Danske børn får deres første mobiltelefon i gennemsnit som 8,2-årige, selvom forældrene helst ser, at det sker som 10-årige. Det viser en ny undersøgelse fra Wilke, gennemført for YouSee.
Vi havde faktisk allerede en snak i klassen fra starten. Mit indtryk var, at alle var enige om, at børnene ikke skulle have mobiltelefoner, mens de gik i de små klasser. Men nu i 3. klasse har næsten alle børnene smartphones, og mange spiller endda online spil.
Min datter på 9 år har også fået en mobil. Det er en lille smartphone, så hun indimellem kan facetime med veninderne (almindelige opkald er åbenbart ret oldschool) Hun har dog ingen adgang til AppStore, så den kan i praksis kun bruges til FaceTime, SMS og opkald. Der er også sat restriktioner på, så hun ikke kan surfe frit på nettet osv.
Hun bruger den sjældent og glemmer ofte at lade den op i flere dage, så interessen er ret begrænset.
Hun har primært fået den, så hun selv kan lave legeaftaler i SFO’en og kan være ude og lege alene i skoven, bygge huler og den slags, mens vi har mulighed for at ringe hende hjem.
Jeg tænker ikke, at telefonen i sig selv er problemet, men mere hvordan man “sælger den” og hvilke funktioner man tillader. Uanset om det er en smartphone eller ej, handler det om de rammer, man sætter.
Jeg køber heller ikke ind på påstanden om at forældre generelt ikke kender ril alternativerne til en smartphone.
Vi havde faktisk allerede en snak i klassen fra starten. Mit indtryk var, at alle var enige om, at børnene ikke skulle have mobiltelefoner, mens de gik i de små klasser. Men nu i 3. klasse har næsten alle børnene smartphones, og mange spiller endda online spil.
Min datter på 9 år har også fået en mobil. Det er en lille smartphone, så hun indimellem kan facetime med veninderne (almindelige opkald er åbenbart ret oldschool) Hun har dog ingen adgang til AppStore, så den kan i praksis kun bruges til FaceTime, SMS og opkald. Der er også sat restriktioner på, så hun ikke kan surfe frit på nettet osv.
Hun bruger den sjældent og glemmer ofte at lade den op i flere dage, så interessen er ret begrænset.
Hun har primært fået den, så hun selv kan lave legeaftaler i SFO’en og kan være ude og lege alene i skoven, bygge huler og den slags, mens vi har mulighed for at ringe hende hjem.
Jeg tænker ikke, at telefonen i sig selv er problemet, men mere hvordan man “sælger den” og hvilke funktioner man tillader. Uanset om det er en smartphone eller ej, handler det om de rammer, man sætter.
Jeg køber heller ikke ind på påstanden om at forældre generelt ikke kender ril alternativerne til en smartphone.