Vi er meget tæt på at have mistet vores medmenneskelighed.

Mærker det selv. Min egen empati har været hårdt ramt siden Trump truede Grønland, pissede på Zelenskyj og pudsede ICE på sin egen befolkning.

Jeg forsvarede ham da han selv blev skudt på under valgkampen. Alligevel er jeg nået til et punkt, hvor jeg har svært ved at føle noget for mennesker, der aktivt har dedikeret deres liv til at så splid og had og ødelægge alt godt der var bygget op i vesten på mindre end et år.

Er det virkelig så mærkeligt at vi er nået hertil? Nej.

Men jeg er skræmt over mig selv og min egen kyniske reaktion på det her. Især fordi jeg var meget mere medmenneskelig for et år siden da en familiefar blev dræbt mens der blev skudt på Trump.

Et år. Det tog ikke mere for mit vedkommende at blive ligeglad med endnu en familiefar, der blev skudt og dræbt ved en politisk forsamling.

Man begynder at forstå hvordan tilstandene under anden verdenskrig nåede de syge højder på så relativt kort tid.