Lad os se hvad vi har for nogle seje typer herinde! Vis mig noget om din hobby, eller fortæl mig noget om den som jeg nok ikke ved!

En af mine hobbyer er at samle på antikke græske og romerske mønter, og mange er ikke klar over at man kan købe en ægte og fin romersk mønt for noget der ligner 100 kr.

  • KlorofylMA
    link
    fedilink
    arrow-up
    15
    ·
    edit-2
    1 day ago

    Fed tråd.

    Har vist lidt billeder her inde af mine køer. Tidligere har jeg haft grise. De er dog et stort arbejde at have og de er alt for søde til at spise, men også for dyre at have gående, til at lade være. Og de smager også for godt til at lade være. Ville godt have får og geder, men er samtidig lidt nervøse for at få mere for meget om ørerne end jeg føler at jeg allerede har. Kan godt lide at plante træer. Træer der giver føde er selvfølgelig nice. Men træer der er flotte og giver føde til dyrene er også fede. Et eller andet sted er alle træer flotte. Men har en forkærlighed for skovfyr og andre nåletræer. Har en skovfyr der på en vækstseason voksede 86 cm. Buske er også nice. Forsøger at holde haven så vild og vedligeholdelsesfri som muligt. Kommer aldrig til at hakke kanter og luge ukrudt og lave en lille barokhave. Kan godt lide hyggeligt kroge i haven. Naturen interesserer mig.

    Det lille landbrug min familie og jeg bor på, er en interesse, med alt hvad det indebærer af drift. Der er også sure pligter. At klippe tjørn, slåen og Mirabel er den værste, dog i skarp konkurrence med at sætte hegn.

    Ud over at have en kærlighed for levende træer, kan jeg også godt lide at slå dem ihjel og bygge ting af dem. Kan også godt lide at rode med andet håndværk - faktisk er det generelt rart at skabe ting. Og det er tilfredsstillende at fikse ting på huset, bilerne, havetraktoren osv osv. Kan godt lide at gå i flow med en arbejdsopgave. Er fan af bæredygtigt byggeri, og er generelt skeptisk med moderne byggematerialer.

    Tager også en del billeder, det her været en interesse siden min søster i ca år 2000 fik et af de første digitale spejlreflekskamera. I dag bruger jeg bare en pixel 7 pro. Ville meget gerne have vildt udstyr. Vil dog ikke bruge en masse penge på det.

    Kan nok heller ikke komme uden om at biler er en interesse. Ved ikke helt hvorfor. Det er en ret død ting at gå op i. Det er et levn fra min ungdom hvor jeg som andre bonderøve har rigtig mange af mine gode minder i forbindelse med biler. Skruede på dem med vennerne eller kørte til stranden og hyggede osv. Bilen var frihed og mulighed.

    I den anden ende skalaen - altså som modsætning til døde biler - har vi mine børn. Det er måske forkert eller makabert at kalde sine børn for en hobby. Det er bestemt ikke et udtryk for distancering. Elsker at opleve dem opleve verden. Deres reaktionr på ting og entusiasme omkring alt de beskæftiger sig med, er vidunderlig at være vidne til. Når man får børn, får man chancen for at opleve verden lige så kraftigt og intenst, som man gjorde da man selv var barn, bare igennem dem. Ingenting kan sammenlignes. Mine børn er min største interesse.

    Synes efterhånden også feddit kan betragtes som en interesse. Det har også med sig vækket en gammel interesse for IT som jeg ellers stort set havde hyldelagt siden jeg flyttede hjemmefra for en del år siden, og endnu mere, da jeg fik børn.

    • EnligSvale
      link
      fedilink
      arrow-up
      7
      ·
      23 hours ago

      Hvis det er ok at spørge - hvordan passer dine hobbyer sammen med dit arbejde? Vi flyttede på landet for fem års tid siden, og der er snart ikke den ting, jeg ikke har haft ambitioner om at involvere mig i. Høns, ænder, gæs, geder. Anlæg af køkkenhave, frugttræer og skov. Ombygning af stald til værksted. Jeg nåede at have en fornuftig køkkenhave et par år, og jeg har da også fået fikset et par ting i værkstedet og lavet isolering nogle steder, men i store træk har jeg mest af alt skaffet mig en meget lang stresssygemelding bare ved at prøve at passe mit almindelige job, og i stedet for at min landhobby blev noget, jeg kunne komme hjem og stresse af med, så blev det en ting, der gjorde mig trist, fordi jeg sad på kontoret på arbejde og tænkte på, hvor meget jeg hellere ville sidde derhjemme i min køkkenhave.

      Er din jord og dine dyr en levevej for dig? Og hvordan får du det ellers til at hænge sammen?

