• core_of_arden
    link
    fedilink
    arrow-up
    1
    ·
    2 hours ago

    Men kan du ikke se, at du taler om en usynlig grænse, for Urt (og andre i tråden), må godt sidde og digte historier om hvad jeg mener, men jeg er nu ret sikker på, at gjorde jeg det samme, så ville jeg få en påtale mere. At jeg skal stå på mål for andres negative tolkninger, er altså ikke fair. Folk må stå på mål for deres egen tolkninger. Jeg står på mål for hvad jeg skriver - eller som ordsproget siger: Jeg har ansvaret for hvad jeg siger, ikke for hvordan du tolker det. Der må man altså være voksen nok til selv at spørge ind, hvis nogen skriver noget der kan tolkes på andre måder. Jeg vil gerne se at opslag herinde fremover skrives, så intet kan tolkes på andre måder end den måde det er intenderet. Det er jo umuligt…

    • SorteKaninOPMA
      link
      fedilink
      arrow-up
      1
      ·
      1 hour ago

      må godt sidde og digte historier om hvad jeg mener

      Jeg mener ikke at der er nogen der har digtet noget om nogen, det har i hvert fald ikke været intentionen. Der har muligvis været en misforståelse, men “skylden” for sådan en misforståelse kan ikke udelukkende tillægges hverken læseren eller skriveren. Jeg reagerede da du begyndte at bruge personangreb og ikke på misforståelsen, fordi det er helt naturligt at der foregår misforståelser hele tiden og det er ikke noget jeg som moderator kan stoppe (og da slet ikke hvis jeg på samme måde misforstår hvad skribenten skriver).

      Der er ikke nogen forskelsbehandling. Man må også være voksen nok til at indse at ens formulering måske har været uheldig, være moden nok til at undskylde for personangreb og uheldige formuleringer, og klar til at reformulere og deltage videre i debatten på en god måde.

      Jeg har ansvaret for hvad jeg siger, ikke for hvordan du tolker det.

      Jeg synes personligt ikke det her er et godt princip. Taget til ekstremet kan jeg sige hvad som helst og så beskylde folk for at tolke det forkert. Det virker ikke hensigtsmæssigt.