En dom fra Østre Landsret har bekræftet, at skjulte lydoptagelser kan spille en afgørende rolle i ansættelsesretlige sager, hvor der er uenighed mellem medarbejder og arbejdsgiver. Ifølge gældende praksis – senest fastlagt af Højesteret i 2019 – er det lovligt at optage samtaler, man selv deltager i, uden at informere modparten, hvis formålet er sagligt, f.eks. dokumentation ved en eventuel konflikt.
Fagforeninger som Teknisk Landsforbund opfordrer i visse tilfælde medlemmer til at optage samtaler med ledelsen, særligt hvis der er risiko for uretmæssig behandling eller opsigelse. Lydoptagelser kan give et mere præcist billede end e-mails, hvor ledelsens hensigter ofte er formuleret vagt.
Dansk Industri udtrykker dog bekymring og kalder praksissen for “en uskik”, der kan underminere tilliden og samarbejdsklimaet på arbejdspladsen. DI anbefaler, at arbejdsgivere fremover spørger, om samtaler bliver optaget, for at sikre åbenhed.
Sagen viser, at optagelser – hvis de foretages lovligt og med sagligt formål – kan være et vigtigt redskab i dokumentationen af arbejdsgiverens motiver og beslutninger, særligt i sager om diskrimination eller brud på ligebehandlingsloven.
Omvendt, hvad vil de gøre hvis du kræver at have samtalen optaget? Og hvad skulle være problemet med at optage det, set fra arbejdsgiverens synspunkt? De vil vel ikke sige noget de ikke alligevel ville have nogen hører i en retssag… vel? 😅
“if you have nothing to hide, you have nothing to fear”…