      • KlorofylMA
        link
        fedilink
        arrow-up
        6
        ·
        14 hours ago

        jeg er ikke håndværker eller landmand :) Hvis det er det du mente med hvordan det passer med mit arbejde. Hvis du mente hvordan det passer med mine arbejdstider, passer det rigtig dårligt. Og ikke nok med det. Synes også mit arbejde kræver ret meget mental energi, så mange dage er jeg ret udmattet efter arbejde, hvilket godt kan tage pippet lidt fra mig. Selvom jeg godt kan lide mit arbejde, tager det bare alt for lang tid.

        Vi havde også alt for mange ambitioner da vi købte gården, og har måtte erkende, at vi ikke får udfoldet alle vores gårddrømme mens vi har relativt små børn. Eller på en anden måde kan man også sige, at vores gårddrømme har ændret sig med tiden. I starten blev jeg stresset når jeg ikke kunne sætte nok gård-livs-flueben i tilværelsen. Det gider jeg ikke mere. Det vigtigste er at alle har det godt, og så må resten indordne sig efter det. Ungerne elsker at bo på landet. De kan slet ikke forestille sig at bo i en by. Der har været perioder hvor jeg synes det har været for meget, men har accepteret at ting tager tid. Heldigvis opelver jeg altid at mit humør bliver bedre af at komme ud og lave noget meningsfuldt. Synes også det er sindsygt nice at snakke med dyrene. Grisene mere end køerne. Køerne er der lidt bare. Grisene fjantede og legede og hyggede.

        I øvrigt er den race af køer vi har valgt netop fordi de kan passe sig selv langt hen ad vejen. Vi har automatisk, frostfrit vand til dem, og de kan gå ud hele året. De har overdække de kan bruge så tosset de vil, men det er meget sjældent de gider gå der ind. I regn er de ude, og når det er frostvejr ligger de bare og hygger sig. De er så godt isoleret, at der er rimfrost på deres pels. Har kun haft brug for dyrlæge en gang, og det var fordi en ko havde viklet sig ind i noget hegn.

        Vores jord er det modsatte af en levevej. Selvfølgelig får vi noget godt kød osv ud af det, men umiddelbart tilsætter vi ind til videre mere end vi får ud af det.

        Og hvordan får du det ellers til at hænge sammen?

        Er ikke helt sikker på hvad du mener :)

        • EnligSvale
          link
          fedilink
          arrow-up
          1
          ·
          17 minutes ago

          Ja, det er også et godt spørgsmål :) Jeg tænker vist bare på mit eget liv, der ikke hang sammen. Ud af døren tidligt om morgen og hjem igen sidst på eftermiddagen. Så skulle man fodre sine børn og rydde op og bade og putte, og når børnene sov der halv ni, skulle man minde sig selv om, at hvis man havde en hobby, man gerne ville bruge noget tid på, så var det nu, det skulle foregå. Jeg tænkte tit, at jeg ville ønske, at mit job på en eller anden måde kunne blive at gå derhjemme og lave de ting, jeg i virkeligheden helst ville. Derfor tænker jeg nogle gange, når jeg hører om andre, der på en eller anden måde får det til at fungere, om de mon har fundet den løsning, jeg gik og savnede :) Men jeg kan godt høre, at det måske mest handler om tålmodighed og mindset.

      • Urt
        link
        fedilink
        arrow-up
        6
        ·
        edit-2
        14 hours ago

        Det er næsten, som om du beskriver mig og min mand.

        Vi flyttede ud på et landsted for omkring seks år siden. Vores ambitioner har virkelig fået et realitetstjek.

        Det er lykkedes mig at have en vellykket køkkenhave nogle år, og jeg prøver igen i år efter en pause.

        Laden er stadig i proces med at blive til et værksted/opbevaring af hø mm.

        Vi har fået plantet frugt- og nøddetræer sporadisk, men er laaangt fra i mål.

        Høns har vi haft i perioder, men vi har fået fodret ræven mere, end vi selv har fået glæde af dem. Nu er vi ved at trække stødhegn rundt om bunden af hønseindhegningen… Jeg havde ellers en romantisk forestilling om fritgående høns, der gik og klukkede og skrabede. jeg kunne heller ikke finde æggene halvdelen af tiden.

        Vi har ikke haft sygemeldinger, men stresssymptomer.

        Jeg tror, jeg har fundet en balance i at være mindre dedikeret på arbejdet (det kan man synes om hvad man vil, men er nu engang hvad det er) acceptere, at alt nogle gange roder, og finde lette løsninger – såsom at lægge savsmuld i nyttehaven for at minimere lugning, vælge dyr, der er delvist selvkørende og robuste, samt acceptere, at pasta med revet ost er et fuldt gyldigt aftensmåltid til en familie nu og da.

        Jeg er så privilegeret, at jeg også elsker mit arbejde – mit problem kan være, at jeg både vil være på arbejde, passe gården og slappe af i familiens favn på én og samme tid.

