Kvindebevægelsen har gjort noget godt for samfundet og for kvinder især.
Jeg synes lidt man underkender hvor meget feminismen også gør for mænd; i forhold til mine bedsteforældres generation har vi fået mere at skulle sige i hjemmet, vi har fået plads i børneopdragelsen, vi er ikke mere alene om at skulle bære forsørgerbyrden, og der er generelt en langt større accept af at vi er hele mennesker - med et helt spektrum af følelser er legitime og valide.
Feminismen har gjort meget for at sætte begge køn fri fra stereotypiske kønsroller, og for mig at se er det 100% positivt.
Jeg må også sige, at jeg ikke forstår den her higen efter de gamle manderoller. Det var følelsesmæssigt afstumpede, voldsparate, usikre typer. James Bond er jo langt hen ad vejen en latterlig figur, det samme med alle de andre actionhelte…
i forhold til mine bedsteforældres generation har vi fået mere at skulle sige i hjemmet, vi har fået plads i børneopdragelsen, vi er ikke mere alene om at skulle bære forsørgerbyrden, og der er generelt en langt større accept af at vi er hele mennesker - med et helt spektrum af følelser er legitime og valide.
Hvad hvis unge mænd ikke anerkender værdien i dette, men derimod føler, at de bliver pålagt disse umandige ting, og har fået frataget deres manddom som det overlegne køn? Det dér føle-føle er bare ikke særlig maskulint.
Jeg må også sige, at jeg ikke forstår den her higen efter de gamle manderoller. Det var følelsesmæssigt afstumpede, voldsparate, usikre typer. James Bond er jo langt hen ad vejen en latterlig figur, det samme med alle de andre actionhelte…
Det kan være, nogle ikke er enige i det udsagn, hvis de er midt i rejsen på at danne sin identitet, at finde sig selv og en partner. I dén alder er de lavthængende frugter at være den stærkeste, sejeste, mest maskuline dreng.
Gud forbyde at være i kontakt med sin feminine side som ung mand.
Men jeg deler dit synspunkt. Nu har jeg stiftet familie og oplever selv værdien i rollen som deltagende familiefar, og at være min datter mere nær - i modsætning til at agere stereotypisk Johnny Bravo mandig-mand, der i hvert fald ikke skal skifte nogen bleer eller lave mad.
Feminismen har gjort meget for at sætte begge køn fri fra stereotypiske kønsroller
Hvad er det i mener, de unge mænd mangler?
Men måske har vi brug for kønsroller, selvom vi gerne vil være lige samtidig med? Er det godt for os at blive sat fuldstændig fri fra kønsroller? Jeg tror ikke at maskulinitet og femininitet er koncepter som vi bare skal smide ud af vinduet, for ligestillingens skyld. Det synes jeg ville være at underkende en meget grundlæggende del af det at være menneske, altså at vi er mænd og kvinder (der er også nonbinære og den slags og det er også fint, men i den her sammenhæng forholder jeg mig lige til de >95%).
En del af problemet er vel at der mangler en positiv kønsrolle for mænd. Og nej, det er absolut ikke James Bond, han er vist ikke et ideal at gå efter. Men hvad er det så? Der er et tomrum i maskuliniteten som desværre meget nemt er blevet fyldt ud med toksisk maskulinitet og manospheren og Andrew Tate og den slags typer. Vi mangler et positivt maskulint svar, tænker jeg.
En del af problemet er vel at der mangler en positiv kønsrolle for mænd. […] ikke James Bond, han er vist ikke et ideal at gå efter. Men hvad er det så?
Jeg synes lidt man underkender hvor meget feminismen også gør for mænd; i forhold til mine bedsteforældres generation har vi fået mere at skulle sige i hjemmet, vi har fået plads i børneopdragelsen, vi er ikke mere alene om at skulle bære forsørgerbyrden, og der er generelt en langt større accept af at vi er hele mennesker - med et helt spektrum af følelser er legitime og valide.
Feminismen har gjort meget for at sætte begge køn fri fra stereotypiske kønsroller, og for mig at se er det 100% positivt.
Jeg må også sige, at jeg ikke forstår den her higen efter de gamle manderoller. Det var følelsesmæssigt afstumpede, voldsparate, usikre typer. James Bond er jo langt hen ad vejen en latterlig figur, det samme med alle de andre actionhelte…
Hvad er det i mener, de unge mænd mangler?
Hvad hvis unge mænd ikke anerkender værdien i dette, men derimod føler, at de bliver pålagt disse umandige ting, og har fået frataget deres manddom som det overlegne køn? Det dér føle-føle er bare ikke særlig maskulint.
Det kan være, nogle ikke er enige i det udsagn, hvis de er midt i rejsen på at danne sin identitet, at finde sig selv og en partner. I dén alder er de lavthængende frugter at være den stærkeste, sejeste, mest maskuline dreng.
Gud forbyde at være i kontakt med sin feminine side som ung mand.
Men jeg deler dit synspunkt. Nu har jeg stiftet familie og oplever selv værdien i rollen som deltagende familiefar, og at være min datter mere nær - i modsætning til at agere stereotypisk Johnny Bravo mandig-mand, der i hvert fald ikke skal skifte nogen bleer eller lave mad.
Men måske har vi brug for kønsroller, selvom vi gerne vil være lige samtidig med? Er det godt for os at blive sat fuldstændig fri fra kønsroller? Jeg tror ikke at maskulinitet og femininitet er koncepter som vi bare skal smide ud af vinduet, for ligestillingens skyld. Det synes jeg ville være at underkende en meget grundlæggende del af det at være menneske, altså at vi er mænd og kvinder (der er også nonbinære og den slags og det er også fint, men i den her sammenhæng forholder jeg mig lige til de >95%).
En del af problemet er vel at der mangler en positiv kønsrolle for mænd. Og nej, det er absolut ikke James Bond, han er vist ikke et ideal at gå efter. Men hvad er det så? Der er et tomrum i maskuliniteten som desværre meget nemt er blevet fyldt ud med toksisk maskulinitet og manospheren og Andrew Tate og den slags typer. Vi mangler et positivt maskulint svar, tænker jeg.
👇👇👇
Gode forslag! :D