deres egen position - og samtidig også lader hånt om menneskerettigheder. Uighurer, anyone? Men det behøver man så vidt jeg ved ikke forholde sig til for at få lov at samarbejde med Copenhagen Pride.
Det er ikke fordi jeg mener vi skal ignorere Israels handlinger i Gaza. Men for mig at se er debatten helt ude af proportioner, og simplificeret til det absurde.
Og hvis man så giver sig til at overveje fx hvilke stater der kunne have interesse i at splitte venstrefløjen i Vesten, og puste til en i forvejen polariseret debat i en grad, der skaber et giftigt og uforsonligt debatklima, så er det for mig svært ikke at finde sølvpapirshatten frem og spekulere på om debatten er blevet pustet kunstigt op.
Jeg forstår frustrationen. Synes også der er alt for meget fokus på den her konflikt især i venstrefløjen. Det er en udenlandsk konflikt der ikke er så tæt på os igen og den har eksisteret i en livstid. Der er masser af andre konflikter og humanitære kriser i andre dele af verden som ikke får en proportionel mængde opmærksomhed i forhold til.
Synes også det er helt fair ikke at tage stilling. Men nu er der jo en direkte afstemning i Eurovision omkring det, så DR kan jo ikke undgå at tage stilling nu.