        • EnligSvale
          link
          fedilink
          arrow-up
          1
          ·
          9 minutes ago

          Vi har også været på en lang rejse, hvor vi har skullet lære, at man ikke behøver deltage i alle arrangementer i skolen, man behøver ikke tage kage med, hver gang nogen spørger, man må godt nogle gange sige, at nej, vi kan ikke komme den weekend. Og alt det der. Jeg tror, jeg i virkeligheden ville have egnet mig bedre til at bo med min nærmeste familie midt i en ødemark, hvor der var færre ting at forholde sig til. Men sådan er den moderne verden desværre ikke :) Men det er godt for jer, at I er opmærksomme på at finde en balance. Vi var for stædige og holdt ved så længe, at både jeg og min kone blev sygemeldte af det, og stress er desværre en gæst, som det er svært at slippe af med igen.

    • Twanquility
      link
      fedilink
      arrow-up
      8
      ·
      edit-2
      1 day ago

      Ud over at have en kærlighed for levende træer, kan jeg også godt lide at slå dem ihjel

      Det er så vild en måde at formulere det! :D

      • EvilCartyenOP
        link
        fedilink
        arrow-up
        7
        arrow-down
        1
        ·
        1 day ago

        Han nøjes jo ikke engang med at slå dem ihjel, lyder det til, han parterer deres kroppe og bygger ting af dem. Klasse A psykopat på fri fod!

    • SorteKaninMA
      link
      fedilink
      arrow-up
      7
      ·
      1 day ago

      Med alt det forstår jeg ærligt ikke hvordan du har tid til at skrive den kommentar! 😂

      Et eller andet sted er alle træer flotte.

      Ikke bare flotte at kigge på men også at lytte til. Min yndlingslyd er helt klart vinden der rusker bladene i træerne om sommeren. Den der fine regelmæssige støj som svinger op og ned… Uh det er altså godt. Glæder mig allerede til det bliver lysere.

      Hvis nu jeg skulle plante et (1) frugttræ, hvad ville du så anbefale?

      • KlorofylMA
        link
        fedilink
        arrow-up
        7
        ·
        1 day ago

        Med alt det forstår jeg ærligt ikke hvordan du har tid til at skrive den kommentar! 😂

        Har jeg heller ikke helt ;) uret ringer klokken 06.

        Den der fine regelmæssige støj som svinger op og ned…

        Noget af det allerbedste jeg ved, er at flyde hen i en hængekøje en varm sommerdag, mens træernes blade beroligende risler og solens stråler legende flimrer ned gennem trækronerne.

        Hvis nu jeg skulle plante et (1) frugttræ, hvad ville du så anbefale?

        KIRSEBÆR.

        Æbler er også seje. Men der er intet der kan konkurrerer med et godt, sødt og aromatisk kirsebær.

        Nødderræer er også fede, fordi de leverer et sundt produkt der rent faktisk kan mætte. Ligesom kartofler og bønner.

        • EvilCartyenOP
          link
          fedilink
          arrow-up
          5
          ·
          1 day ago

          Jeg er nok på team æble - der er så utroligt mange varianter som kan bruges til forskellige ting, det er meget fascinerende.

          • KlorofylMA
            link
            fedilink
            arrow-up
            3
            ·
            18 hours ago

            Var faktisk også virkelig i tvivl om, om jeg skulle vælge æble eller kirsebær. Men måtte jo kun vælge et ;)

        • Grippler
          link
          fedilink
          arrow-up
          8
          arrow-down
          1
          ·
          edit-2
          1 day ago

          Har jeg heller ikke helt ;) uret ringer klokken 06.

          Mit ringer kl 5 og jeg har bare et parcelhus 🫣 kan slet ikke forestille mig hvordan jeg skulle få tid til at passe et mindre landbrug ved siden af arbejde, jeg orker knapt nok at passe min halv-vilde have på 400kvm 😳 jeg syntes det er vildt du har tiden/overskud til det

          • KlorofylMA
            link
            fedilink
            arrow-up
            3
            ·
            18 hours ago

            Tricket er at haven skal kunne vedligeholdes med en havetraktor, en motorsav og en professionel tagpap-brænder. Hvis din have var lige så ulet som min, ville dine naboer nok klage ;)

            Jeg ville nok også have svært ved at finde det særlig opmuntrende at klippe kanter osv i en villahave, bare for at leve op til villakvarterets forventninger og standarder.

            • Grippler
              link
              fedilink
              arrow-up
              4
              ·
              17 hours ago

              Jeg ville nok også have svært ved at finde det særlig opmuntrende at klippe kanter osv i en villahave, bare for at leve op til villakvarterets forventninger og standarder.

              Haha det gør vi såå sandelig heller ikke her 😅 det er knæ højt græs som ikke loge blev klippet i 2 måneder, uklippet hæk fra forrige år og ingen blomsterbede overhovedet