Jeg kan huske en gang for nogle år siden, hvor der var en lignende ‘leg’. Man kaldte lege for “challenges” dengang. Den her førte også til at vedkommende nogle gange besvimede, eller som minimum blev svimmel/light-headed.
Jeg forestiller mig at motivationen har været, at det var ‘grineren’ se sine venner miste bevidstheden en smule, eller selv at komme tæt på at besvime via eget åndedræt.
Jeg tror det er lidt i samme boldgade som den beruselse man kan opnå, via. eget åndedræt som med ‘Wim Hof Metoden’. Forskellen er at i WHM bygger meditationen og åndedrætsøvelserne på, at få et stort overskud af ilt i kroppen. Det er vel det samme man udnytter på hospitalet, når fødende får ilt fra en maske.
Den primitive folkeskoleversion handlede derimod om at dræne kroppen for ilt, og så lade være med at trække vejret. Jeg har ikke prøvet det selv, men vil heller ikke beskrive den i detaljer. Det lyder dumt, og som noget man kan tage permanent skade af.
Jeg kan huske en gang for nogle år siden, hvor der var en lignende ‘leg’. Man kaldte lege for “challenges” dengang. Den her førte også til at vedkommende nogle gange besvimede, eller som minimum blev svimmel/light-headed.
Jeg forestiller mig at motivationen har været, at det var ‘grineren’ se sine venner miste bevidstheden en smule, eller selv at komme tæt på at besvime via eget åndedræt.
Jeg tror det er lidt i samme boldgade som den beruselse man kan opnå, via. eget åndedræt som med ‘Wim Hof Metoden’. Forskellen er at i WHM bygger meditationen og åndedrætsøvelserne på, at få et stort overskud af ilt i kroppen. Det er vel det samme man udnytter på hospitalet, når fødende får ilt fra en maske.
Den primitive folkeskoleversion handlede derimod om at dræne kroppen for ilt, og så lade være med at trække vejret. Jeg har ikke prøvet det selv, men vil heller ikke beskrive den i detaljer. Det lyder dumt, og som noget man kan tage permanent skade af.