»Jeg fik dukken som en bonusgave i forbindelse med indkøb på en af de store kinesiske handelsplatforme. Jeg havde ikke brug for den, og længe lå den på en hylde. En dag tog jeg den ud af pakningen, trykkede på en elektronisk anordning og den begyndte at tale.«
»Det blev den så ved med, indtil jeg flåede elektronikken ud af ryggen på dukken, og i den forbindelse ryger dens udklædning, kjole eller hvad det nu var. Jeg kan ikke huske, hvad den havde på, men jeg fjernede ligeledes den plasticplatform, som den stod på. På den måde kom den revne, der blev i dukken. Der er således tale om en tøjdukke,« lyder det fra Henrik Sass Larsen.
Ja, det lyder godt nok belejligt. Spørgsmålet er så om den forklaring er god nok til at han ikke kan dømmes for dukken i retten, altså om man trods den forklaring kan bevise at der faktisk var tale om en sexdukke.
Fra BTs artikel:
»Jeg fik dukken som en bonusgave i forbindelse med indkøb på en af de store kinesiske handelsplatforme. Jeg havde ikke brug for den, og længe lå den på en hylde. En dag tog jeg den ud af pakningen, trykkede på en elektronisk anordning og den begyndte at tale.«
»Det blev den så ved med, indtil jeg flåede elektronikken ud af ryggen på dukken, og i den forbindelse ryger dens udklædning, kjole eller hvad det nu var. Jeg kan ikke huske, hvad den havde på, men jeg fjernede ligeledes den plasticplatform, som den stod på. På den måde kom den revne, der blev i dukken. Der er således tale om en tøjdukke,« lyder det fra Henrik Sass Larsen.
c/ThatTotallyHappened
Ja, det lyder godt nok belejligt. Spørgsmålet er så om den forklaring er god nok til at han ikke kan dømmes for dukken i retten, altså om man trods den forklaring kan bevise at der faktisk var tale om en sexdukke.